onsdag den 4. november 2009

Aftenputteri (Lina)

Åhhhh for pokker vi kæmper i de her dage. Lina havde egentlig lært selv at falde i søvn...men så kom det i en længere periode til at passe med, at hun faldt i søvn, når jeg ammede hende - og så kunne jeg bare lægge hende - og det både om dagen og om aftenen. MEN jeg ved jo, at det er en virkelig dårlig vane at komme ind i, så nu forsøger vi at bryde den. Det har godt nok givet skrig og skrål på børneværelset den sidste uge til halvanden. Flere gange i sidste uge endte det alligevel med, at jeg ammede hende i søvn (dårlig stil - I know...men hun var bare SÅÅÅ ked :( ...) - igår endte jeg også med at amme hende tilsidst, dels fordi hun bare ikke kunne finde ro og dels fordi hun havde gylpet en del, så jeg var i tvivl om, om der var kommet så meget op, at hun var blevet sulten igen...de øvrige dage er hun faldet i søvn på arm...ergo er det endnu ikke lykkedes at få hende til at falde i søvn selv i vuggen. Men vi kan altså ikke lade hende ligge og skrige til hun tilsidst ikke har mere luft, ikke kan fokusere og sveden bryder frem :( det holder vi altså ikke til... så nu er vi blevet enige om, at tage små skridt. Vi tager hende først op, når hun er virkelig ked af det, og ikke er til at få til ro på nogen anden måde. Idag gik det lidt bedre end igår, så nu må vi se med de næste dage. Jeg hader, hader, hader de her kampe, som jeg ved er nødvendige. Mit hjerte bløder for min lille pige :( men jeg ved jo, at det er for vores alles bedste, at hun lærer det.

I øvrigt er vi gået i seriøs sutte-bootcamp - nu skal pigebarnet sg* lære at bruge en sut! Vi har fundet ud af, at en anatomisk sut bliver inde i munden på hende - hun spytter den ikke ud og får ikke opkastfornemmelser af den...men hun sutter heller ikke på den. Den ligesom bare sidder i munden på hende og så gumler hun sådan lidt på den - indtil hun beslutter sig for, at den tingest vil hun da lige undersøge nærmere, og så tager hun den ud. Men hvis vi afleder hende med noget andet, så hendes hænder er beskæftigede, så sidder sutten bare plantet i munden på hende. Så vi lurer lidt på, om hun mon begynder at sutte på den, hvis vi bare bliver ved med at proppe den i kæften på hende ;) - vi giver det et forsøg...

/Ida, der nu vil hoppe i seng...

1 kommentar:

  1. Åhhh I hear you! Aften-putte-kampene er simpelthen til at gå amok over!! Særligt når "rutinerne" bliver brudt og man skal starte forfra! Åhhhh.... Jeg glæde rmig SÅ meget til Arthur kan puttes kl. 20!! Hold da op det bliver en lettelse...

    Godt at I kæmper ufortrødent videre.. og man kan da selvfølgelig ikke undgå at være knust over sin lille trolds desperationer!! Det er SÅ fristende at hoppe over hvor hegner er lavest og tage den nemme løsning, så de bliver glade hurtigst muligt ;)

    SvarSlet