mandag den 31. oktober 2011

særligt tilfredsstillende

Jeg har bagt en del siden vores køkken er blevet fuldt funktionsdygtigt. Man kan få udmærket brød hernede, men det vælter ikke med fuldkorn. Rent faktisk kan man også få noget, der minder om rugbrød - men hverken vi eller børnene bryder sig særligt om det. Personligt synes jeg, at det smager lidt "fladt", er for tæt i krummen og bliver hurtigt tørt og endnu mere kedeligt. Så derfor har jeg et stykke tid haft planer om at starte min egen surdej op. Da jeg så i Spinneys fandt økologisk rugmel, samt noget de kalder malthouse bread flour - også økologisk - fik jeg mod på at prøve! Så jeg fandt Camilla Plums opskrift på surdej uden gær (kan findes her) og satte gang i processen. Jeg lavede den naturligvis med rugmel i stedet for grahamsmel. Surdejen udviklede sig upåklageligt! Allerede på 3. dagen var surdejen fyldt med skønne luftbobler. Jeg satte selve rugbrødet igang på 6.-dagen og gik ud fra denne opskrift:

Dag 1: surdej (ca. 500 gr, men mængden er ikke så afgørende...jeg ved ikke hvor meget, jeg havde), 200 gr. rugmel, 150 gr. hvedemel (strong white bread flour - øko), 5 dl lunkent vand, 2 spsk. honning. Rør sammen og dæk til med fugtigt klæde i ca. 1 døgn

Dag 2: 400 gr. malthouse, 700 gr. rugmel, 15 gr. salt, 9 dl vand (jeg behøvede kun ca. 7 dl, men da jeg lavede rugbrød, inden vi rejste, skulle der ofte mere end de 9 dl i. Men den surdej der kom af den ovenstående opskrift er mere lind, end den jeg plejede at bruge) - konsistensen af dejen skal være som tyk grød. Husk så at tage surdej fra. Fyld i 2 forme og glat med våd grydeske/våde fingre og stil til hævning i ca. 4 timer. Bages derefter i 1½ time ved 170 grader. Efter 1½ time plejer jeg at tage rugbrødene ud af formene og give dem 10 min. mere med bunden i vejret på en rist :) Tag dem derefter ud og pak dem i et viskestykke indtil de er kølet helt af. Herefter lægges de i plastikposer og kan holde sig temmelig længe - hen mod 14 dage vil jeg skyde på. 


Der kom nogle suverænt lækre, svampede og temmelig perfekte rugbrød ud af:




Og der er altså noget særligt tilfredsstillende ved at have skabt noget selv - helt fra bunden - især når det lykkes så godt! Surdejen er sat i køleskab i tæt beholder og der ser ud til stadig at være liv i den, så hvis det lykkes mig at holde den kørende, så håber jeg at finde en familie, den kan komme på juleferie hos i december, når vi er i Danmark :)

lørdag den 29. oktober 2011

sneak peek

Underetagen i huset begynder at være så færdig som den nu kan blive med de møbler, vi har :) når haven engang er færdig med at koste os en masse penge, så skal vi have købt et par lænestole, et tæppe og nye spisebordsstole - men nu går vi jo den tid i møde, hvor vi kommer til at opholde os ude det meste af tiden, så der giver det ikke så god mening at bruge penge på det herinde :) og nååh ja, jeg mangler at få kortet gardinerne af så de passer i længden...røvsygt arbejde!

I får lige et lille sneak peek af, hvordan her ser ud lige nu :) det er aften og stearinlysene er tændt - derfor er billederne ikke af den bedste kvalitet. Tager måske nogle i dagslys en dag :)







torsdag den 27. oktober 2011

have haves vol. 2

Work in progress:

Baghave mod venstre

Baghave mod højre

Baghave mod højre

Højre side af huset (maids-room-siden)

Venstre side af huset (der hvor lågen/indgangen til haven er)

Samme som ovenfor ;)

Ud mod forhaven

Baghaven set fra stuen

Baghaven set fra stuen


Baghaven set fra baggangen

Det går fremad, tager form - og formen kan jeg lide! De hårdtarbejdende arbejder hårdt på at vi kan få en have, så vi kan nyde det dejlige vejr på "egen matrikel"... Jeg synes virkelig det tegner til at blive en dejlig have - jeg har selv tegnet og fortalt, og jeg bryder mig godt om det foreløbige resultat ;) Fliselæggerne arbejder med både waterpas og målebånd! Nice ;) til gengæld er flisesliberen sat til strøm ved at mokke to forskellige ledninger ind i stikket ... og der bliver skåret fliser i bare tæer og naturligvis uden nogen form for sikkerhedsudstyr - gnister og splinter står omkring dem! Men jeg synes de gør et godt stykke arbejde. Landscaperen holder hvad han lover og leverer til tiden - og måske endda lidt hurtigere... jeg er imponeret på den gode måde. Han påstår, at han er færdig på mandag! :) så i weekenden skal vi have indkøbt nogle havemøbler...det bliver skønt!

Poolen er stadig uden vand. Vi er blevet fanget i det Dubaiske, hvor der stadig ikke er nogen, der vil tage ansvar for noget. Både vi og landlord er på sagen, men der sker ingenting. Så jeg ved faktisk ikke, hvor lange udsigter det har! Det kunne jo altså være lækkert, hvis der var vand i poolen, når vi får gæster om en uge!

mandag den 24. oktober 2011

idas frisørsalon

Har længe gået og kigget på pigernes hår. De trængte virkelig til en klipning - Dubai-sommer-og-sol-venlige frisurer og frisurer, der ikke gør mor og døtre uvenner hver gang det skal redes. Men jeg har ladet mig stoppe af, at vi ikke havde en ordentlig saks, og at jeg synes det er super-super-sødt til dem begge, når de har håret sat op - men det gider de bare ikke ret meget! Idag tænkte jeg, at en af de mange køkkensakse vi har nok egentlig var god nok til at agere frisørsaks. Så det gjorde den. Jeg satter Biler på dvd'en og plantede først Lina i "frisørstolen":


FØR



EFTER
 Derefter var det Annikas tur:

FØR



EFTER

Jeg var meget imponeret over, hvor dygtige de begge var til at sidde stille! Det tog hele Biler-filmen at klippe dem til jeg var tilfreds ;) og i al beskedenhed, så synes jeg, at jeg er sluppet meget godt fra det :) pigerne synes selv, at de er meget fine. Linas kommentar: "Nu har Annika lille hår"...

Jeg personligt elsker deres nye frisurer - og får lyst til at kysse de små nakker ;) og så pyntede det gevaldigt at få pandehåret væk, så man nu også kan se deres smukke øjne!

søndag den 23. oktober 2011

have haves

Nu sker der noget! Vi har endelig fået iværksat noget landscaping. Gartneren startede så småt med at levere materialer igår og idag har de knoklet i haven hele dagen. Det er noget af en oplevelse sådan at få det Dubaiske arbejdsliv så tæt på. Nok har vi set mangt en inder/pakistaner på cykel læsset med haveaffald, pap eller andet eller set dem knokle langs veje, på byggepladser, i parkeringskældre, supermarkeder eller andre steder, hvor der er brug for folk til vande, luge, klippe buske, mure, samle affald, feje, vaske biler, veje frugt og grønt af, pakke de handlenes varer eller hvad der ellers må være af forefaldende arbejde. Men én ting er at køre forbi, passere i et splitsekund, en helt anden ting er at have arbejderne gående i baghaven.

De ankom imorges, slæbte sådan en maskine til at stampe sand fladt med, hvor der skal lægges fliser og gav sig så ellers til at grave. De har gravet det meste af dagen - arbejdet på at slæbe sand væk, så der kan blive plads til jord, fliser, planter og græs. To mand, en trillebør og en spade. Den ene mand holder trillebøren, da denne er i stykker, så den ikke kan stå selv, den anden læsser trillebøren. De skifter opgave ind imellem. Da det var pausetid forsvinder chef-gartneren og den ene af hans arbejdere - den sidste mand ligger sig ned på vores terrasse og tager sig en lur! Det var altså en spøjs oplevelse. Ruderne i huset er tonede, så derfor kan man ikke se ind - han har derfor ikke mulighed for at vide, at det føles som om, han ligger og sover i vores spisestue ;) Annika synes det var vildt sjovt - og meget meget mærkeligt! Dog bemærkede hun, at han havde taget sine klipklapper af :D

Desværre gik deres stampe-sand-sammen-maskine i stykker, så de nåede ikke så langt idag, som de havde planlagt. Vi håber maskinen er repareret til imorgen! Så er der nemlig en chance for, at haven er færdig inden besøg fra Danmark...som er om 11 dage - wehuu :)

Her er lige lidt førbilleder af haven:

Haven på højre siden af huset

Højre side af huset


Højre side af huset (det store grå er pumpe og andet dims til poolen)

Forhaven

Baghaven

Baghaven

Baghaven

Venstre side af huset

venstre side

1 stk. sovende arbejder...

Er spændt på, hvor meget de når i morgen :)

spoler tiden tilbage

Jeg har netop tømt iPhonen for billeder - og det kræver et indlæg her. Et indlæg, hvor jeg spoler tiden tilbage og viser billeder fra dagen før vi forlod Danmark. Det har været et par turbulente måneder - opture, nedture, rutcheture og tudeture. Men der har også været små sjove stunder, finurlige øjeblikke, som pigerne for det meste har stået for. En lang række af billederne, jeg her vil vise giver mig et stort smil på læben. Beware, der vil være mange billeder - så dem der ikke har lyst til at dvæle i min lille familie, spring endelig videre til næste afsnit ;)

Annika på sin 4-års fødselsdag


Sidste dag i Danmark

Lige inden vi stiger på flyet mod Dubai

Ready to take-off

Ankommet til hotellet

meget trætte!

Første syn af Dubai i dagslys

Prinsesse-fe Annika - klar til at skyde!

Storbypige ;)




En pige badet i lyserødt - som hun bedst kan li' det!

Søstre :)

Morgenmadshygge

Burj Khalifa i solnedgang

To af mine


Vores container!!!!

Vores container - foran vores hus!

Det er nu det sker!

Crewet - der alle (inkl. chaufføren) gemte sig i lastbilens førerhus...

Vores ting - står præcis som da vi forlod dem for 2 mdr siden!

Lina: "der er min stol, der er min seng, der er din stol Annika - seeee mor, seeee far!"


Det var lidt nervepirrende at se dem løfte vores ting ned fra den højde!

Første morgen i det nye hjem - lettere kaotisk!


Hygge inden sengetid :)

Det er hårdt at være ved stranden...

Annika tager selvportræt...

....og portræt af mor og lillesøster...

Udsigten fra vores køkkenvindue - nu med palmer oppe på vejen.

80'er-seje Lina

Mine piger :)

Mys...

Hjemmebag bagt i vores hjem ;)