onsdag den 16. december 2009

Lidt pletskud

taget af undertegnet, da husbonden jo stadig bruger megen tid på kørekortet ;)















/Ida

Så kommer hun sg* rundt i stuen :)

Jeg nåede lige præcis at sige, at det var dejligt, at Lina endnu ikke har lært at kravle, så juletræet kunne få lov at stå i fred i år, så gik der en halv time og vupti havde Lina fået bakket hen under - nå ja - juletræet selvfølgelig! Så nu bakker hun rundt i hele stuen, og jeg overvejer kraftigt at sende kravlegården på pension! Hun lægger nu ikke an til at komme op på knæ, så jeg er spændt på, om hun kommer til at "kravle" på samme måde, som Annika gjorde det første lange stykke tid - og hun kommer heller ikke fremad...til stor frustration for pigebarnet, der ihærdigt forsøger at få fat i et stykke legetøj, der bare kommer længere og længere væk ;)


ja jeg lagde hende jo selvfølgelig på skumpuslespillet ;)




/Ida

Tanker om tøjstørrelser

Altså hvor kan jeg bare ikke følge med - Lina vokser simpelthen alt for hurtigt. Annika har jo altid været en bette fidus og Lina hører faktisk heller ikke til de store babyer, men hun er bare SÅ meget hurtigere til at vokse, end Annika nogensinde har været. Hun passer nu en del tøj i str 74 *gisp* og kan dermed bruge noget af det tøj, Annika brugte sidste jul!! Altså Annika passede også str. 74 længe - ca. fra sin 1-årsfødselsdag i august 2008 og frem til januar/februar 2009! Men Lina er altså kun 7 mdr...jeg ved godt, at det er Annika der er lille og Lina, der er "normal", men jeg kan virkelig ikke begribe det ... min baby er bare slet ikke så meget baby længere - eller jo det er hun jo...og så alligevel ikke :D sikke et vrøvle-indlæg...


Annika - december 2008 - alder: ca. 15 mdr



Lina - december 2009 - alder: 7 mdr

Og JA det er det samme sæt tøj ;)

/Ida

At vinke, klappe og sidde selv

Feber ingen hindring for at lære nyt. I lørdags præsterede Lina både at vinke og klappe for første gang - det ser bare overdrevet nuttet ud! Idag har hun flere gange vinket helt uopfordret :) hun vender sådan hånden ind mod sig selv og åbner og lukker den, mens hun ser vildt stolt ud! Det er endnu ikke fanget på et billede - men der arbejdes på sagen ;)

Desuden bliver hun stadig bedre til at sidde selv - man kan endnu ikke sætte hende på gulvet, men når hun sidder med et ryglæn sker det oftere og oftere, at hun ikke bruger det :)



Selvfølgelig vælter hun ind imellem...al begyndelse er jo svær ;)


/Ida

Juletræstur og tand nr. 3 :)

Lina havde feber hele dagen i lørdags - eller dvs. det startede fredag aften. Og jeg fik straks malet fanden på væggen - jeg var nemlig selv en tur forbi lægen i fredags, da jeg havde ondt i halsen og havde haft det on/off en uges tid. Det var selvfølgelig bare en virus, og jeg var egentlig slet ikke mærket udover smerterne i halsen. Den virus, lægen mente det var, kan give falsk strubehoste hos børn og florerer åbenbart i øjeblikket, han havde haft to indlæggelser af børn på de sidste par dage. Så jeg var naturligvis bange for, at jeg havde fået smittet Lina, men hun hostede ikke. Hun snotter, men det gør hun hele tiden - det er ikke noget hun er generet af og Annika er også konstant snottet her om vinteren. Lørdag forsvandt feberen og vi drog derfor på juletræstur i Skrald Skov, hvor vi så helt rigtige nisser ;) - Annika var MEGET benovet og også en smule tilbageholdende overfor nisserne, men det hjalp, da de gav hende pebernødder :). Vi fik fundet et MEGET fint træ - det er ikke vildt højt til gengæld er det bredt og fyldt med grene...synes det er et rigtig fint træ. Gennem tiden har vi haft juletræ flere gange - og det med tilhørende juletræsfod - så den regnede vi da med, at vi kunne finde hjemme på loftet, det viste sig ikke at være så let som antaget...

Efter vi havde fundet træet, fået det bakset i bilen...jo det kunne lade sig gøre ;)...og gået en lille tur i skoven, gik vi tilbage til julestuen og varmede os på et par æbleskiver. Klokken nærmede sig fire, hvor julestuen lukkede og nisserne begyndte derfor at pakke sammen. Annika var BESTEMT ikke tilfreds med, at det var tid til at køre hjem...men vi forklarede, at nisserne jo også skulle hjem - pigebarnets svar: "Nisser hjem og spise risengræd...(pause)...og champignon!" NØJ hvor kom vi til at grine...en nisse hørte det også og gik klukkende videre :D han glædede sig nok til den lækre menu, der tilsyneladende ventede ham derhjemme ;)









Vel hjemme gik jagten ind på juletræsfoden - men væk var den! Vi havde oven i købet hele to af slagsen i Høje Taastrup, da vi også havde en til træet udenfor...men ingen af dem var til at finde...mon nisserne har taget dem? Så kom jeg i tanke om, at Bedste havde snakket om, at hun var stødt på deres i kælderen - og eftersom hun ikke vil have juletræ, ringede jeg til hende for at høre, om jeg måtte låne den - "Du må den!" var hendes gavmilde svar. Jeg dristede mig til at spørge, om jeg også måtte låne hende juletræstæppe og tænk sig, det fik jeg også lov til at arve! NEJ hvor er jeg bare GLAD for det tæppe :) det kan jeg huske fra altid...begge dele samt en lille stak kræmmerhuse fik vi til Jonathans 1-års fødselsdag i søndags :). Under snakken med Bedste, fortalte jeg om Linas feber, og vi blev enige om, at det nok var en tand, der drillede...sørme så! Da jeg lagde røret på, måtte jeg jo lige inspicere tøsens mund :D og jep tand nr. tre er kommet i overmunden - dog er det ikke en af de to midterste! Men en af dem ved siden af...hun kommer virkelig til at se sjov ud :D

Juletræet blev pyntet søndag aften og stod og strålede i al sin glans, da vi stod op mandag morgen :)








/Ida

fredag den 11. december 2009

Lykken er:

- en baby der bruger sut.

Som det er lige nu, så putter jeg Lina ud i barnevognen til hendes middagslure, sutten i munden, dynen og fleecetæppet godt ned om ørerne, om i haven og vupti, så sover hun. Vågner hun for tidligt; sutten i munden og hun sover videre. Om aftenen gælder det samme - i hvert fald lige i øjeblikket - godnatsang, ned i vuggen, sutten plantet i munden, dynen godt ned om ørerne, tænde for musikkaninen og så putter hun sig. Som regel vågner hun efter 30-45 minutter og skal enten have sutten eller en genopfyldningstår. I to nætter har hun nu sovet fra 19.30-7.00/7.45. Der har ellers lige været en træls periode igen...men det er dejligt, at det er til at vende i den rigtige retning igen.


Igen et billede, der ikke vil vende rigtigt....men I får da alligevel ;)

- en to-årig der gerne vil putte med sin mor

Annika er inde i en meget morglad periode. Det har flere forklaringer tror jeg, men det handler nok meget om, at Pelle ikke er så meget hjemme i øjeblikket. Hun har virkelig svært ved at falde i søvn om aftenen - sådanne perioder kommer og går - og hun er nu ved at være så stor, at hun er virkelig kreativ i sine måder til at få os ind til hende. Hun har luret, at vi kommer, hvis hun larmer meget (vi er jo bange for, at hun skal vække Lina!) - så hun kan f.eks. finde på at stå og slå sutten mod tremmerne, mens hun råber efter os, og så klynker/brokker/græder hun selvfølgelig også. Igår var hun så kreativ, at hun havde taget nattøjet af og stod og råbte, at hun frøs - you don't say!! - så måtte hun jo få det på igen. Hun forsøger sig også med, at vi skal sidde i stolen på hendes værelse til hun falder i søvn, at hun har slået fingeren/hovedet/benet og endelig at hun skal ind i mors seng. Der er selvfølgelig ikke noget af det der virker - til stor frustration. Falde i søvn - det gør hun da tilsidst ;)

Men midt nat eller tidlig morgen vågner hun helt ulykkelig og vil ind i mors seng - og i de her dage får hun lov, for det er simpelthen ren hygge! Hun kommer ind i sengen, lægger sig på sin pude, tager dukken under armen og putter sig ind til mig, hvor hun så ligger og aer mig på armen, indtil hun sover, hvis jeg lægger mig med ryggen til hende, lægger hun sig i ske med mig og aer mig da så bare på ryggen...lille lykke-pige :)



(se venligst bort fra kaos på spisebordet :D)

- søskendekærlighed
Som er grunden til, at Lina har smagt sin første vanillekrans


Her med vanillekrans i hånden, og en stolt søster, der proklamerede: "Mig giver Lina kage"

Og grunden til storhvinende baby og storkyssende to-årig:


Kyyys
- julehygge:


/Ida

onsdag den 2. december 2009

Billeder fra galehuset :D


Lina med feber - sådan kan man også sove ;)


Søskendefjollerier


Ja den ene nøgle er vel ligeså god som den anden - her bilnøglen i stuedøren...godt den ikke sad fast!! Og så tror da pokker, at man kan have svært ved at finde sine nøgler!!


Ingen kommentarer


Overhovedet ingen kommentarer


Lina er gået omkuld, Annika er optaget af fjernsynet og jeg forsøger at se frisk ud :D

/Ida

Mulemor ;)

For første gang har Annika i år en julesok, hvor Julemanden lægger gaver i...det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ELSKER den slags traditioner, og jeg har stadig min egen julesok oppe at hænge hvert år! Det er bare ikke rigtig jul uden min julesok - også selvom jeg godt ved, at dagene med gaver i sokken er talte ;)

Det eneste, der er "farligt" med en sok, hvor der skal gaver i hver dag, er, at det nemt kan blive en masse skrammelgaver - men for at sige det selv, så synes jeg, at jeg har været ret genial ;) jeg har købt en masse lækkert trælegemad i sådan nogle sampakker med grøntsager, brød, smør etc i - og dem har jeg så delt op i små pakker - der er 17 ialt, de 7 resterende dage regner jeg med at give hende en lille pose haribo el.lign. :) den er allerede en succes! Hun synes det er fantastisk med gaver ;) og indholdet giver meget leg :) så dukke får nu en mere varieret kost - før stod den på citron og pære hele tiden ;)

Jeg har selv været igang med at sy julesokker - for har da selvfølgelig også syet en til Lina, selvom hun ingen gaver får i i år ;) - pånær den 24. december, der får de begge en dukke (Lina får denne: http://www.paradisvej.com/product.asp?product=2685 og Annika denne: http://www.paradisvej.com/product.asp?product=2687)


Annikas Julesok



Linas Julesok
/Ida

Linas udvikling...

Det går stadig fremad med lynets hast med Linas udvikling. Jeg synes simpelthen hun har en fantastisk personlighed (siger den meget objektive mor ;)) - hun er bare sådan en glad og smilende lille pige, der bare spreder godt humør omkring sig :)

Det skønneste hun er begyndt på er at vise tydelige kærlighedserklæringer; hun putter sig ind til mig, kommer med de mest nuttede nyde-lyde, når jeg krammer hende og så kysser hun mig; hun åbner munden og trykker den mod min kind eller hals med det største smil på - og NEJ det er ikke for at smage, for hun forsøger ikke at sutte på mig...det er simpelthen SÅ nuttet :)

Hun kan nu lege kuk-kuk-bøh - når man ligger en stofble over hendes hoved, hiver hun den væk og smiler/griner forventningsfuldt og hviner ind imellem af fryd over den helt fantastiske leg!

I forgårs startede jeg med at give hende rugbrødshapsere. Hun har de sidste par uger ind imellem smagt lidt af f.eks. et rundstykke og har fint lavet rigtige tyggebevægelser, så jeg tror egentlig, hun har været klar længe - det sammenholdt med, at hun begyndte at virke træt af skemad tre gange om dagen, fik mig til at tage springet. Den første dag spiste hun 1/5 af en skive bondebrød med philadelphia på - og det samme har hun igår og idag. Jeg har så lavet grøntsagsmos også, så hun får sådan en skefuld ind imellem her i overgangsperioden, så hun ikke bliver træt af at spise, før hun bliver mæt...det fungerer ret godt :) og NØJ hvor er hun stolt...sidder der ligeså fint og tygger med sine to små bisser :)

Igår aftes fik hun også lov til at sidde med en ovnkartoffel i hånden...nøj det var guf for damen :) hun fik gnasket næsten 5 stykker kartoffel i sig (ekskl "håndtaget" :D hun kan ikke finde ud af at få den sidste del ind i munden ;))...synes altså hun bliver så hurtigt stor...men jeg glæder mig også til, at hun kan gå og begynder at snakke, så de to søstre rigtig kan lege sammen :) og så jeg kan lave alle mulige kreative ting sammen med dem begge to...ihhh vi kommer til at RÅhygge i december måned om et par år ;)

/Ida

Alenemor...

...er jeg ikke blevet ;) men for pokker, hvor vi ikke ser meget til Pelle i de her dage. Han er jo endelig begyndt at tage kørekort, og det tager godt nok meget tid fra familien. I den her uge er han således væk hele eftermiddagen/aftenen både mandag, tirsdag og torsdag, fredag skal han til julefrokost på sit job...så jeg er meget alene med pigerne. Det går nu ganske fint :) de bliver bedre og bedre til at underholde sig selv og hinanden - det betyder at jeg rent faktisk kan få lavet lidt, selvom jeg har dem begge...dejligt! Men Annika saaaaavner sin far! "Min far henne?" har hun spurgt mange gange i løbet af de sidste par dage. Hun har jo fri her om onsdagen - og hun har allerede spurgt efter ham ti gange tror jeg, og klokken er kun 13!

Meeeeen hvor bliver det FEDT, når han langt om længe også kan varetage nogle af de opgaver, der kræver kørekort, så det ikke kun er mig der kan tage bilen på værksted, handle stort ind, hente/aflevere Annika (gør han nu en gang imellem, men det tager en evighed med det offentlige!), køre på lossepladsen, være chauffør når vi er i byen, ..., ..., ...

/Ida

Lina og søvnen...

Synes nok det går op og ned med den søvn og Lina. Vi havde igen nogle lange nætter her i sidste uge - hun havde sådan en periode, hvor Mor gerne skulle være inden for række- og synsvidde, ellers var der dømt hjerteskærende, ulykkelig og nærmest utrøstelig gråd! Nøj nogle opslidende dage...jeg var ved at blive SINDSSYG - for hun mente det samme om natten og blev ved med at vågne hver 3/4 - 1½ time og være helt ulykkelig, så det endte med, at jeg igen havde hende i min seng, hvor hun mange gange i løbet af natten lige rakte en hånd ud for at mærke, at jeg stadig var der. Den periode er heldigvis ved at være ovre - jeg skal stadig være hurtig til at komme rendende, hvis hun ikke kan se mig, så jeg lige kan vise hende, at jeg altså ikke er forsvundet fra jordens overflade!

Hun havde desuden også en tre dage i sidste uge med feber - sådan et sted mellem 37.4 og 38.9 - ikke noget voldsomt, men nok til at hun var lidt klattet. Hun spiste og sov ellers nogenlunde normalt (hvis man ellers kan snakke om noget "normalt" med nattesøvnen), men var ret snottet. Panodil junior og saltvandsdråber var nu nok til at holde hendes humør nogenlunde i orden - alligevel tog jeg et smut forbi lægen torsdag...han konstaterede "det er en virus - det kan ligeså vel være influenza A som en hvilken som helst anden...fortsæt som hidtil og kontakt mig ved forværring" som sagt så gjort....feberen forsvandt torsdag over middag og kom ikke igen. Torsdag eftermiddag var jeg ved frisøren - NØJ det var tiltrængt!! - og Pelle havde tjansen herhjemme. Desværre havde jeg ikke været god nok til at få fortalt hvornår og hvor meget Lina havde spist i løbet af dagen, så han fik givet hende en flaske i stedet for grød på et lidt skørt tidspunkt...så hun fik slet ikke så meget mad den dag, som hun plejer...hvilket resulterede i en elendig nat!! *gaaab*...og sådan én nat kan bare ødelægge flere nætter. Når nu pigebarnet har vist, at hun kan sove op til 11 timer i træk, så begynder man ligesom at forvente og forlange noget mere af hende...og bliver skør i bolden af 4-5 opvågninger 3-4 nætter i træk!

Nå men natten til mandag sov hun igen flot med kun 1 meget kort give-sut-og-hjælpe-til-ro opvågning. I nat har hun så igen været vågen 4 gange....kunne godt tænke mig noget konsekvens her!! OG det skal ikke være de 4-5 opvågninger, der skal være standarden!!

Om dagen går det til gengæld ganske fint med søvnen...sutten har lært hende at falde i søvn i barnevognen selv, hvilket jeg nyyyyder i fulde drag...en enkelt gang imellem skal hun dog have hjælp til at sove videre på et tidspunkt...men det går nok :) jeg tager ikke skade af en lille gåtur i ny og næ... Hun sover nu fast to lure om dagen - en kort på ½-1 time om formiddagen og en lang på 1½-3 timer om eftermiddagen...den rytme vil vi gerne blive ved med at have, tak ;)

/Ida

Mini-Parleur...

"lær at forstå 2-årige Annika"
arner = regner
næser = nisser
ply = paraply
gøvler = støvler
vinkergøvler = vinterstøvler
fuser = fryser
manger du = hvad mangler du? = hvad leder du NU efter mor?
putter = prutter
puuuter = computer
mulemand = julemand
gømper = strømper
gammel = skammel
mørt = mørkt
gål = skål
ænder = pt engle
pige = alle små figurer
fon = telefon
neje = lege
gåkke = dukke
puuu' = pude
raf = giraf - hvilket hun siger om vores halmrensdyr :D
fudavand = sodavand
aps = ostehaps
ugurt = youghurt
'dal = Peter Pedal
Per = Postmand Per
...

Under stadig udvikling ;)

/Ida

Næser og mulemænd...

Efter ikke have været hjemme i to weekender, trængte vi til en hjemmeweekend - og det fik vi så! Og hold op, hvor har vi været aktive. Vi har fået vasket 7-8 maskinfulde tøj (var bagud - igen...), ryddet op (smidt en helvedes masse reklamer ud, afleveret flasker for knap 400 kr, sat en masse på loftet, smidt ud og almen oprydning i hele hytten), vasket gulv, vasket vinduer, gjort rent, tørret støv af og pyntet op til jul - og i søndags blev der oven i købet tid til en tur i Plantorama for at købe gran og lys til juledekorationerne, som jeg dog ikke nåede at få lavet, som jeg ellers havde planlagt. I Plantorama har de en fin julestue, hvor der bl.a. er en realsize julemands-dukke, der fortæller historier og så har de jo julepynt, der giver mor her ægte julelys i øjnene - hvem der bare havde penge på kontoen til at gå amok i lækkert, smukt, glimrende og glitrende julepynt!

Annikas vuggestue ligger ikke ret langt fra Plantorama, så de bruger stedet til ture en gang imellem, da der jo også er en masse forskellige slags dyr (fisk, papegøjer, mus o.lign.) og dermed en masse for de små at kigge på og snakke om :) så hun løb stedkendt rundt i hele butikken :)

Inden vi skulle afsted, havde jeg fortalt hende, at vi skulle ud og kigge på julemænd og nisser - så i bilen derud, sad Annika nok så fornøjeligt og snakkede løs om "mulemænd og næser" :D...altså pigebarnet har sjældent den mest korrekte udtale af ordene, men det gør det bare des mere underholdende, når snakken går...hvilket vil sige tæt på nonstop, når hun er vågen ;)

/Ida

mandag den 23. november 2009

Et mirakel mere....

Ja jeg siger det bare - Lina sov fra kl.20.30 i aftes til kl. 07.30 imorges...i ét træk...need I say more?




/Ida

søndag den 22. november 2009

Miraklernes tid er ikke forbi...

I fredags skete der intet mindre end to mirakler!! Eller rettere det ene mirakel skete fredag og det andet skete natten mellem fredag og lørdag.

Lina har gennem noget tid fået grød/mos tre gange om dagen - morgenmad, frokost og aftensmad. Udover det får hun eftermiddagsmad enten i form af frugt (most banan) eller ammetår. Derudover har jeg altid givet hende en puttetår ved brystet, inden hun er blevet puttet - og det både om dagen og om aftenen. Desuden har hun så spist 2-4 gange hver nat, vil jeg skyde på... med andre ord, så har hun spist rigtig mange gange i løbet af en dag. Hun begyndte så at spise mindre og mindre portioner, når jeg tilbød hende skemad, hvilket virkelig har været irriterende, da hun så har spist mere om natten (gaaab)...så pludselig gik det op for mig, at hun da er blevet tilbudt mad alt alt for tit! Så jeg satte det i system fra i søndags, hvor pråsen gik op for mig. Og det har skam virket :) hun får mad kl. 8.30, kl. 12.30, kl. 15.00 og kl. 18.00 - og så får hun flaske til natten efterfulgt af amning, når hun er træt til det (et sted mellem kl. 19.00 og 20.00) - det hele kan selvfølgelig afvige, hvis hun pludselig tager en uventet lang eller kort lur. Jeg har så stadig givet hende puttetår - indtil i fredags, hvor jeg tænkte, at det var da egentlig tåbeligt, da jeg havde bemærket, at hun udelukkende brugte det til at falde i søvn...hun spiste ikke rigtig. Så fredag middag sprang jeg over puttetåren og forsøgte at give hende en sut i stedet - hun har jo aldrig villet bruge sut trods ihærdig indsats (Annika lærte det først, da hun var 10 mdr!) - og gudhjælpemig om pigebarnet ikke gav sig til at bappe lystigt på sutten!!!! Jeg trak i overtøjet, da det plejer at kræve en meget kort trilletur før hun kan sove....da jeg var i overtøjet, sov Lina!!! Mirakel!! Sutten sad plantet i hovedet på hende i to timer - efter en time måtte vi køre i vuggestuen efter Annika, men ved suttens hjælp sov Lina videre i bilen og mens jeg var inde efter Annika...

Hun faldt i søvn med den til natten igen....og sov fra 20.00-08.00 kun afbrudt af én amning kl. 02.00!!! Det er første gang nogensinde, at hun har sovet så godt om natten. Igår sov hun med sutten til alle sine lure og i nat har hun igen sovet med den - og selvom vi overnattede i Viborg,  var hun kun vågen 2 gange fra 20.30-07.45....idag har hun igen igen sovet med sutten til alle lurene og er til aften faldet i søvn med den...

Det er simpelthen fantastisk!...Miraklernes tid er ikke forbi!!



1 stk træt Lina med sin sut i munden :)

/Ida

tirsdag den 17. november 2009

Influenza A?

Pelle er syg - igen! Det er virkelig mærkeligt, han har været mere syg, siden vi fik Lina, end jeg tror, han har været tilsammen i al den tid, vi har kendt hinanden. Denne gang tror vi nok, at det er den berømte og berygtede influenza A, der har angrebet ham....og det er altså bare et SKIDT tidspunkt :( hvis vi alle sammen skal til at være syge, så skal vi skynde os - min mor bliver nemlig 50 år på lørdag, og har sådan glædet mig til at fejre hende sammen med familien. Min far skød et dådyr (eller rådyr eller hvad det nu var for et kræ) i sidste uge, så den står på dyrekølle...og dét er altså gudespise! Og så forventer jeg bare en rigtig hyggelig dag...men det nytter jo ikke noget, hvis vi er syge :( eller hvis der er den mindste risiko for, at vi smitter hele den pukkelryggede....ØV siger jeg bare!!

Tør næsten ikke sige, at jeg synes Annika virkede en anelse varm her, da jeg puttede hende...hun bliver altid lidt varm, når hun er træt - så håber bare, det var derfor!
Så kryds fingre for, at det kun er ham, der bliver syg - ligesom det kun har været ham de øvrige gange...om ikke andet, så skal vi voksne bare ikke være syge samtidig!!

/Ida, der hader, hader, hader sygdom!!

Lina - nu på vej ud af tigerspringet...

Lyset begynder at titte frem for enden af tunlen. Lina begynder at vise tegn på, at springet er på vej retur. Hun spiser mere af sin grød, sover længere lure og er mindre morsyg - det lader også til, at det begynder at gå den rigtige vej med putningen...men lad os nu se, om det fortsætter. Jeg ved af bitter erfaring, at det er en meget skidt ting at begynde at prale af ungernes søvn, for så er det næsten så sikkert som amen i kirken, at det går fuldstændig op i hat og briller de næste par nætter...

I 2½ uge har vi nu kæmpet med Linas putninger om aftenen - det har taget op til 3½ time - de fleste aftener har det tager 1½-2 timer...hun er ikke sur og ked i så lang tid, hun ligger faktisk ofte og leger længe - op til tre kvarter af gangen, og så pjevser hun og klynker, og vi synger, aer og tænder musikkaninen, det hjælper til et vist punkt, så begynder hun at græde og brokke mere højlydt, vi fortsætter med at trøste hende mens hun ligger i vuggen...nogle aftener er hun kommet helt op i det røde felt, hvor hun ikke er kontaktbar, øjnene flakker og hovedet virrer fra side til side - SÅ kommer hun op på armen, for sådan skal hun ikke falde i søvn! Nogle aftener er vi endt med at give hende en flaske efter megen kamp, som har gjort hende sulten (vi er jo heller ikke interesseret i, at hun falder i søvn og så vågner efter 1 time, fordi hun er sulten!!) - hun har taget helt op til 180 ml en aften....men de fleste gange har det været 30-50 ml, men det har været nok til at hun har kunnet finde endeligt ro og lægge sig til at sove. Vi er begyndt at tilbyde hende en flaske inden aftenputte-amningen - det gjorde vi også med Annika i sin tid...på den måde får hun lidt ekstra mælk og erstatningen mætter mere end modermælken...tror det begynder at virke, da der har været knap så mange opvågninger de sidste par nætter....meeeen man skal aldrig sige aldrig ;)

Igår og idag er hun faldet i søvn helt af sig selv - igår stod Pelle inde på hendes værelse og kiggede ud af vinduet, idag gjorde jeg det samme...det ser ud til at virke...måske....for det kan være det ikke virker imorgen :D

Igår skete der noget andet stort; hun rullede fra ryg til mave for første gang. Hun har øvet sig længe, men har ikke kunnet komme hele vejen rundt. Men igår på sin ½-års fødselsdag lykkedes det - og NØJ hvor var hun STOLT!! Og det var vi selvfølgelig også ;)

Hun er begyndt at have fuld koordination mellem sine hænder - tager ubesværet legetøjet fra den ene til den anden hånd og vender og drejer det undersøgende. Hun er også begyndt at daske til os med legetøjet - og forsøge at putte det i munden på os :D den manøvre er fulgt af næsten skeløjet baby med tungen lige i munden og savlet rendene i ren koncentration...det ser ret sjovt ud :D :)

Når hun ligger på maven, kommer hun nu op i strakt arm ind imellem - og uuuhhhh hvor ville hun ØNSKE hun kunne kravle...heeele hendes lille buttede krop spjætter og hopper, men det sker ligesom ikke noget ;) ikke fordi vi har travlt, men man kan bare se på hende, hvor gerne hun vil :)

I det hele taget sker der en kæmpe forandring pt...og det er bare fuldstændig efter bogen omkring tigerspring...bliver gang på gang fascineret over, hvordan den bog bare beskriver mine tøser og deres udvikling!!

/Ida

fredag den 13. november 2009

Pærer og æbler

Annika vil tænde lyset på sit værelse - men det virker ikke, for pæren er sprunget. Pelle siger, at vi skal have købt en ny pære, skruer pæren ud af lampen og viser den til Annika. Annika peger på en anden lampe på sit værelse og siger "købe ny æble" :D :D :D

mandag den 9. november 2009

Mage til mor-syg bebs...

...skal man godt nok lede længe efter!!

Lina er 25 uger og er i gang med galoperende 26-ugers-spring - i mailen fra vidunderlige uger, står der følgende om springet:

Når dit barn er omkring 26 uger gammel, omkring seks måneder, mærker du, at det gør sit femte spring i den mentale udvikling. Barnet broderer videre på det, det har lært om “begivenheder”, og er nu for første gang i stand til at opfatte og forstå “relationerne” mellem de ting, der omgiver det.



En af de vigtigste “relationer”, som dit barn nu kan opfatte, er afstanden mellem to ting. For os voksne er det ikke noget særligt, men for dit lille barn er det en alarmerende opdagelse, og den betyder en radikal forandring af hele dets erfaringsverden. Pludselig oplever det sig selv som den legendariske “nål i en høstak”. Men det er rigtignok en larmende nål. Barnet vil gerne have fat i noget, men det ligger højt oppe på en hylde, og det kan umuligt nå derop. Mor kan fjerne sig og gå ind i et tilstødende værelse, og når den lille ikke mere kan følge hende, kan hun lige så godt være forsvundet ud i intetheden. Selv om barnet måske kan kravle og godt kan følge efter hende, går det op for det, at det ikke kan holde trit med hende, og at mor altså kan smutte fra det.


Denne opdagelse gør naturligvis barnet meget ængstelig, og det klamrer sig da også mere til dig end nogensinde før. Hvis du forstår, hvor disse pludselige angstanfald stammer fra, kan du hjælpe dit barn igennem dem ved at trøste det og vise det kærlighed.


Naturligvis står ikke alt i de angstfulde følelsers tegn ved dette spring. Tværtimod: dit barn lærer med dette spring også at opdage, at der er sjove “relationer”. Det vinker farvel, når nogen går deres vej, det elsker at være sammen om at kigge i en billedbog og nyder klassiske sang- og bevægelseslege. Der venter kort sagt en masse gode oplevelser!
 
For pokker da, hvor det bare passer på Lina (altså det der med at kunne kravle så tidligt og sådan, det tager vi liiiige med et gran salt), hun er flere gange i dag stukket i sin "jeg er helt ulykkelig"-gråd ovre i kravlegården, bare fordi jeg er gået op i køkkenet for f.eks. at lave grød til hende - og der kan hun altså stadig godt se mig!! Hun blev heeeeelt utrøstelig ulykkelig-baby, da Pelle kom hjem og vendte hende om fra maven til ryggen, fordi det var blevet lidt for hårdt for hende at ligge der...men hjalp det, at han tog hende op? Næææh kun MOAR duede!! Fedt!...not...
 
...men altså sådan leger vi ikke herhjemme. Jeg skulle jo ligesom have lavet aftensmad til den sultne familie, så vi flyttede aktivitetstæppet op i køkkenet (bliver gladere og gladere for om-møbleringen fra forleden - det fungerer bare så meget bedre!) og 1 stk mor-syg bebs bliver placeret på gulvet...mor-syge bebs gør ihærdigt forsøg på at få beklaget sig op på mors arm, mor ignorerer mor-syg bebs, der så bestemmer sig for at give sig til at lege i stedet for ... hehe...da mor-syg bebs så begynder at beklage sig, tager far hende, mor-syg bebs er ikke helt tilfreds med forældrevalget og forsøger igen at beklage sig til en bedre, men mor og far synes at mor-syg bebs bestemt må "nøjes" med sin far, mor-syg bebs beslutter sig for at acceptere valget, give sig til at lege og hive træt storesøster i håret....
 
Nå men hvorom alting er, så er selvsamme morsyge bebs en vaskeægte pestilens at putte i de her dage. I lørdags brugte vi intet mindre end 3½ time på at få hende til at sove!!! Og det endte alligevel med at hun faldt i søvn på armen. Så der er virkelig dømt max tiger-basse-unge... Så nu bliver hun puttet i sin seng, hvor hun ligger og snakker lææænge (næsten en hel time igår), når hun så begynder at blive rigtig ked, kommer hun på armen, hvor hun får lov at falde i søvn. Så satser vi på, at når det her tigersprings-halløj forhåbentligt snart er overstået, så falder hun i søvn i sengen...og tror nu nok vi kan læse hende nok til at vide, hvornår det er ved at være tid til at kæmpe for alvor igen...
 
Og så må vi se, hvornår hun igen begynder at sove mere end 4-5 timer i træk!! Snart håber jeg!
 
/Ida
 

lørdag den 7. november 2009

Sjove vendinger

Nu har jeg jo været inde at berøre emnet omkring Annikas sprog her på bloggen for nyligt - og kunne ikke helt forstå, at jeg ikke kunne komme i tanke om, hvilke sjove vendinger hun bruger jævnligt, så jeg har gået og lagt mærke til, hvad hun egentlig siger - her kommer et par stykker:

Når man siger tak for mad eller tak for noget andet, så er det gængse svar jo "velbekomme" ... men i Annikas verden, hedder det "Kom ind", det morer vi os ret meget over :D

Desuden har vi det nok med at bruge vendingen "slut prut finale", når noget er slut - om det så er bøger, film eller en aktivitet. Annika er også selv begyndt at bruge det - hun siger bare "slut finale". Det i sig selv er ikke så sjovt, næh det sjove kommer i de situationer, hvor hun bruger det. F.eks. idag, hvor hun ikke ville sove - lød "Nej, min ikke sove nu - slut finale" - hehe :)

Og så den ultimativt mest brugte vending: "Min tur" det kan oversættes til "vil selv", "kan selv" og nå ja "min tur"....

/Ida

fredag den 6. november 2009

Gravstenen

Igår besøgte Lina og jeg Bedste for første gang siden, hun er blevet alene. Efter Annika var blevet afleveret trillede vi i føtex efter rundstykker og for at gøre lidt små-indkøb for Bedste, og så gik turen mod Åbyhøj.

Vi havde en rigtig hyggelig formiddag med en masse snak og en Lina i hopla. Da Lina-musen begyndte at blive træt, blev vi enige om at gå en tur i det grå efterårsvejr. Som sagt så gjort :)

Bedste havde fortalt, at gravstenen skulle på netop igår, så vi blev enige om at gå ned og kigge, om den var kommet på. Lige idet vi triller ned af kirkegården, kan vi se, at de er ved at lægge sidste hånd på - den sidste jord kom på foran stenen, og blomsterne blev lagt tilbage på plads. Vi blev enige om, at det da måtte være den sjette sans, der havde fået os til at gå derned lige præcis på det tidspunkt. Min Bedstefar elskede at gå på stranden og finde sjove, flotte og anderledes sten - og hans gravsten er lige i hans ånd - den er naturlig, enkel og alligevel smuk...når det regner bliver den endnu finere, og jeg kan huske, hvordan han skyllede stenene i havet for at se, hvordan de så ud helt våde...

...men hvor var det bare virkelig virkelig mærkeligt at se hans navn på en gravsten :( mig og Bedste gav lige hinanden et klem - for altså hvor bliver det bare mere og mere definitivt. Hvor mærkeligt det så end lyder - for hvad er i virkeligheden mere definitivt end døden? Men for mig og for os, så er der bare skridt hele tiden, der gør det mere definitivt og virkeligt.

Bedste og jeg snakkede rigtig meget om alt muligt igår. Vi snakkede også meget om Bedstefar og om, hvordan vi har det. Jeg kan kun sige, at min Bedste er FOR SEJ!!! - hun snakker åbent om alle sine tanker, om savnet og om ham - og hvor er det befriende. Jeg ved ikke, om hun egentlig har reageret endnu - for så kan hun sige, at når hun vågner om natten og kommer til at tænke og bliver blød (hendes ord), så tænker hun, at hun skal ikke græde nu, for så får hun bare hovedpine....meeen altså, hun skal jo da bare græde, når hun har brug for det!!

Det var et dejligt besøg - vi hyggede os rigtig meget alle tre :)

Og nu er Lina-bøffen vågen - må hellere tage hende op...selvom hun ellers lyder til at få sig en vældig samtale med et eller andet derude :D

/Ida

En ulige kamp

Sjovt nok har både min mor og min svigermor påpeget, om vi måske har for meget tøj, siden vi kan have så meget vasketøj. Hmmm måske? Altså jeg har ikke ret meget tøj selv, men både Pelle og ungerne har faktisk temmelig meget tøj. Her i huset er det mig, der vasker tøj - det har jeg som sådan absolut intet imod, men NØJ hvor jeg ind imellem kæmper en ulige kamp mod bunker af vasketøj. Især i perioder, hvor der er andet, der fylder, og jeg måske kun får vasket en maskinfuld tøj om dagen mod de to, der faktisk er nødvendige, ja så hober det sig op. I forbindelse med Bedstefars sygdom, bortgang og begravelse havde jeg vel overskud på størrelse med en to-krone - og den to-krone blev brugt på mine unger, og ikke på vasketøj og andet praktisk. Så den periode har trukket en hale af uvasket tøj efter sig. Jeg er nu ved at være helt i bund - men det har da også krævet en seriøs indsats!






/Ida

onsdag den 4. november 2009

Aftenputteri (Lina)

Åhhhh for pokker vi kæmper i de her dage. Lina havde egentlig lært selv at falde i søvn...men så kom det i en længere periode til at passe med, at hun faldt i søvn, når jeg ammede hende - og så kunne jeg bare lægge hende - og det både om dagen og om aftenen. MEN jeg ved jo, at det er en virkelig dårlig vane at komme ind i, så nu forsøger vi at bryde den. Det har godt nok givet skrig og skrål på børneværelset den sidste uge til halvanden. Flere gange i sidste uge endte det alligevel med, at jeg ammede hende i søvn (dårlig stil - I know...men hun var bare SÅÅÅ ked :( ...) - igår endte jeg også med at amme hende tilsidst, dels fordi hun bare ikke kunne finde ro og dels fordi hun havde gylpet en del, så jeg var i tvivl om, om der var kommet så meget op, at hun var blevet sulten igen...de øvrige dage er hun faldet i søvn på arm...ergo er det endnu ikke lykkedes at få hende til at falde i søvn selv i vuggen. Men vi kan altså ikke lade hende ligge og skrige til hun tilsidst ikke har mere luft, ikke kan fokusere og sveden bryder frem :( det holder vi altså ikke til... så nu er vi blevet enige om, at tage små skridt. Vi tager hende først op, når hun er virkelig ked af det, og ikke er til at få til ro på nogen anden måde. Idag gik det lidt bedre end igår, så nu må vi se med de næste dage. Jeg hader, hader, hader de her kampe, som jeg ved er nødvendige. Mit hjerte bløder for min lille pige :( men jeg ved jo, at det er for vores alles bedste, at hun lærer det.

I øvrigt er vi gået i seriøs sutte-bootcamp - nu skal pigebarnet sg* lære at bruge en sut! Vi har fundet ud af, at en anatomisk sut bliver inde i munden på hende - hun spytter den ikke ud og får ikke opkastfornemmelser af den...men hun sutter heller ikke på den. Den ligesom bare sidder i munden på hende og så gumler hun sådan lidt på den - indtil hun beslutter sig for, at den tingest vil hun da lige undersøge nærmere, og så tager hun den ud. Men hvis vi afleder hende med noget andet, så hendes hænder er beskæftigede, så sidder sutten bare plantet i munden på hende. Så vi lurer lidt på, om hun mon begynder at sutte på den, hvis vi bare bliver ved med at proppe den i kæften på hende ;) - vi giver det et forsøg...

/Ida, der nu vil hoppe i seng...

Annikas sprog...

Når man er 2 år og nogle måneder, så galopperer ens sprog der ud af med 200 km/t. Det gælder selvfølgelig også for Annika. Hun snakker og snakker og snakker og snakker...og det er simpelthen bare intet mindre end fantastisk. Hun har langfra perfekt udtale på alle ord, men jeg forstår vel 90% af det, hun siger nu (mere end Pelle gør - må nogle gange agere tolk :D), og det gør bare, at man kan føre de hyggeligste samtaler. Samtidig betyder det, at man kan få et lille indblik i, hvad hun gør sig af tanker - og det er noget af en verden, der åbner sig! OG så giver det bare en masse gode grin ;)
Når man sådan lærer at snakke, så sniger der sig nogle kuriositeter ind. F.eks. siger Annika konsekvent min i stedet for mig og jeg - eksempler:

min løber
min skynd mig (jaja, der siger hun så  mig ;))
min leger
min går ovenpå

Det synes jeg er lidt sjovt :) og så lyder det nuttet :)

I virkeligheden så sker der så meget med hendes sprog, at det er svært at få det ned på skrift. Må se om jeg kan huske at få skrevet de små sjove sprog-finurligheder ned lige når de opstår...

/Ida

"Brrr mor, min fuser"

Onsdag er Annikas hjemmedag. Vi har valgt at køre hende på 25-timers modul her, mens jeg har barsel, så vi sparer nogle penge, og Annika også nyder godt af, at mor går hjemme. Det betyder så, at hun har fri hver onsdag. Op til sådan en fridag går jeg altid og tænker lidt over, hvad vi skal få tiden til at gå med, så dagen ikke bliver for lang for hende. Vi går også til gymnastik om onsdagen, så derfor behøver der jo ikke være nogle aktiviteter - men det er nu alligevel hyggeligst. En aktivitet behøver heller ikke at være andet end en tur på legepladsen.

Idag har vejret mildest talt været elendigt, så det har været umuligt med udendørs aktiviteter. Det havde Annika ikke helt let ved at forstå. Allerede i formiddags begyndte hun at snakke om, at hun ville ud i sandkassen - så hun fandt gummistøvler og regnjakke frem...da jeg så begyndte at argumentere for, at hun altså skulle have flyverdragt og vinterstøvler på, blev hun gal - men jeg insisterede! For jeg vidste ligesom godt, hvor koldt det var. Hun droppede tanken. Jeg fik puttet Lina ud i regn og rusk (bremsede vognen både foran og bagved! Her tages ingen chancer med barnevogne og blæsevejr!!), og Annika begyndte igen at snakke om sandkasse. Jeg havde allerede igår tænkt, at det kunne være, vi skulle forsøge os med nogle malerier idag, så det satte jeg i værk...og NØJ hvor mor og datter hyggede sig!!! - jeg siger jer...en kunstner er født :D hun fik under stor koncentration skabt de fineste kunstværker, som vil pynte i ethvert hjem.




Lina vågnede efter to timer (mor her nåede lige at få 20 minutter børnefri). Da Annika vågnede fablede hun IGEN om sandkassen - så jeg proppede ungen i flyverdragt, vinterstøvler og hue...og sendte hende ud i haven. Kun 1 meter uden for terrassedøren stoppede hun op, tog sig selv i hænderne og sagde med meget lidende stemme "brrr mor, min fuser" og så kunne jeg altså ikke lade være med at grine. Jeg havde sagt til hende, at der altså var meget koldt, men ud ville hun. Jeg spurgte om, jeg skulle tage låget af sandkassen - klaprende fik hun sagt ja...stædige apparat :D så jeg tog låget af sandkassen, hun tog tøvende en skovl op og gentog så "brrr mor, min fuser", så jeg spurgte, om hun ikke ville med ind og lege...men neeej det ville hun nu alligevel ikke...men hun rørte sig heller ikke rigtig ud af stedet :D så jeg hev den næste planlagte aktivitet op af hatten, og spurgte om hun ville med ind og lege med perler. Og JO det ville hun gerne...hehe...hun har sjovt nok overhovedet ikke nævnt sandkassen resten af dagen... :D

Mens hun legede med perler og Lina hyggede sig i kravlegården, gav jeg mig til at ommøblere. Har gennem længere tid gået og tænkt, at jeg ikke helt syntes om den måde møblerne stod på i køkken/alrum. Stuen er umulig at flytte rundt i - desværre. Men jeg gav mig til at omrokere i køkken/alrum :) uhhh hvor jeg elsker at ruske op i tingene og flytte rundt på møblerne - det giver sådan et dejligt frisk pust. Så nu står spisebordet hvor der før var legetøj, køkkenvognene danner nu ramme for en hyggelig legekrog med køkken og dukkeseng og kravlegården er flyttet ind ved siden af sofaen. Jeg synes faktisk det er blevet helt godt - og Annika syntes det er helt fantastisk - og hun har nærmest leget uafbrudt resten af dagen! Pelle skulle selvfølgelig lige vænne sig til det...men tror vist også, han er meget tilfreds :) han fik heller ikke rigtig noget valg kan man sige :D

Gymnastik gik super - Annika fik brændt en masse energi af, Lina fik en lur og Pelle og jeg nød, at vi begge havde tid til Annika :)

Alt i alt en rigtig dejlig dag på trods af regn- og stormfuldt efterårsvejr!

/Ida

fredag den 30. oktober 2009

Sprut, sprut, dadada, sprut...

Lina har lært noget nyt - hun kan nu sprutte spyt...lækkert siger jeg bare!! ;) hun har det mest triumferende udtryk i ansigtet, når hun sprutter med tungen godt ude af munden og ser helt overstadig ud når hun efterfølger med da da dada og noget der lyder som atle, atle, atle...altså hun er en SKØN lille tøs :) bare så glad og i godt humør hele tiden. Hendes søvn går op og ned i øjeblikket, men hun har flere og flere nætter, hvor hun sover 7-8 timer i træk...det klager vi ikke over ;) at der så stadig er nætter, hvor hun vågner 2-3-4 gange, det tager vi så med...for mon ikke det går over på et tidspunkt?

Hun er blevet totalt sej til at lege med sit legetøj - hun får mere og mere ud af det, og nu kan hun også sidde i højstolen lidt ind imellem. Det er et stort hit til aftensmaden, at hun rigtig kan være med ved bordet - og igår fik vi os en lille forsmag på, hvordan det kan ske at blive om ikke så længe - Annika sad og spillede fandango og lavede ALT andet end at spise, imens sad Lina overfor hende og lignede bare en flækket træsko...hun synes bare det var evigt sjovt...og jo sjovere Lina synes det var, jo mere spillede Annika op til hende...det kan kun ende i en masse gang fjant på et tidspunkt! Kan blive helt træt ved tanken :D og kan samtidig ikke lade være med at tænke på, hvor slemme Jakob og jeg vist nok kunne være, da vi var små...hmmm ;)



Legetøjet får den store tur



Lina i højstolen :)

Til Bedstefars bisættelse sad Lina i sin barnevogn og tronede - faktisk sad hun pludselig helt uden at støtte sig op af ryglænet!! Og hun bukkede sig fremover for at tage et stykke legetøj uden at vælte...og kunne oven i købet selv sætte sig op igen! Så vil påstå, at hun faktisk sad selv. Hun har ikke rigtig gjort så meget i det siden...men et par gange er det da lykkedes - som her:


Hun ser selv helt forbavset ud :D


Mig og mine tøser :)



Lina med smukke smukke øjne :)
/Ida

"Uh nej - ikke regne nu"

Annika har gennem længere tid ønsket sig en paraply - når det har regnet, har hun sagt, at hun skulle have "ply på". Så da vi var i City2 i mandags inden vi besøgte Camilla og lille kong Arthur, smuttede vi ind i BR og købte en paraply til Annika til den nette sum af 30 kr.

Da vi kom hjem fra Viborg i tirsdags (her havde Annika overnattet), bragte paraplyen STOR lykke. Hun var helt ekset og hoppede op og ned "min ply, min ply" og styrtede ud for at tage sine gummistøvler på. Dernæst insisterede hun på at se Peter Plys - som inkarneret Peter Plys-kender, så kunne jeg da godt regne ud hvorfor ;) i første afsnit i bogen om Peter Plys i 100meterskoven kryber Plys i "lille sort regnsky"-forklædning for at narre bierne, så han kan få fat i deres honning. For at gøre svindelnummeret fuldendt, sætter han Jakob til at gå frem og tilbage under ham med en paraply og sige ordene "Åh nej, det ser ud til regn" - jeg elsker Peter Plys' snedighed ;). Så snart det sted kom i filmen, fandt Annika sin nye paraply frem, og gav sig til at gå frem og tilbage i stuen med ordene: "Uh nej - ikke regne nu" i samme toneleje og med fortællerstemme på - fuldstændig som Jakob i Peter Plys-filmen. Nøj hun har gjort det mange gange siden - det er virkelig noget, der får os til at trække på smilebåndet!! :)


Annika iført natkjole og ply :)



Ekskl. ply men inkl. gummistøvler

/Ida

onsdag den 28. oktober 2009

En sommerfugl i oktober

I lørdags blev Bedstefar bisat.

Vivi var vores redning og kom og passede Annika, da vi ikke synes, hun skulle med til bisættelsen - Atle kom og gjorde dem med selskab, så vi vidste, at de nok skulle få en hyggelig dag. Desuden havde vi sat dem på aftensmaden, så vi ikke skulle bruge energi på at tænke på det. Vi rendte rundt og gjorde os fine - og følte det begge mærkeligt - her gik vi og gjorde os i stand som skulle vi til fest, og det var jo bare slet ikke en fest, vi skulle til. Men som jeg sagde til Pelle i bilen, så var vi jo i vores stiveste puds for at ære Bedstefar. Vi havde Lina med - det var ligesom også i Bedstefars ånd, at der skulle være plads til de små. Desuden var hun lidt vores krykke, der kunne tage brodden af den meget triste begivenhed.

Vi ankom til kirken i god tid - for en gangs skyld var det lykkedes os at være i god tid! - det første syn der mødte os var Bedste, min Mor, min Onkel og min Moster, der stod i våbenhuset og tog imod os...det var egentlig godt at se dem, selvom vi alle var triste. Det næste syn, der mødte os, tog næsten pusten fra mig! Hele kirken var dækket af blomster - hele vejen op af kirkegulvet og ved alteret var der bare stuvende fuld af de smukkeste blomster i alle farver...og der kom hele tiden flere blomster til. Kirketjeneren gjorde virkelig noget ud af at få det til at fremstå smukt ved at lægge blomsterne, så farverne passede sammen. Det var bare SÅ rørende at se, hvor mange mennesker der havde sendt min Bedstefar en sidste hilsen - alle de mennesker, som han havde betydet noget for! Tænk sig at det kunne være så smukt omkring en kiste...

Da jeg havde indtaget synet af alle blomsterne kiggede jeg op mod et vindue i kirken, og der i lysstrålen fra vinduet blafrede den smukkeste sommerfugl rundt...en sommerfugl i oktober! Smukkere bliver det ikke...

Vi havde bestilt en buket kun fra pigerne - en lille en i lyserøde farver, hvor vi ville lægge et billede af dem hver. Men det var altså ikke en helt nem opgave at finde den buket - men det lykkedes, den lå som den sidste buket helt nede ved våbenhusets dør - så der kom billederne til at ligge og sætte punktum for alle de mange blomster.

Det var en smuk bisættelse. Vi sang "Den signede dag med fryd vi ser", "Nu falmer skoven trindt om land" og "Altid frejdig når du går" - nogle virkelig smukke sange, som jeg skrålede med på - om det var kønt? Det ved jeg ikke, men det var ægte og det var til Bedstefar! Den kvindelige præst holdte den mest fantastiske tale, som bare indkapslede min Bedstefar og hans personlighed - man skulle tro, hun havde kendt ham! Jeg tror ikke der var mange øjne tørre under den tale - mine tårer trillede ned af øjnene, mens jeg holdt Sille i hånden - hun græd ligeså meget som mig. Det hele var bare så smukt...

Efter der var blevet kastet jord på kisten og vi havde grædt noget mere, bar de kisten ud i rustvognen. Kistepynten var ufattelig smuk i alle efterårets farver. Alle os børnebørn lagde en rose på kisten som en sidste gestus og vi fik krammet alle i familien - alle græd og fik sagt et sidste farvel til den mand, som vi alle elskede så højt! Som min Mor sagde, så var det bare slet ikke til at forstå, at han nu var væk!!

Rustvognen kørte bort, og vi så den forsvinde i trafikken - det var virkelig mærkeligt!

Efter flere kram (og nogle beundrende blikke til Lina, der naturligvis storcharmede og gav alle et smil på læben) kørte vi mod Årslev Kro. Hele 51 mennesker mødte op! Det var faktisk rigtig hyggeligt, snakken gik, nogle skulle høre, hvordan hans sidste tid havde været og andre brugte lang tid på at huske og mindes. Efter et par timer på kroen var vi kun den nærmeste familie tilbage. Vi kørte på kirkegården for at se gravstedet pyntet med alle de smukke blomster - det var endnu en gang bare overvældende at se! Mærkeligt nok fik vi grint en masse ude ved gravstedet, da de jo havde brugt megen tid på at vælge det rette sted - min mor kunne ikke have, at han skulle ligge ud til vejen - der var jo alt for meget trafik - og han skulle i hvert fald heller ikke ligge ved siden af Lis - hehe - valget var faldet på en hjørnegrund, for som de var blevet enige om, så var det jo ligemeget, han skulle jo ikke selv klippe hæk :D :D så fandt vi ud af, at på den anden side af hækken, ligger Marthas drenge begravet, så på et tidspunkt kommer han (og om mange mange 100 år min Bedstemor) til at ligge ved siden af Martha :D det gav noget af et suk fra Bedste - nu havde hun skullet trækkes med Martha siden de gik i skole og nu kommer hun aldrig til at slippe for hende. Ej hvor vi grinede - især da Bedste så affandt sig med det ved tanken om, at der jo er en hæk imellem - for så bliver de ikke helt naboer...

Efterfølgende kørte vi alle hjem til Bedste. På en og samme tid var alt som det plejer at være i lejligheden og overhovedet ikke som det plejer at være - Bedstefars stol i stuen var MEGET tom...han har siddet i den stol i al den tid, jeg kan huske!! Nu må Bedste flytte ind på stolen - så den ikke bliver så tom...

Hjemme ved Bedste fik vi igen grint en masse - snakket om Bedstefar og alle de skønne minder. Som en skrev til mig; Det er hårdt at miste, men dejligt at mindes... snakket om, hvordan Bedstefar når han viste avisbudet ville komme, kunne stå at vente ved brevsprækken og hive avisen til sig så snart den tittede gennem brevsprækken, så avisbudet nærmeste blev hevet med ind i entreen :D eller hvordan han kunne skræmme min mors venner ved ikke at åbne døren før de ringede på anden gang - hvor han så hev døren op og fik skræmt de stakkels unger/unge mennesker fra vid og sans :D altså det var bare min Bedstefars humor, når den var bedst...

Der er også dengang, hvor der var en der ringede og troede, det var det lokale pizzeria - det skete tit en overgang - men denne gang var det åbenbart blevet Bedstefar for meget, for han gad ikke henvise til det andet nummer - så han tog da bare imod bestillingen :D guderne må vide, hvor længe de ventede på den pizza - de ringede aldrig for at rykke for den, så vidt jeg ved ;)

Vi tog hjem omkring kl. 17.30 - vi havde jo gæster derhjemme, der ventede med maden :) på det tidspunkt havde resten af familien bestilt pizza. På en måde var det lidt mærkeligt at tage hjem, jeg ville ikke gå glip af noget og jeg nød at være sammen med min familie, men vi savnede også Annika. Atle havde lavet superlækker gryderet, så der duftede bare skønt, da vi kom hjem. Annika havde haft en superhyggelig dag sammen med Farmor og Atle, så det var dejligt!

Aftenen gik med afslapning og Slumdog Millionaire...

Alt i alt var det en rigtig god dag. Jeg havde ikke troet, at det var muligt at få så god en dag i forbindelse med en bisættelse - men det var det, og det var dejligt og en god måde at sige farvel til Bedstefar på! I starten af november er der urnenedsænkelse, hvor jeg tror vi i familien mødes igen...?

/Ida

fredag den 23. oktober 2009

Status på Lina

Ja livet går videre - for to dage siden sagde vi farvel til familiens ældste og igår var det tid til at få familiens yngste vaccineret og undersøgt - idag er det faktisk 1 uge siden, hun rundede 5 mdr...lige om lidt bliver hun ½ år!!

Der var stor ros fra lægen, som Lina naturligvis storcharmede - og lægesekretæren fik også nogle solstrålesmil med på vejen ;). Linas fødder har efterhånden rettet sig helt ind, jeg var jo ellers bekymret en overgang, da hun ville hvile på ydersiden af foden, når vi rejste hende op...men det er hun holdt op med :) nu står hun lige så fint fladt på sine småbitte fusser.

Vægten sagde 6850 gr, så hun følger stadig sin kurve 100% - og har nu fordoblet sin fødselsvægt på de 3350 gr - stooor pige :) længden var 65 cm, hvilket kan ses på tøjet - hun bruger nu en god blanding af str. 62 og 68. Strømperne er str. 16-17, så hun har ligesom sin storesøster små fødder - men det har moderen jo også :). Jeg fik desuden lægen til at kigge på Linas endetarmsåbning, da hun døjer MEGET med hård hård mave, der ind imellem har givet små rifter i endetarmen, så der er kommet lidt blod :( og synes det ser voldsomt ud, når hun kommer af med noget i bleen - hvilket hun som regel skal have hjælpe til via mavemassage og lignende. Lægen kunne intet unormalt se, men udskrev en recept på movicol, som vi skal til at give i stedet for lactulosen, som jo ikke har haft den vilde effekt. Hun skal have et kvart brev morgen og aften. Det er pokkers besværligt at give det movicol, da det er pulver, der skal opløses i vand - og som lugter som om det har citrussmag!! - lige noget for en baby...NOT! Men altså det lykkedes da at få det i hende en enkelt gang igår ved at blande det i hendes grød - hun fik det ikke til aften, da feberen efter vaccinen havde gjort sit indtog - og hun bare IKKE gad have grød. Alligevel kom hun ubesværet af med afføring efter morgenmaden idag - så håber håber håber, at det kan løse problemet, så hun ikke skal kæmpe sådan, og så det ikke skal gøre ondt på hende!

Vi slap forholdsvist nemt med en smule feber ovenpå vaccinen igår. Vi gav hende panodil så snart hun begyndte at være febervarm og pylder - det var ved 17-tiden - og så faldt hun faktisk fint i søvn til aften, og sov rimeligt i nat. Hun har haft lidt feber i løbet af natten, men ikke nok til at hun var generet af det...men det gjorde, at hun gerne ville ligge og sutte den halve nat, så det er ikke den gode søvn, jeg har fået.

Idag har Annika fri, så jeg har travlt ;)

/Ida

onsdag den 21. oktober 2009

En hyldest til Verdens Bedste Bedstefar...

Bedstefar - du var et fantastisk menneske! Du gik bort idag, men vil for evigt have en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg har helt ufatteligt mange skønne minder om dig og idag - på den dag, hvor du drog dit sidste tunge åndedrag vil jeg hylde dig - for det har du fortjent!

Når jeg tænker på dig, Kære Bedstefar, så tænker jeg på en stærk mand - en mand der var hjælpsom, kærlig, humoristisk, varm, fattet og elsket.

Jeg husker

- din stærke hånd med de fremtrædende blodårer, jeg som barn sad på dit skød og skubbede frem og tilbage og trykkede på. Din hånd var ru og hærdet af mange års fysisk arbejde. Den hånd kunne snuppe et stykke slik eller legetøj fra mig, og så var den UMULIG at åbne - så stærk var den - du drillede med at flytte det, du havde taget fra den ene hånd til den anden og med at holde det så højt, at jeg ikke kunne nå den - heller ikke selvom jeg hoppede så højt jeg kunne
- den måde du gik på med fødderne ud til hver side i dine store træsko ude i kolonihaven
- fornemmelsen af at blive kildet af et langt græsstrå i nakken, når vi om sommeren gik til Tutten for at købe is
- den måde, du kunne skræmme livet af folk og fæ ved pludselig at gø højt som en hund
- din evindelige hjælpsomhed - nyeste eksempel er kun ca. tre måneder gammel, hvor jeg brokkede mig over, at vi manglede stikdåser...den næste gang du kom, havde du en stikdåse med til mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at du altid var der for mig!
- dine frikadeller!! Som du stegte iført forklæde...ligesom du også lavede en legendarisk sovs juleaften - du var en god kok!
- fornemmelsen af din gamle kind mod min, når vi krammede goddag og farvel
- dengang du skræmte hele familien Stenild ved at bilde os ind, at du havde en kæmpe edderkop i hænderne
- din bordeaux-farvede varevogn med hvid skrift "Bertelsens Hvidevareservice", som Bedste og jeg kiggede efter hver dag, når jeg var på ferie og kl. nærmede sig 12 - for der kom du hjem til frokost. Til frokost drak du og Bedste the - altid den samme the med en helt særlig duft
- at du var EKSTRA god til det der med at få kildebakker til at kilde i maven - især de sjældne gange, jeg har været med ude at køre i din varevogn
- at du altid havde en bøtte med Werthers Echte til at ligge i handskerummet, så jeg kunne få sådan en, når jeg var med jer ude at køre
- at du fortrak til sofaen, når jeg var på ferie hos jer, så jeg kunne sove sammen med Bedste
- fornemmelsen af at sidde på dit skød i din stol og se fjernsyn
- din vilje til at følge med tiden og blive ved med at lære
- din store kærlighed til flødekager og wienerbrød - selvom Bedste synes, den slags er for usundt ;)
- at du altid havde noget at gøre...masser af energi
- dit engagement i boligforeningen, hvor du var formand i mange år
- din enorme bekendtskabskreds, når jeg var ude sammen med dig, stødte vi altid på en eller anden du kendte...og næsten alle genkendte mig som "Hannes den ældste"
- din store kærlighed til dine børnebørn og oldebørn - og stoltheden i dit blik, når du kiggede på mine piger, gjorde mig varm inden i...jeg lover dig Bedstefar, de skal nok få masser af historier om deres fantastiske Oldefar, hvis arme både de og jeg er faldet i søvn i...

Der bliver ved med at dukke minder op, og jeg vil skrive dem ned, for jeg vil aldrig glemme dig - Kære Bedstefar - det skal du vide! Du var et fantastisk menneske, som jeg altid har set meget op til. Selvom du endte med at være syg og svag, vil du altid stå som et af de stærkeste mennesker, jeg har kendt!

Hvil i Fred elskede Bedstefar - det har du vitterligt fortjent! Hvis der findes en Paradisets Have, og du nu er i den, så er der ingen tvivl om, at det bliver den mest veltrimmede have - det skal du nok sørge for!

Jeg elsker dig Bedstefar!

Kærligste kram dit Yndlingsbarnebarn ;),
Ida

Hvil i fred kære Bedstefar

I formiddags ved 10-tiden sov Bedstefar ind omgivet af sin kone og sine børn. Mere følger senere - jeg har en masse at skrive...men har også sultne børn!

/Ida

Min far ringede for et par timer siden...

...for at fortælle, at Bedstefar nok kommer til at gå bort i løbet af formiddagen...Jakob er på vej hertil nu og Far arbejder hjemmefra - Sille er taget i skole...så nu går jeg og venter på, at der kommer et opkald på et tidspunkt. Vivi har lovet at stå standby til at tage sig af Annika, hvis det skulle blive nødvendigt.

Ved ikke hvad jeg skal føle - efter besøget igår kommer det jo ikke som en overraskelse. Jeg kan kun et eller andet sted være glad for, at han kommer til at gå bort derhjemme omgivet af sin kone og sine børn...

/Ida

tirsdag den 20. oktober 2009

En døende mand...

....er der nu ingen tvivl om, at min Bedstefar er :(

Har besøgt dem her til aften - han har haft mange smerter idag, og har beklaget sig meget. Nu har han fået sat i, så han får morfin i sprøjte, og forhåbentlig betyder det, at han aldrig mere kommer til at have rigtig ondt...for det er det eneste, de kan gøre for ham nu - sørge for, at han er smertefri! Han var lige vågen, da Lina og jeg kom, og han præsterede at sende Lina noget, der skulle have været et smil og række hånden ud efter hendes lille hånd - jeg fik kysset ham på panden og aet ham på hovedet...tror jeg fik sagt farvel - er ikke sikker på, at jeg kommer derud igen.

Som det er, så kan han gå bort når som helst...håber han sover fredeligt ind...det tror jeg...

Det var hårdt at være derude - rigtig hårdt! - Bedste græd lidt, da jeg kom "det er ikke til at forstå Ida" og så tror jeg faktisk, hun kaldte mig skat eller skattepige eller noget i den stil - det tror jeg ikke, hun har gjort før. Der var en mærkelig stemning i lejligheden - virkelig mærkelig - ikke til at beskrive. Bedstefar lugtede af sygdom og bare et blik på ham var nok til at vide, at der ikke er langt igen.

Min mor og hendes søskende er alle derude - og min mor bliver der indtil ...

/Ida - der er ked af det :( og som virkelig har opdaget, hvor skrøbeligt livet er...

SMS fra mor:

Tikket ind idag ved middagstid:

"Hej Ida. Det er meget skidt med Bedstefar. I eftermiddag vil de gøre, så han holdes sovende så vidt muligt, da han har mange smerter og generelt er meget dårlig. Så der er ikke meget lang tid igen, men ved ikke mere, hvad angår tiden. Jeg kører derned, når jeg har fået pakket. Jeg nok give lyd, når jeg ved mere. Knus fra Moar"

Føler en form for apati - det er for hårdt andet..

:(

/Ida

Familien Stenild Coltau:


Scooter-chick


The Apprentice


:)


Dyb koncentration


Søstre


Far og døtre :)


Mor og datter (ja der findes ikke mange billeder af mig og ungerne - det ses hvem der er bedst til det der med billeder i det her hjem ;))


Annika prøvesmager kagefyldet til Silles fødselsdagskage


Far og døtre igen :)