Fornægtelse, fortrængning...

...er der mon flere ord for det?

Jeg VED, at Bedstefar er syg, men det er som om, jeg i virkeligheden nægter at indse, at han er det... Ind imellem så rammer tanken mig, og det trækker tårer og giver en knude i maven. Men det meste af tiden, så glemmer jeg det - eller det er på en eller anden måde altid i mine tanker, men uden at jeg reelt forholder mig til det. Jeg nægter at indse, hvor slemt det faktisk er - det er for hårdt, jeg magter ikke at forholde mig helt til det...det er bare nemmere at lade være... Jeg har mistet både min Farmor og min Farfar - men dem havde jeg ikke det samme tætte forhold til - og jeg var kun 7-8 år da Farmor døde af kræft, da var jeg ligesom for lille til helt at forstå, min Farfar havde været syg gennem mange år, og på en eller anden måde kom det bare ikke så meget bag på mig...jeg har aldrig mistet en, der stod mig så nær - og hele det der er mig vil ikke indse det...det kæmper imod med alle midler.

På en måde er familien i sorg - vi har allerede mistet den Bedstefar, vi kender, og det gør for ondt at tænke på, at vi jo aldrig får ham igen, som han var. Mit system nægter at indtage sørgeposition - jeg forholder mig meget mere til min hverdag, til børnene og til bryllupsforberedelserne...fortrængning? Jo, det er det vel...måske er det bare overlevelse?

/Ida

Grødopstart...

I sidste uge forsøgte jeg at give Lina majsgrød - ingen succes! Hun virkede ikke interesseret og ½ time efter måltidet kom de få skefulde retur igen. Så jeg gentog ikke succesen i flere dage. Forleden sad jeg så og spiste banan - og Lina var bare klar til at spise med!! Frem med en baby-ske og så skrabte jeg lidt af bananen og hun guffede i sig! Hun endte med at spise ca. 10 skefulde og var meget tilfreds :) så den succes gentog jeg dagen efter - hvor hun vel spiste næsten 1/4 banan!!

Idag tænkte jeg, at jeg ville forsøge med majsgrøden igen. Jeg lavede grød af en ½ dl. modermælkserstatning og ca. 1 spsk majsmel - jeg tilsatte så 3 tsk-fulde frugtmos. Pigebarnet sad ligeså fint i sin skråstol og åbnede munden, når skeen nærmede sig - og så MEGET tilfreds ud med situationen...og sådan fortsatte hun til skålen var tom!!! Mors dygtige baby - der bliver så stor!!

/Ida

Falsk strubehoste og børneorm...

...fantastisk kombination....eller not!!!

Har Annika hjemme idag, hun startede med at hoste som en søløve igår og huskede et opslag i vuggeren om falsk strubehoste. Læste om det på http://www.laegevagten.dk/ (anbefalelsesværdig hjemmeside i øvrigt), og hun passede bare 100% på beskrivelsen. Der stod jo så, at man skulle holde øje med vejrtrækningsbesvær. Hun havde ikke sovet i mere end 45 minutter, da hosten vækkede hende og hun hev efter vejret :( så Pelle hev hende op og tog hende ned i stuen, hvor jeg ringede til vagtlægen. Heldigvis begyndte hun hurtigt at trække vejret normalt og hosten stoppede også. Så vagtlægen informerede om at sætte hende op og tage hende hen til et åbent vindue, så hun trak frisk, kold luft ind. Desuden synes lægen ikke, at vi skulle lade hende sove alene om natten, så vi slæbte en madras ind på hendes værelse, så han kunne reagere hurtigt, hvis der skulle blive noget.

Natten forløb fint - hun hostede en del gange og klynkede lidt, men Pelle kunne shh'e hende i søvn igen. Hele dagen igennem var hun bare slatten, slap og havde lidt feber - så hun hang bare i sofaen og op af mig, hun prøvede et par gange at lege, men opgav hurtigt. Desuden ville hun bare ingen mad indtage - eller morgenmaden og frokosten gik fint, men efter middagsluren ville hun intet spise - hun brugte dagen på at se DVD'er...vi fik set "Find Nemo" hele tre gange (det er SÅ meget bedre en Teletubbies). Så fik hun dårlig mave...great...heldigvis ikke sådan direkte diarré, men bestemt ikke en rask mave.

Den ene gang, hvor jeg skiftede hendes ble, tittede der lige sådan en hvid sytrådstynd orm ud (YDRK!!!) - jeg vidste med det samme, at der var tale om børneorm, så mig ned og ringe til lægen med det samme (efter at have desinficeret bare lidt mere grundigt end jeg plejer), som satte hele familien på ormekur (føler mig kun lidt som en kat, når jeg siger, vi er på ormekur), hvilket indebærer, at vi voksne skal tage en pille og ungerne skal have 5 ml mikstur begge dele med 14 dages mellemrum ialt tre gange. Og så har jeg været ved at vaske ALT sengetøj, lufte dyner, puder og madrasser og der er blevet gjort grundigt rent....skal bare af med de parasitter!! Synes det er SÅ klam en tanke... Annika virker heldigvis overhovedet ikke generet, og har ikke set nogle kræ siden den ene gang....så jeg HÅBER virkelig, at jeg så den første!!

I aftes blev jeg så virkelig utilpas. Fik voldsom kvalme og lå bare på sofaen og rystede. Så vi besluttede, at Pelle måtte tage en barn syg-dag idag - jeg kunne under ingen omstændigheder passe begge ungerne, som jeg havde det. Heldigvis blev det bedre, da jeg kom i seng og fik varmen - og det var vist godt. For Annika vågnede og var helt utrøstelig - ville bare have sin MOAR...som jo selvfølgelig lå og ammede Lina. Så det endte med, at Pelle slæbte madrassen ind på soveværelset og lagde sig der, mens jeg havde begge pigerne i sengen. Den første 1½ time gik med, at jeg fik Lina til at sove, så vågnede Annika i gråd og vækkede Lina - jeg fik Annika til ro, og nåede lige at få Lina til at sove igen, så vågnede Annika i gråd og vækkede Lina....og sådan fortsatte det!! SUK! Til sidst lykkedes det at få Lina ind i den dybe søvn, og så faldt Annika også endelig i en god søvn. Lina vågnede færre gange, end hun har gjort i mange nætter og Annika sov helt til næste morgen. Kl. var 7.30 før den første Tulle slog øjnene op...

I dag er gået i sump. Vi har bare dalret rundt i nattøj og lavet ingenting. Annika er stadig syg og lettere feber-agtig. Hun hoster stadig. Så imorgen ringer jeg til lægen. Jeg har egentlig haft det fint - vi snakkede lidt om, at jeg havde en stress-reaktion...for der er meget at se til ifm. brylluppet, og med begge ungerne hjemme er tiden altså knap. Som det ser ud nu, så har jeg jo også Annika hjemme imorgen... Håber virkelig vi slipper for alt, hvad der ligner sygdom i næste uge, for der er programmet stramt!!

Selvom dagen er gået med sump, så har vi fået ordnet nogle praktiske ting ifm. brylluppet - så der kan streges lidt fra min lange to-do-liste...

/Ida

Galgenhumor...

Min Bedstefar har altid haft en skøn humor :) og det er noget af det, jeg elsker ham for...og her midt i alt det svære, så formår han at holde humoren i behold.

Efter mødet i fredags er min mor og hendes søskende samlet hjemme hos Bedstemor og Bedstefar. Lige pludselig udbryder Bedstefar "SÅ, nu stiller jeg sgu træskoene" og så tog han hjemmeskoene af og stillede dem ved siden af sin stol...det kan da kun give et smil på læberne - og havde vist fået hele flokken til at bryde ud i grin :) Galgenhumor...tja, men det er min Bedstefar i en nøddeskal...og som jeg siger til mor, så er det tydeligt, at han er meget syg, men man kan stadig genkende ham - han er ikke fremmed!!

/Ida

Bedstefars dom (om mødet i fredags)

Det ser skidt ud - rigtig skidt. Nu vil jeg forsøge at rode mig ud i en forklaring på noget, som jeg egentlig ikke ved ret meget om - og da det er en viderefortælling af det, min mor har fortalt mig, kan det godt ske, at jeg ikke får skrevet det helt korrekt (ret mig gerne i kommentarerne, mor :))
Bedstefar har kræft i hele kroppen. De har fundet det i både lever og lunger. Ydermere har de fundet ud af, at kræften ikke er opstået i bugspyrkirtlen som først antaget. Det har finder de ud af gennem den leverbiopsi, de har taget. Det forholder sig nemlig sådan, at kræftcellerne i leveren altid matcher kræftcellerne fra det sted, hvor kræften er opstået. I Bedstefars tilfælde matcher kræftcellerne i leveren altså ikke de kræftceller, man har fundet i bugspytkirtlen. Og kræfttypen er det, der angiver, hvordan de kan behandle/medicinere. Den livsforlængende/livsforbedrende medicin, som der havde været tale om i første omgang, kan altså ikke bruges, da kræften ikke stammer fra bugspytkirtlen. Ydermere er det sådan, at de ikke kan finde ud af, hvor kræften er opstået...(hvilket vi finder meget mærkeligt), men at det ser ud til, at det sandsynligvis er startet i hud/slimhinder... Summasummarum er faktisk, at Bedstefar ikke kan medicineres :( så nu er det ren ventetid - han får nok brug for smertebehandling på et tidspunkt... Men hvor er det frustrerende, at der ikke er noget at gøre for ham. En egentlig prognose vil de stadig ikke rigtig snakke om - det eneste de kan sige er, at det er en MEGET agressiv kræft han har :(

Han har et meget stort ønske om at komme med til brylluppet - men naturligt nok bekymrer det ham meget, om han kan klare det. Jeg er lykkelig, hvis blot han er med i bare 10 min!! Hele familien vil gøre alt for at få ham med - for vores, for hans og for os alles skyld...

/Ida

Billeder...

Annika i sine nye fine sko, med hænderne i lommen - klar til at besøge Maya (og Ann og Brian selvfølgelig ;))

Pelle måtte lige tage billede af sin togbane - og overså helt tøsernes hyggestund oppe i toppen af billedet...

Linas første skemad - pæremos....prøv lige at overvej, hvor meget vi ligner hinanden på det her billede...

Glade Lina-pige :)

Yndige baby-Lina :)

Annika har pakket tasken og er på vej på arbejde :D

Booooom....

Puste puste på fingrene, der gør "av" efter det store "booooom"...

tooo....eeen.....hop...

Bedstefar...kære Bedstefar...

Nu er det snart en time siden, at mødet om Bedstefars fremtid begyndte. Sidder og venter nervøst ved telefonen. Det er nu, at svarene på den sidste tids utallige undersøgelser kommunikeres til mine bedsteforældre og deres tre børn (både min mor, min moster og min onkel er taget med til samtalen). Vi ved jo, at han har kræft - men vi ved ikke, hvor inficeret han er...endnu...og han er endnu ikke begyndt på nogen behandling. Tiden siden diagnosen har været en lang ventetid med prøver og undersøgelser i bunkevis.

Lina og jeg besøgte de gamle for en uge siden. Humøret og stemningen hjemme hos dem var egentlig fin. Men han er godt nok syg min elskede Bedstefar...

Venter nervøst ved telefonen...

/Ida

Forældremøde

I aftes var Lina og jeg til forældremøde i vuggeren. Der var valg til forældrerådet. Jeg havde på forhånd overvejet, om det var noget, man burde melde sig til, men havde ikke taget endelig stilling til om jeg ville melde mig eller ej. Da to ud af tre pladser var besat, var der bare piiiinlig tavshed blandt alle forældrene. Så kunne jeg jo ikke andet end at melde mig!! Og sådan noget ender jo aldrig med valg - dem der melder sig, bliver medlem af forældrerådet. Så nu sidder jeg i forældrerådet i Skæringhus Daginstitution - og gør det faktisk i to år.

Egentlig er det nok meget godt - nu har jeg da lidt at skulle have sagt, samt mulighed for at være lidt social med de andre forældre. Om ikke andet så plejer det da min samvittighed :)

Ellers handlede en stor del af mødet igår dels om madordningen og dels en lang snak om den forpulede modul-ordning. Madordningen er stadig MEGET i en opstartsfase. Men der hersker desværre ikke udelt begejstring for mad-leverandøren (http://www.kokkene.com/) - maden er ofte ikke særlig godt egnet til vuggestuebørn - især ikke deres såkaldte madpakker. Bl.a. er der ofte store stykker med gulerod i råkosten - og der er altså nogle af vuggebørnene, der ikke har ret mange tænder!! Flot! Desuden kan en madpakke bestå af bulgursalat med kyllingelår....til 1-3-årige børn....arrrhmen, det kan de jo ikke have med nogle steder hen!! Den slags mad kan sådan nogle små rollinger jo ikke spise ude i guds fri natur...det kan de jo slet ikke styre... Desuden er maden ikke særlig appetitlig :( men der er jo ikke rigtig noget, vi kan gøre ved det - så vidt det vides er det hverken værre eller bedre end i de øvrige institutioner i kommunen. Det eneste vi kan vente på er, at der om et år ifølge planen gerne skulle stå et storkøkken klar i forbindelse med Skæring skole. Så vil maden blive lavet der, hvilket gerne skulle højne kvaliteten og madens friskhed. Desuden er tanken, at daginstitutionerne i området kan booke sig ind i køkkenet og f.eks. komme over og bage boller...så det er jo meget positivt...og et år er heldigvis en overskuelig tidsramme...

Modulordningen er mildest talt noget værre møg...den er røvhamrende dyr, og gør bare at personalet skal løbe hurtigere. Tidligere var der jo noget, der hed normering, hvor hvert barn blev tildelt et vist antal timer pr. automatik - disse timer blev så omsat til arbejdstimer for personalet...nu er det sådan, at modultimerne bliver regnet om til personaletimer i et kompliceret regnestykke...fandt lige et citat:

"– Hver eneste gang forældrene vælger et deltidsmodul frem for et fuldtidsmodul, koster det institutionerne penge. I den tid, modulordningen har løbet, bliver det til 130 stillinger færre i normeringen. Det viser, at modulordningen i bund og grund er et nedskæringsprojekt, siger Marianne G. Nielsen, faglig sekretær i BUPL Århus."

Det betyder, at når jeg nu kører Annika ned på 25 timers modul - dels for at spare penge, dels for at hun også kan få udbytte af min lange barsel - ja så betyder det rent faktisk, at den tid hun så får i institutionen bliver mindre værd, da der vil blive færre ressourcer til at tage sig af hende - og af de andre børn ikke at forglemme. Det er jo fuldstændig grotesk!! PT er de fra kl. 12-12.30 3 personaler til at tage sig af 18 børn fordelt på to stuer!!! Sindssygt siger jeg bare...

Samtidig er det nogle obskure priser de holder sig her i kommunen:

http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/familie_boern/pasning_og_fritid/pladser_og_takster/takster

Jep knap 4000 for en fuldtidsplads!! Det er jo absurd. Og som pædagogerne siger, så bliver det dyrere og dyrere at få passet sit barn - og kvaliteten bliver ringere og ringere. Men havde vi råd til det, så gav vi da Annika sådan en plads, selvom vi ikke ville udnytte timerne fuldt - fordi det ville gøre kvaliteteten for hendes pasning bedre...men det har vi ikke!! Argh det kan bare gøre mig så GAL!!

Kom an kommunalvalg så skal jeg det onde lyneme sørge for at de galninge kommer ud af rådhuset, så vores unger kan få en ordentlig dagtilbudsordning...og noget mad, der er værd at spise....og og og...

/Ida, der vist hellere må stoppe nu...

Mor/barn gymnastik

I onsdags startede Annika og jeg til mor/barn gymnastik i den lokale gymnastikforening. Jeg var sikker på, at det ville være et sikkert hit hos vores lille Tigerdyr - men jeg havde bare lige glemt, at Annika ikke er så god til det der med mange mennesker og uro...og det kan man jo roligt sige, at der er i en gymnastiksal fyldt med 30 unger mellem 1 og 3 år og disses mødre/fædre. Så de første 10 min var Annika fuldstændig ulykkelig og kiggede forvirret rundt i hele lokalet. Det var tydeligt, at hun forsøgte at forholde sig til alle de nye mennesker på én gang. Jeg satte mig med hende i et hjørne, hvor hun kunne få ro til at observere og jeg kunne forklare hende, hvad de andre børn og forældre lavede. Jeg blev ved med at sige til hende, at det bare var hende og jeg, der skulle lege en masse og forsøgte at få hendes øjenkontakt - men det var faktisk svært...hun var tydeligt noget forvirret over alt det, der foregik. Men da hun så endelig fattede, at hun bare skulle fokusere på mig, så var hun bare helt i hopla :) det var godt nok rart, havde lige frygtet, at vi havde smidt 450 kr ud af vinduet.

Da vi kom til at finde redskaber frem, var hun blevet så sikker på sig selv, at hun bare løb rundt fra den ene aktivitet uden at holde øje med mig...tabte hende faktisk af syne på et tidspunkt eller tre ;) men det var bare fint...for NØJ hvor hun hyggede sig...hun nød at hoppe rundt på store madrasser og spille bold, kravle i tunneller og svinge i reb (med mors hjælp naturligvis ;)). Da vi kom hjem fik jeg hurtigt varmet aftensmaden - og har da sjældent set pigebarnet konsumere så meget spaghetti/kødsovs!!

Så selvom det startede noget prøvende - så endte det med stor succes!! Vi glæder os allerede til på onsdag :)

/Ida

At være nogens mor...

...er noget af den største gave, man kan få. At få lov til at elske et andet menneske ubetinget - og at få det samme menneskes ubetingede kærlighed igen. Det er da en gave.

Inspireret af Lines nyeste blogindlæg får jeg lyst til at skrive ned, hvordan jeg har det inden i, når jeg ser på mine to piger. Jeg elsker dem begge ubetinget og bestemt også lige højt, men alligevel er der forskellige nuancer af følelser.

Annika er min ældste datter, og det kan ingen tage fra hende. Hun har en ganske særlig plads i mit hjerte, fordi hun var det lille væsen, der gjorde mig til mor for første gang. Med hende har jeg trådt mine første prøvende skridt som mor - jeg har gjort mig de erfaringer, som jeg nu gør brug af. Hun har givet mig selvtillid til at være MOR og hun viser mig, at jeg er hende en god mor. Når jeg kigger på Annika bliver jeg stolt - og jeg bliver fascineret af alt det, der er sket med den lille spæde pige, jeg bragte til verden for mere end 2 år siden. Hun der engang var en del af mig, formulerer nu tanker og ord og foretager ræsonnementer, som jeg slet ikke har indflydelse på. Hun overrasker mig med sin lærenemhed og får mig til at grine af sine fjollede påfund. Annika er en meget ekstrem pige: hendes følelser er altid meget tydelige - når hun er glad, sur eller ked. Hun er temperamentsfuld, stædig og viljestærk og har været det fra nyfødt.

Lina er min yngste lille pige. Med hende har der fra starten hvilet en anden ro og sikkerhed over mig. Jeg har en gang bevist, at jeg kan være nogen en god mor...og Lina skummer fløden :) Når jeg kigger på Lina glæder jeg mig til at følge hendes liv og hendes udvikling. Hvert eneste et lille skridt er på en måde velkendt og alligevel er det helt nyt. På en måde kan det også gøre mig lidt vemodig; nu var den skønne periode allerede overstået - huskede jeg nu at nyde hvert et sekund? Jeg fyldes med varme, når hun stikker mig det største smil, hun kan præstere og når hun rækker sine små buttede arme ud for at mærke på mit ansigt føler jeg et lille stykke lykke. Hendes baby'ede måde at vise mig sin kærlighed er unik. Lina har et blidere væsen end sin storesøster. Hun er eftertænksom, observerende og meget smilende. Hun er bestemt også en stædig lille pige, og hun skal nok gøre opmærksom på sine følelser, men hun er ikke ekstrem.

At blive mor til to har desuden medført en nær ved konstant følelse af enten savn eller dårlig samvittighed - enten savner jeg en af mine tøser eller også har jeg dårlig samvittighed over ikke at kunne være der ligemeget for dem begge på en gang. Jeg er allermest lykkelig, når vi alle fire sidder i sofaen om aftenen og putter lige inden Annika skal i seng. Det er bare ren familiehygge. Jeg elsker, når Lina ligger tillidsfuldt i mine arme og Annika så kommer hen for at give mig et kram eller kysse sin lillesøster...

Jeg elsker at være mor for lige præcis Lina og Annika - tænk sig at være så heldig TO gange!!

På handlen...

Idag har hele familien Stenild Coltau været på handlen i Århus. Efter en faktisk ganske tilforladelig nat, vågnede vi alle omkring kl. 07.00 - mest fordi Annika vågnede :D når hun først er vågen, så bliver resten af familien det ret hurtigt...den ene af os tager hende op - og så vækker hun gerne resten med et "Godmoooorgen Mor/Far!". Jeg følte mig egentlig ganske frisk...og pigerne var i godt humør begge to, så efter lidt "morgenhår" i fjerneren oppe i sengen, pakkede vi begge ungerne i tvillingevognen og trillede til bageren. Annika små-sludrede hele vejen - vi fik snakket om mejetærskere (som bestemt ikke er glemt til trods for, at de nu har forladt markerne), hunde, fugle, biler der dytter, tog og en helt masse andet...hun efterspurgte en bolle på vejen, så det fik hun da selvfølgelig henne ved bageren. Den blev veltilfreds konsumeret på tilbagevejen :) vi gik en lille ekstra omvej på vej hjem, fordi vejret var så skønt og humøret højt. Lina faldt i søvn og Annika snakkede videre. Ren idyl!!
Vel hjemme blev den nyindkøbte morgenmad spist ved et hyggeligt morgenbord. Lina vågnede. Vi havde besluttet, at vi ville til Århus og have ordnet. Så efter morgenmaden påbegyndte "vi skal afsted"-forberedelserne; pusletasken blev pakket med bleer til to, skiftetøj til to, stofbleer til en, hagesmække til to, vådservietter til to og naturligvis bleposer. Tvillingevognen inkl. madras og dyne til Lina blev pakket i bilen. Lina blev ammet. Begge pigerne fik skiftet ble. Desuden skulle vi have pakket følgende: Pelles habbitjakke (vi skulle finde et par bukser, der kunne passe til den til brylluppet, da en tøjvask havde gjort kål på de oprindelige), en sovedragt jeg havde fået købt et nr. for lille til Annika, vand til tre, fleecetrøje til Annika og legetøj til to. Desuden skulle vi huske pengene, Annika fik i fødselsdagsgave.

Efter tre kvarter var vi klar til at tage afsted :D og vi glemte vist ikke noger ;)

Indkøbes skulle:
- tøj til brylluppet til Pelle
- fine sko til Annika
- bånd til dåbskjolen
- vinterstøvler til Annika

Og så skulle sovedragten byttes til en nr. større.

Vi startede med Pelles tøj, da vi forudså, at det krævede mest tålmodighed fra pigerne. Vi fandt et par bukser, der passede perfekt til jakken og som sidder supergodt - desuden fandt vi en supersuperlækker skjorte. Pelle har valgt at blive velsignet i alm. jakkesæt/habit, skjorte og slips - og han kommer til at se knaldgodt ud ;)

Næste stop: bånd til dåbskjolen. Det blev klaret med en sulten-sur Lina i BECO'en og en Annika med Tigerdyrs energi i klapvognen - en anelse hektisk!! Men det gik :) og vi fik købt et fint lilla bånd til den smukke dåbskjole...

Dernæst var der ingen vej uden om end at trille tilbage til Bruuns galleri og få givet Lina noget at spise. De har indrettet sådan en fin Ammelounge i Bruuns - kun til forældre med små børn. Det er genialt; det er en seperat etage, hvor der er opstillet 7 trepersoners sofaer fyldt med puder samt et TV, hvor der kører Disney Channel...genialt altså!! MEN idag var elevatoren ude af drift .... grrr .... men jeg gik derop af trapperne med Lina i BECO'en - og så trillede Annika og Pelle rundt imens :)

Lina spiste grådigt trods det, at hun havde spist lige inden vi tog hjemmefra - kun 1½ time tidligere... Efter endt amning puttede jeg hende tilbage i BECO'en og gik ned til resten af min familie :)

Selvom vi har en fast sko-pusher, hvor vi plejer at kunne få superkompetent hjælp og nedsatte sko fra sidste sæson til Annika, valgte vi at prøve en i Bruuns - da den sædvanlige ligger i Ll. Skt. Clemensstræde - aka den modsatte ende af Århus C. Ingen succes må jeg sige. Pigen (ja, hun var at betegne som en pige), der "hjalp" os gik mere op i design end i, hvordan støvlerne sad på Annikas fod...og det til trods for, at jeg blev ved med at gentage, at jeg er fuldstændig fløjtende ligeglad med design, bare støvlerne sidder rigtigt!! Vi gik derfra uden vinterstøvler, men med et par yndige små fest-sko...som jeg har fundet ud af er noget for store (grrr) - må lægge en sål i dem.

Stor mystik - billedet vender rigtigt, men uploades på den forkerte led??

Efter sko-eventyret var familien sultne. Lina sov sødt i BECO'en og vi installerede os på Mamma Mia, hvor vi tre delte to sandwiches, 1 lille og 1 stor cola...Annika drak vist mere cola end hun spiste...hmmm...

Da vi havde spist var Annika såååå træt - og vi kunne ikke lige se det ske, det der med at skulle tage helt ned i den anden ende af byen for at prøve flere sko. Så efter en pusletur til dem begge, gik vi i paradIS og spiste dessert og så tog vi hjem. Annika sov inden vi var ude af parkeringskælderen...

Det har bare været en superhyggelig dag...altså sådan nogle ture er altid hektiske og kaotiske - men på den gode måde :) humøret har været højt, vi har været FAMILIE og vi har fået styr på flere ting til brylluppet...skønt!!

En glad Annika :)

En træt Annika ser Peter Plys

Lina hygger på sofaen :) og nyder at have mor og far for sig selv...

GODNAT :)

En af de der nætter...

...hvor jeg overvejer, hvorfor vi har fået børn - og især hvorfor vi har fået to :D

Aftenputningen af begge unger gik fint. Pelle tog Lina med op i seng kl. 22, og jeg gik i bad (nyder at tage et aftenbad, hvor jeg har helt ro og god tid). Lige så snart jeg var steget ud af badet, kunne jeg høre, at Lina var vågen - og sirenen steg bare...det kunne kun betyde, at der blev kaldt på mor/mad. Så jeg måtte skynde mig at blive tør og skyndte mig ovenpå - nåede lige at få smidt et håndklæde om håret og få kontaktlinser ud...men ikke at børste tænder... Lina stoppede så snart, jeg fik hende i armene - lille mor-syge tiger-unge - og så måtte jeg amme hende...gaaab...nå men hun ville ikke falde i søvn, og træt som jeg var, lagde jeg mig ned med hende og vi faldt begge i søvn. Der gik ikke længe før vi blev vækket af Annika - hun er Pelles ansvar om natten, så han gik ind til hende...og kom først tilbage 40 minutter senere!! Han nåede ikke andet end at ramme hovedpuden, så startede hun igen. Lina sov som en sten ved siden af mig. Men vi blev enige om at tage Annika ind til os - det er jo ikke holdbart, at han skal sidde inde ved siden af Annikas seng den halve nat, når han skal op på arbejde dagen efter. Kl. var 00.45 da Annika kom ind til os. Kl. 01.45 sov hun endnu ikke...hun kartede bare rundt i sengen og pillede ved os, lagde fødderne op i vores ansigter og og og....jeg blev mere og mere gal i skralden! Endelig sov Lina bare supergodt, og så holdt Annika mig vågen - jeg lå mellem pigerne på tæt ved ingen plads og kunne overhovedet ikke falde i søvn. Pelle snorksov...

Så var min lunte altså brugt op - jeg fik vækket Pelle, skældt Annika ud, hvilket selvfølgelig vækkede Lina...fedt!! Men altså Annika faldt i søvn efter jeg havde talt noget bestemt til hende...men nu var Lina jo vågen og jeg var lige vidt. Så jeg lagde Lina til det andet bryst, så nu lå begge pigerne ved siden af hinanden. Annika sov tungt ovenpå vores dyne...hvilket betød ingen dyne til mig...så da Lina endelig faldt i søvn, krøb jeg ned og lagde mig halvvejs på tværs nede i fodenden af sengen...her fik jeg lov at få heeele to timers søvn i træk - yeah! (not), og så var det ammetid igen...

Så da Annika vågnede kl. 06.45 var jeg bare FÆRDIG!! Følte overhovedet ikke, det var værd at kalde en nat...havde ondt i hver en muskel i ryggen af at ligge og spænde hele natten for ikke at ligge ovenpå en af pigerne - resten af kroppen føltes helt influenza-agtig af træthed!

Sådan nogle nætter er altså umenneskelige....

Heldigvis var Lina også brugt ovenpå natten, så vi nappede lige to timer oppe i dobbeltsengen, da jeg havde afleveret Annika....men er da bestemt ikke udhvilet og Pelle ligner også noget der er løgn (sorry skat... ;)) efter en travl arbejdsdag. Heldigvis er begge tøserne i strålende humør - det hjælper da noget på det ;) og når Lina smiler, prøver at spise min næse og stjæle min tlf, når jeg sms'er og Annika fjoller, giver et kram og glad hopper gennem stuen som en anden Tigerdyr...så er det, man husker, hvorfor det nu lige var, at man fik børn ;)

/Ida

Lige et par pletskud af en glad Bedste med mine to tøser ;)

Billedetid ...

Fik desværre ikke rigtig taget nogle billeder igår - men det var der andre der gjorde :) så indtil jeg har fået dem, må I nøjes med dem her:

Klar til grød?

Idag har jeg været i mødregruppe. Fantastisk hyggeligt - snakken kørte bare idag, og jeg var først hjemme omkring kl. 16.30 (dejligt at Pelle henter Annika om mandagen, så jeg har tid til at tøsesnakke :)). Vi havde fællesmøde med sundhedsplejersken (SP) for at høre om skemad. Intet nyt under solen der - jeg kunne have fortalt de andre det samme, som SP fortalte ;) så lang tid siden er det trods alt ikke, at vi var der sidst. Man må jo starte op på skemaden, ved 4 mdrs-alderen. Egentligt har jeg hele tiden tænkt, at Lina da kunne klare sig på modermælk i hvert fald en måned eller 1½ endnu, men nu har hun den sidste uge spist 3-4 gange hver nat, og jeg er efterhånden helt færdig af træthed. Jeg spurgte SP, om der kunne være tale om appetitspring - som jeg jo skrev om i sidste blog-indlæg - men det mente hun ikke, når der har stået på så længe. Hendes bud var, at Lina nok så småt er ved at være klar til noget mere føde...surprise!! Det havde jeg altså ikke lige overvejet - synes jo stadig, at hun er så lille! Men nøj hvor vil jeg gerne snart have noget mere nattesøvn, så vi starter nok op med risgrød, om en god uges tid, når Lina runder de 4 mdr.

De sidste 4 aftener har vi i øvrigt givet Lina en flaske - som hun faktisk har taget godt fra af med over 100 ml hver aften. Men det har ikke reduceret natamningerne ...

I weekenden har vi holdt fødselsdag for Annika endnu engang :) denne gang var det hele min den pukkelryggede, der indvaderede vores lille rækkehus. Vi var 15 ialt - så er her dælme godt fyldt op. Også for meget synes Annika - hun kan ikke lide, når der er så kaotisk. Jeg har altid holdt af kaos - trives faktisk bedst i kaos ;) men lige der slægter Annika vist sin far på...de to fortrak op på værelset, da første lejlighed bød sig...også min fætter Nikolai på knap 4 år og Morten, min onkel, indfandt sig på værelserne ovenpå - hvor de legede gemmeleg, til Annikas store forundring :) hun havde efter sigende været meget observerende og nysgerrig. Og noget har hun da fanget, for her til morgen stillede hun sig bag døren, og sagde "kuk-kuk" og derefter midt på gulvet med hænderne for øjnene ;) man lærer sjove lege af de store drenge...

Det var en hyggelig dag og indbringende for Annika. Hun fik en scooter med anhænger og 200 kr til vinterstøvler af sine bedsteforældre og Sille. Jakob og Nanna havde købt tre dvd'er med Bamses Billedbog. Jan og Pia kom med noget badelegetøj og et spil, som vist skal gemmes lidt endnu ;). Olderne gav 150 kr til vinterstøvler. Tina, Morten og drengene gav basis-DUPLO-klodser og fra faster Bente var der BRIO-tog med heste, hunde, træer, bro, mennesker, masser af skinner og naturligvis tog-vogne, hvor hestene og hundene kan stå i... Da gæsterne var taget hjem, blev der virkelig leget igennem med alt det nye legetøj. På selve hendes fødselsdag fik hun i øvrigt ikke mindre end 5 fødselsdagskort - 200 kr fra olderne i Hjallerup, 200 kr fra olderne i Dronninglund og 250 kr fra farfar og Gao. Så nu er der penge til både sko, støvler og måske også fine sko til brylluppet :) dejligt!!

Bryllupsplanlægningen skrider langsomt, men sikkert frem:

- der er styr på det meste af borddækningen (mangler duge og lys)
- serveringspersonale er fundet
- bryllupskagesammensætningen fundet
- kjolen tilrettet og forhåbentlig helt klar til afhentning mandagen før den store dag
- Linas dåbskjole er afprøvet og ser ud til at ville passe
- Annika har fået fin kjole - mangler strømpebukser, bluse og sko
- ønskesedlerne er så godt som færdige ;)

Der mangler desuden ikke svar fra ret mange endnu - indtil videre har vi fået et afbud, så det er meget godt klaret, synes jeg :)

Jeg skal have lavet en to-do-liste med resten af de ting, vi mangler...lige nu er det hele i mit lille hoved - det er ikke en holdbar situation ;)

Bedstefar er desværre ikke i bedring. Han var ikke med til fødselsdagen igår - det kunne han desværre ikke holde til :( så det var lidt mærkeligt. Desuden er deres kolonihave nu sat til salg, og mor og far og min mors søskende, samt min bedstemor var derude igår for at få fordelt de ting, der var derude...vi har fået nye havemøbler og en stor parasol - dejligt, men mærkeligt. Den have rummer SÅ ufatteligt mange minder, og det er virkelig virkelig trist og underligt at vide, at vi aldrig skal derud igen :( ... men det kan desværre ikke være anderledes...havde vi haft pengene til det, så havde vi købt den på stedet!! Men det har vi ikke...

Slut med romanen for idag....hold op, der sker meget i vores liv!!

/Ida

Tigerspring - appetitspring - søvnmangel - frustreret klumpedumpe - Bedstefar indlagt igen...

Ja, her går det godt...

Eller??

Lina er ved at lade op til endnu et tigerspring - hun er totalt mor-syg og skal helst kunne se mig hele tiden...og hvis hun helt selv skulle bestemme, så vil hun allerhelst være i mine arme hele tiden. Men sådan leger vi ikke lille pige ;) her er det mor der bestemmer, og mor bestemmer, at du nogle gange skal kunne ligge og lege selv!! Basta! Men kan godt overtales til, at du skal ligge, så du kan se mig...så flytter vi bare skråstolen hen, hvor jeg er ;)

Samtidig lurer jeg lidt på, om hun har gang i et appetitspring, for NØJ hvor jeg synes, jeg ammer konstant i de her dage...og det både dag og nat...de sidste par nætter har pigebarnet spist 4 gange....gaaaab siger jeg bare. Altså natten til igår var der alligevel erklæret undtagelsestilstand, da trunten havde feber ovenpå sin tremåneders-vaccine...og her i huset bliver alle regler sat ud af spil, når et af børnene er skidtmads...så hun sov hos mig, for det var den eneste måde, hun kunne falde til ro på det lille pus. Hun var helt forvirret over at være utilpas og græd og var slatten og varm, varm, varm...panodilen slog feberen lidt ned, men ikke helt :( så den nat er ikke til at regne med. Som enhver typisk vaccinationsfeber var den væk igår, da vi stod op...så det er ikke forklaringen på natten til mandag og natten til idag....

Natten til mandag var hun vågen og var sulten ikke mindre end 4 gange fra kl. 01.00 til kl. 06.00....i nat var noget af det samme....og om dagen har jeg også bare ammet meget de sidste dage. Så lur mig om ikke, der er tale om et appetitspring....eller også er tøsen ved at være klar til, at vi så småt kan starte på grød om et par uger (hold op, hvor tiden flyver!!) - hun kigger allerede MEGET langt efter vores mad. Det er lige så hendes gummer løber i vand :D nu må vi se, hvis hun fortsætter i samme dur som nu, kunne jeg godt finde på at starte op med risgrøden, når hun bliver 4 mdr...

Annika er frygtelig klodset i de her dage - så jeg lurer på om ikke, hun er ved at tage et spring i højden. Hendes fødder er vokset markant den sidste måneds tid, og hendes bukser er begyndt at stumpe. Det er lidt noget bøvl, for hun er nu 88 cm og lige ind mellem to størrelser - str. 86 er i nogle tilfælde for småt, mens str. 92 er ALT for stort...og så er str. 92 ofte kæmpemeget for stort i livet...hm...og så skal vi ud at have nye sko og vinterstøvler til hende - forleden måtte jeg spænde hendes sandaler ud... Så altså det her vækstspring gør jo noget ved hendes tyngdepunkt, så jeg tror lige, hun skal finde ud af sin krop. Men hun bliver GAL, når hun bliver ved med at falde. Det er som om, hun bliver irriteret på sin krop...og det forstår jeg egentlig godt. Igår var hun bare generelt sur på verden, tror jeg. Hun kastede med ting, slog i tallerkenen til aftensmaden og sparkede på puslebordet. En masse indestægt raseri og frustrationer, som vi ikke kunne finde en umiddelbar årsag til...

Nå ja, og så er bedstefar blevet indlagt igen idag. Der var kommet brev fra sygehuset igår om, at han skulle indlægges idag - til alles store undren (hvad sker der lige for, at sådan en meddelelse kommer med brev kun én dag før - de kunne da have grebet røret og ringet til ham mandag, så havde han haft en dag mere til at forberede sig til det.) Det mest mærkelige er, at der er ingen der på forhånd har forberedt ham på, at han skulle indlægges og heller ikke hvorfor. Men det viser sig, at han skal have foretaget endnu en leverbiopsi - denne gang med en anden slags nål et andet sted i leveren...noget med, at de skal sammenligne vævet og cellerne fra leveren med dem fra bugspytkirtlen for at være helt sikre på diagnosen. Og det kræver åbenbart indlæggelse i nogle dage. Der er stadig 9 dage til, at svarene på prøverne kommer...den ventetid er mærkelig...

Er noget ærgerlig over den indlæggelse - Lina og jeg skulle jo have besøgt dem imorgen, men det må jo så vente. Så vi ser tiden an. Har ikke set ham i 14 dage nu, og det begynder at føles mærkeligt ikke at have set ham så længe :(

Så ja, her går det godt...eller?

/Ida

PS. var til læge med begge pigerne i mandags:

Annika er nu 88 cm og vejer 10,0 kg - hun er steget en kurve i både højde og vægt - yeah!!! :)

Lina vejer 5,5 kg, hun blev ikke målt, men hun bruger str 62 i tøj, så mon ikke hun er deromkring 60-62 cm lang :) hun følger sin kurve perfekt - hun er lige en pind under gennemsnittet i vægten, og det er ganske fint...

Billleder fra fødselsdagen...

Annika 2 år og mere om Bedstefar...

Igår blev min store pige TO år. Det er vildt, som tiden er fløjet afsted - og ligeså vildt, at for to år siden var vi virkelig nybagte forældre for første gang, og nu føler vi selv, at vi er rimelig erfarne forældre...til to små børn!!

Annika blev fejret med manér i lørdags. For hende gør det jo ingen forskel om det er på den rigtige dato, der fejres. Så da Annika var kommet i seng fredag aften, blev hele stuen pyntet op med serpentinere, flag og balloner i massevis. Der blev pakket gaver ind og rigtig gjort klar til en hel dag i Annikas tegn.

Farmor kom i torsdags og blev til lørdag - Annika havde nemlig ferie i sidste uge, så det var skønt med lidt hjælp til at underholde ungerne ...og ikke mindst til at få klaret noget af alt vores vasketøj :)

Fredag aften kom Jens og lørdag ved middagstid kom Atle og Benedikte. Så gæster var der i hvert fald nok af - og Annika NØD opmærksomheden til fulde...

Hun fik gave af os og af farmor til morgenmaden. En BILIBO af farmor og Postmand Per legetøj af os. BILIBO vakte ikke umiddelbar succes, men det kommer langsomt - hun finder på nye ting at bruge den til hver dag :) men Postmand Per var godt nok i høj kurs. Der er både Postmand Pers bil, Postmand Per og Kat Emil-figurer, fru Madsen er der også og Teddy og ham der inder-togchaufføren - selvfølgelig er Teddys bil og inderens tog der også...nøøøj der blev leget igennem!! Hun havde slet ikke tid til at spise morgenmad - hun bare legede og legede og legede.

Efter en lille middagslur fik hun gave af Atle og Benedikte - en DUPLO-bus, som også faldt i rigtig god jord...og gav anledning til at lære et nyt ord; bagage. Den blev der også leget længe med - og Postmand Per fik en tur i bussen også ;)

Af Jens fik hun et magnettegnebræt...som også er et kæmpehit.

I det hele taget fik hun rigtig mange gode gaver, som der er meget leg i.

Hun havde bare en rigtig god dag - og faldt i søvn med Postmand Per og Kat Emil i hænderne :)

Da hun var lagt i seng spiste vi voksne (med undtagelse af farmor, der var taget hjem) en sen aftensmad, drak noget rødvin og spillede et spil Trivial Pursuit - super, superhyggeligt!! Og vi sov vist alle godt den nat (altså min nat var selvfølgelig afbrudt af amninger)

Jeg glemte helt bedstefars sygdom - indtil jeg var kommet i seng...sådan er det tit - om dagen fortrænger jeg det, og har for travlt til at tænke på det, men når dagen er gået og jeg er kommet i seng, så kværner det bare. Jeg snakkede med mor søndag - det ser ikke supergodt ud!! Så nu håber og beder jeg til, at han kan klare at være bare lidt med til mit bryllup - hvis han kan klare ½ time, så vil jeg være lykkelig!! Hele familien er virkelig rykket sammen - der er en kæmpestøtte omkring det hele - til mine bedsteforældre og til os allesammen!! Og familien er opsat på at gøre vores bryllup til en god dag, selvom det kommer til at være med bedstefars sygdom i baghovedet - det er jeg bare så glad for...

Det er bare gået alt alt for stærkt - han er gået fra at være meget meget aktiv, til nu kun at bevæge sig rundt inden for hjemmets fire vægge - og det endda med en stok til hjælp. Han sidder på en skammel, når han er i bad og har fået sat et handikap-håndtag op, for at han kan rejse sig op efter badet. Han er meget meget afkræftet.

Bedstemor er til gengæld så stærk omkring det, at jeg tror, hun overrasker hele familien - hun er så kærlig og omsorgsfuld, at det er rørende. Det er altså virkelig ægte kærlighed - 51 års ægteskab....det er lang tid...og kærligheden bor i deres hjem!

Jeg har endnu ikke haft mod eller tid til at besøge dem. Men nu kan jeg mærke, at jeg snart har brug for det...jeg både har brug for det og frygter det. På torsdag tager jeg derud med nogle rundstykker, måske Lina kan give sin Oldefar lidt lys i øjnene for en stund...måske jeg kommer til at græde...

Ja, det er en blandet tid i øjeblikket...med både glæde og sorg, forventning og angst...

/Ida