Studielivet med to børn på næsten 2 og næsten 3½ år er ikke altid let - det er et liv fyldt med "hak en hæl og klip en tå" - det er umuligt at få alle ender til at mødes hele tiden, og hverdagen er spækket med kompromiser. Alligevel så lykkes det hele i sidste ende - jeg er mere end stolt af at have afsluppet 9. semester med en 12'er, to 10'ere og en 7'er på karakterbladet og har kastet mig ivrigt over specialet. Fordybelse har der aldrig været plads til på min uddannelse, da den er spækket med hektiske forløb, som vel nok har gjort mig klogere - ikke alene fagligt men også personligt - men som også ofte har efterladt mig med en følelse af at bevæge mig ti skridt bagefter mig selv. Specialet giver mig nu muligheden for at finde ud af, hvordan det er at fordybe sig i noget i længere tid af gangen....og jeg har glædet mig til at komme igang.
Jeg skriver sammen med min specialemakker og i samarbejde med en større dansk konsulentvirksomhed om videndeling mellem konsulenter - et emne som jeg finder vildt interessant. I næste uge starter indsamlingen af vores empiri, og det bliver SÅ spændende at finde ud af, hvad det praktiske grundlag for hele specialet kommer til at være - det er den store X faktor, for det er det absolut eneste, vi ikke selv har kontrol over!
Pigerne trives og elsker hinanden meget højt Vi føler os ganske overbeviste om, at de begge har været igennem et tigerspring (for ja, vi er overbeviste om, at der er flere, end der er beskrevet i bogen), og det har holdt hårdt - de har begge været ekstremt morsyge og er det til dels stadigvæk. Annika har haft svært ved at koncentrere sig om noget i længere tid af gangen og har ikke rigtig gidet at lege alene - Lina har hængt meget på mig og heller ikke været for god til at underholde sig selv. Så det har tæret noget på kræfterne - oveni at vi har været længe om at komme helt til hægterne ovenpå vores influenza A! Jeg fornemmer, at bøtten er ved at vende - de leger rigtig meget selv og også rigtig rigtig meget med hinanden. De opsøger begge hinanden og får lokket søster med på både ballade og unoder De skændes som kun søskende kan og rotter sig sammen som kun søskende kan - de krammer, kysser og traver afsted mod vuggestue med hinanden i hænderne! Det er en fryd at se og får mig til at boble over af stolthed!
Linas sprogforståelse bliver større og større. Hun taler nu i 3-4 ords-sætninger - og gerne flere i træk. Hun er ikke suveræn på udtalen, men kan sagtens gøre sig forståelig knop-puslespil styrer hun med hård hånd, en del af farverne er på plads, næsten alle kropsdele har hun styr på (inkl. lilletå, storetå, pegefinger etc ), hun øver sig i at hoppe, hun løber (lidt kluntet, men det har sin charme ) og så kan hun kende bogstaverne: A, L, O og U. Desuden er hun en charmetrold af dimensioner, der formår at sno mangt et menneske om sin lille buttede lillefinger hun har bare en måde at være på, lege på, som gør, at man ikke kan lade være at smile og grine...hun har humor dybt inde i sit lille væsen!! Og nåh ja, så er hun kommet i kan-selv, vil-selv-alderen, som det kan ses på et af billederne nedenfor...så går det ikke altid lige godt med selv at få tøjet på
Annika er begyndt at stille mange spørgsmål - især når vi ser fjernsyn. Hun stiller spørgsmål ved handlinger, følelser, ting - alt hvad hun ser, stiller hun spørgsmålstegn ved...og det er interessant og krævende på en gang! Hun er blevet meget bedre til at være koncentreret om noget og det er virkelig dejligt! Hun er en meget kærlig og omsorgsfuld pige, der er meget obs på især Lina - en rigtig storesøster Hun øver sig stadig meget på at skrive, og som I kan se på et af billederne, så går det okay jeg synes i hvert fald snildt, at man kan se, at hun har skrevet Annika Hun er vildt god til rim og remser og til at huske sangtekster - ja i det hele taget er hun god til at huske... En aften da jeg puttede hende i sidste uge sagde jeg til hende, at jeg synes hun var en dygtig pige...hun gabte og svarede "Ja, det synes jeg også"....
Og der kan I bare se en smøre jeg fik ned...og nu til billeder af mine skønne tøser ;)
