Hun bliver bare ved med at imponere - pt er hun ved at være på den anden side af 55-ugers tigerspringet, og det er ufatteligt som hun rykker sig ifm de tigerspring. Det er alt fra hendes sprog (både forståelse og egen brug) til måden hun leger på og interagerer med os på, samt hendes grov- og finmotorik. Hun tydeligt lytter, når vi taler til hende - og hun bruger sit sprog meget tydeligt - hun er overraskende god til at efterligne lyde og ja, hun imponerer virkelig.
Her kommer et par episoder fra de sidste par dage:
- I fredags begyndte hun at gå, hvor hun kun holdt i én hånd - og allerede idag kan hun gå 5 meter på den måde - har man hende i begge hænder, så løber hun nærmest, mens hun hviner af fryd.
- I går sad vi oppe ovenpå alle fire, og jeg beder Annika hente noget...for at hun skal skynde sig tæller jeg højt: EEN, TOO, TREE, osv...Lina kigger på mig, lytter og siger så: toooo, teeeei...og så så man lige et par forældre, der måbede temmelig meget!
- Igår under eftermiddagsmaden kigger hun pludselig op, som om hun kommer i tanke om noget...peger hen mod badeværelsesdøren og siger "baaad" (med MEGET blødt d)...og hun bliver bare ved hele eftermiddagen, men altså det er ikke lige planen, at de skal i bad....indtil aftensmaden, hvor Lina nok så grundigt får SMURT sit hår ind i aftensmaden, så der ligesom kun er én udvej; et bad :D...ja ja, hvor der er vilje er der vej ;)
- I morges peger hun på min mund og siger tydeligt: "mund", peger derefter på sin sut og siger "dut"...
- Da hun fik tøj på imorges, hjalp hun med både arme i ærmer og ben i bukser, og som altid blev det hver gang fulgt af et "dygtig" fra mig...og ved andet ærme sagde hun selv "døtti"...måbe siger jeg bare!
- I weekenden har det for første gang været muligt at lege 100% samme lege med Lina som med Annika; hun tegner lige så fint med en farveblyant, forsøger at trille bolde af modellervoks, sætter togskinnerne sammen i briotoget, duploklodserne på pladen - og jeg kunne blive ved!
- Hun pegede på det hånddesinficerende på puslebordet i morges og gned derefter hænderne mod hinanden...
- Vand skal drikkes af de farvede plastikkrus fra IKEA og BESTEMT ikke af almindelig glas...ikke-nikke-nej!!
Egentlig må hun gerne snart holde en lille pause, for vi kan jo slet slet ikke følge med!! Imorgen starter hun i vuggestue...det bliver bare SÅ spændende...og jeg ved jo, at så går tingene bare endnu hurtigere!
mandag den 31. maj 2010
What a difference a day makes...
Vi har gennem noget tid været inde i en dum rille med Annika - hun har bare fået alt for meget skæld ud og alt for mange nej'er...bevar mig vel, hun har sg* også været VIRKELIG meget på tværs...man kan nok mærke, at frøkenen nærmer sig de 3 år...og var der nogen, der sagde trodsalder?!!...det tror jeg vist nok lige. Men altså vi har begge kunnet mærke, at det gik os meget på, at vi bare følte, vi skældte hende ud hele tiden (og især daddy har noget af et temperament...så han har kommet til at råbe en my for højt i ny og næ...), og situationen har bare ikke været holdbar. Vi har skældt mere ud end nødvendigt og sagt nej til mere, end vi behøvede; vi var ligesom kommet ind i en vane, hvor vi sagde nej før vi egentlig tænkte over, om det hun spurgte om eller gjorde rent faktisk var noget hun ikke måtte...så det havde vi os en længere snak om i fredags og blev enige om, at vi begge ville gøre en indsats for at komme den onde cirkel til livs. Vi har naturligvis været mærket af, at der er meget at tænke på i øjeblikket, og det har helt klart forkortet vores lunter, men det skulle bare være slut! Det SKAL bare ikke gå ud over ungerne, at vores hoveder er fyldt op...
Og hold nu fast en forskel det gjorde!! Aftalen var, at vi skulle give hende mere snor med de små ting og være mere konsekvente med det, der virkelig var vigtigt (og som hun bare har stået på bagbenene over, ignoreret, eller grint af os over...) - og hele dagen var vi bare en familie i harmoni, det var helt utroligt den forskel det gjorde for os alle fire!! Annika var glad og hyggede sig bare hele dagen, hvor vi i øvrigt var til brunch hos en af Pelles kolleger (skidehyggeligt!), og selvom hun ikke fik sin middagslur var hun bare glad, glad, glad - fuld af snakkerier, fjollerier og leg...det var fantastisk! Søndagen gik ligeså fantastisk, selvom vi faktisk var inde heeeele dagen (vi kunne simpelthen ikke losse os selv ud i konstant regn og stiv kuling!!)....
Det er utroligt så stor forskel en bevidst forandring kan gøre!
Og hold nu fast en forskel det gjorde!! Aftalen var, at vi skulle give hende mere snor med de små ting og være mere konsekvente med det, der virkelig var vigtigt (og som hun bare har stået på bagbenene over, ignoreret, eller grint af os over...) - og hele dagen var vi bare en familie i harmoni, det var helt utroligt den forskel det gjorde for os alle fire!! Annika var glad og hyggede sig bare hele dagen, hvor vi i øvrigt var til brunch hos en af Pelles kolleger (skidehyggeligt!), og selvom hun ikke fik sin middagslur var hun bare glad, glad, glad - fuld af snakkerier, fjollerier og leg...det var fantastisk! Søndagen gik ligeså fantastisk, selvom vi faktisk var inde heeeele dagen (vi kunne simpelthen ikke losse os selv ud i konstant regn og stiv kuling!!)....
Det er utroligt så stor forskel en bevidst forandring kan gøre!
tirsdag den 25. maj 2010
Pladserne er i hus!!
Jo jo - gu'hjælpemig om ikke jeg DAGEN efter, jeg havde snakket med pladsanvisningen modtog brev med tilbud om plads til begge pigerne i ØNSKEinstitutionen fra den ønskede dato!!! SÅDAN skal den skæres siger jeg bare!!! Det er intet mindre end fuldstændig fabelagtigt! :)
Lina 1 år - hvad kan hun nu?
Lille Lina der bare ikke er spor lille mere - hun drøner derudaf med 200 km/t og vi kan næsten ikke følge med...så her kommer opremsningen af færdigheder, der nu kan sætte V ud for!
- spise med gaffel
- vil meget gerne spise med ske, men magter det ikke heeeelt endnu
- drikke af kop (med lidt hjælp til at styre koppen)
- sige: mor (uuuuaaaar), hej, a' det?, bøh, mad (mam), bad, så, ah-ah (som i det må man ikke), neje (lege) - og så er hun vildt sej til at efterligne lyde/ord - dem jeg har skrevet her er de ord, hun kan bruge og tydeligt forstår meningen af, men hun kan efterligne et utal af lyde!
- prøver selv at tage sko og strømper på
- kravler ud til sin jakke og sko, når hun får besked på det
- kravler og leder efter Annika, når vi spørger: "hvor er Annika?"
- kan kigge på den person, man spørger om "hvor er far" - hun kigger på Pelle og siger "hej" :)
- sige hej i telefonen
- pege på f.eks. et billede af en løve i en bog og sige "grrrr" (hvilket er standardlyden for alle dyr ;))
- gå med gåvognen (den lyserøde prinsesserædsel - den anden render for hurtigt)
- gå langs møbler - skifte fra et møbel til et andet
- styre en farveblyant, så der rent faktisk bliver tegnet på papiret
- snøre sin far ;)
- tørre sig selv om munden med en klud
- forsøge at lave alle fagterne til lille Peter edderkop, mens hun synger med rynkede bryn og det hele - skønt syn ;) - påbegynder i øvrigt sanglegen uden opfordring
- vil gerne hjælpe med at tørre støv af, ordne vasketøj, tømme opvasker (temmelig uhensigtsmæssigt ;)) og andre huslige gøremål...hun kravler efter som en lille hundehvalp (hun tigger i øvrigt også ved bordet, selvom hun lige har afvist mad og kommet ned for at lege - så kommer hun kravlende for liiiiige at tigge en lille mundsmag mere....)
- charme sig gennem livet ;)
Efternavne....
Annika går på stue med to, der hedder Oskar - det har de løst ved, at de kaldes ved efternavne - Oscar Skyum og Oskar Due. Det affødte en snak om efternavne mellem far og datter for nogle uger siden - Annika har selvfølgelig helt styr på, hvem der er Oskar Due, og hvem der er Oscar Skyum, men at hun selv har et efternavn var vist ny viden - og det gav selvfølgelig en masse spørgsmål:
Annika: Hvad hedder Theis?
Pelle: Det ved jeg ikke
- Hvad hedder Peter?
- Det ved jeg heller ikke
- ...Edderkop (fnis, grin og filurøjne :D)
Ja ja selvfølgelig hedder han da Peter Edderkop ;) det kan da ikke være anderledes :D
Siden er der ikke blevet snakket mere om efternavne....
Annika: Hvad hedder Theis?
Pelle: Det ved jeg ikke
- Hvad hedder Peter?
- Det ved jeg heller ikke
- ...Edderkop (fnis, grin og filurøjne :D)
Ja ja selvfølgelig hedder han da Peter Edderkop ;) det kan da ikke være anderledes :D
Siden er der ikke blevet snakket mere om efternavne....
Snip snap...
Så er begge pigerne blevet klippet :) Lina havde fået lige rigeligt meget bundesligahår og Annikas hår var bare blevet FOR langt - hun ville ikke have det sat op og hun tyggede på det, det blæste ind i snotnæsen (adr!!) og blev dyppet i yoghurten (mere adr!!!) så NU skulle det være :)
Lina har jeg selv klippet, mens Annika måtte en tur forbi frisøren for første gang, hvilket hun synes var ret sejt - hun kunne sidde i en bil, se fjernsyn, få nusset hår (hvilket hun eeeeeelsker) OG spise slikkepind på én gang - ren lykke...og hvilken pige elsker ikke at blive nusset og forkælet ;)
Lina har jeg selv klippet, mens Annika måtte en tur forbi frisøren for første gang, hvilket hun synes var ret sejt - hun kunne sidde i en bil, se fjernsyn, få nusset hår (hvilket hun eeeeeelsker) OG spise slikkepind på én gang - ren lykke...og hvilken pige elsker ikke at blive nusset og forkælet ;)
tirsdag den 18. maj 2010
Weeee....
Har netop snakket med pladsanvisningen i Viborg (igen)- som det ser ud, får Annika plads i Kokholm børnehave (aka den inst. der ligger lige på den anden side af gaden ift vores nye lejlighed!! Tror faktisk vi kan SE den fra den ene altan) og så lød meldingen "og med stor sandsynlighed vil der være en plads i vuggestuen til Lina også" - vi får endelig besked inden for de næste 14 dage (jeg ringer selvfølgelig til dem i næste uge )...
SÅDAN!!! Kryds lige fingre ;)...
SÅDAN!!! Kryds lige fingre ;)...
mandag den 17. maj 2010
Livsbeslutninger
Så har vi gjort det igen - taget en stor og omfattende beslutning på et splitsekund - jeg er (som I nok ved) ikke særlig god til at fatte mig i korthed, så her kommer en lang smøre om, hvad der er sket i det lille hjem i de sidste 3-4 uger - og hvorfor vi har taget den beslutning, som vi nu har taget (og NEJ vi skal IKKE skilles - og NEJ jeg er heller IKKE gravid igen ;)).
Vi har længe gået og været trætte af vores bolig - vi synes egentlig ikke særlig godt om vores naboer, boligen er alt for dyr, vi bor langt væk fra daginstitutionen, og vi har som sådan ikke nogen tilknytning til byen, vi bor i. Vi har, siden vi flyttede hertil tænkt, at næste gang vi skulle flytte, ville det være fordi vi skulle flytte i vores eget hus...og tanken har hele tiden været, at det skulle være i omegnen af Århus. Vi har hele tiden vidst, at Nordjylland ikke var det sted, vi ønskede at bo, når vi skulle købe hus, og i mine tanker har Viborg aldrig været en mulighed - derfor har Århus virket som det perfekte sted....indtil for nylig. Pludselig føltes tanken om at flytte "hjem" til Viborg bare helt rigtig - tanken var heller ikke fremmed for Pelle, og så begyndte tankerne ellers at rulle.
Jeg starter på studiet igen her til september og har 1 semesters undervisning (reelt tre måneders undervisning - tre dage om ugen) samt et speciale tilbage før jeg er færdig - og vi kom efter, at det måske godt kunne lade sig gøre at flytte NU! Men at det ville kræve jobskifte for Pelle...vi tog et møde med banken, men da vi jo desværre slap fra et lejlighedssalget med et tab, har vi et rimeligt stort lån, der bremser os i at få lov til at låne penge til et hus. Vi gik noget slukørede fra mødet...men jeg er en løsningernes kvinde ;), så jeg gik straks igang med at tænke alternativt. Vores nuværende bolig er pænt dyr i leje - og en hurtig søgning viste, at hvis vi lejede noget i Viborg ville vi kunne spare 2-3000 kr om mdr i husleje!! Penge som vi ville kunne bruge til at betale af på vores lån med...
Endnu en hurtig søgning viste, at der lidt uden for Viborg var et job, der bare kaldte på Pelle!!! Han selv følte sig vist lidt underkvalificeret, men jeg fik alligevel overtalt ham til at søge jobbet - der var ansøgningsfrist lørdag d. 1. maj - han sendte ansøgningen fredag aften og blev kontaktet allerede mandag, om han ville komme til samtale onsdag!!!! Han var dog først til samtale torsdag (han havde møder onsdag, så måtte lige rykke det en dag) - og kun 3 timer efter han var hjemvendt fra samtalen, tilbød de ham jobbet!!!!! Det var simpelthen bare SÅ syret! Og for at det ikke skal være løgn, så vil jobskiftet betyde en klækkelig lønforhøjelse = endnu flere penge at kaste efter det forpulede lån! Den økonomiske konsekvens er til at tage og føle på!...desuden vil han få 6. ferieuge, mere i pension end nu, flere efteruddannelsesmuligheder, løn under barsel og en masse andre goder...chefen i firmaet virker superimødekommende og behagelig og alt virker næsten for godt til at være sandt! (og jeg er bare MEGASTOLT af min mand!!)
Sidste uge blev brugt på at forsøge at få et overblik over de første praktiske ting, som det jo er vigtigt at få på plads; bolig og pasning til ungerne. Boligen gik noget nemmere igennem, end jeg havde regnet med. I Viborg er der faktisk rigtig mange ledige lejeboliger, men der er ikke ret mange, der lever op til det, vi gerne vil have - først og fremmest er der noget der hedder beliggenhed. Pelles job ligger i Foulum (øst for Viborg), og for at det skal hænge sammen for os, så ville der være fedest for os at bo i østbyen, så der er mulighed for, at Pelle kan cykle til og fra arbejde de dage, hvor jeg skal have bilen til Århus. Og når man snakker Viborg østby (Houlkær), så falder mulighederne drastisk - dels fordi der i Houlkær ligger Viborgs "slumkvarter"...et socialt boligbyggeri med ca. 600 lejligheder...der har vi ikke lyst til at bo (selvom lejlighederne vist skulle være fine)...
Så vi har været ved at kigge flere forskellige steder - og endte op med at ringe på en 4 værelses lejlighed ved Viborg Boligselskab som ligger på Fristruphøjvej - i noget der hedder Houlkærparken. Og dagen efter havde vi et tilbud på lejligheden i postkassen (til de meget nysgerrige: www.boviborg.dk -> boligoversigt -> Viborg øst -> afd. 18 Houlkærparken -> tryk på i'et ud for 4 lejlighed ).
Vi var oppe og se lejligheden i lørdags og var meget ambivalente, da vi gik derfra - vi skal virkelig vænne os til tanken om at flytte fra et rækkehus på 116 kvm med egen lille have, indkørsel og skur til en 90 kvm førstesals lejlighed (som dog har nogle gode altaner). MEN vi kan altså spare svimlende 2800 kr om måneden på husleje - og det drejer sig om, at vi nok skal bo der i 2-2½ år...som vi siger, hvad er 2 år mod resten af vores liv!!! Plus det faktum, at det ligger ca. 700 meter fra mine forældre, i gåafstand fra skov, sø, indkøbsmuligheder, bibliotek, idrætshal og intet mindre end tre integrerede institutioner - hvoraf den ene ligger lige på den anden side af vejen. Boligen har de antal rum, vi har brug for - ungerne får hver deres værelse, og - meget positivt - ligger børneværelserne i god afstand fra stue og køkken, så ungerne kan have ro, selvom vi har gæster/ser tv eller hører musik.
Pasning er det næste punkt på dagsordenen. Jeg snakkede med pladsanvisningen i sidste uge. Meldingen lød, at der intet problem er i at skaffe børnehave til Annika, men at det hed dagpleje til Lina - og det vil jeg bare ikke acceptere - der ligger hele tre integrerede inst. inden for gåafstand, og vi ønsker ikke at skulle hente og aflevere vores børn to forsk. steder - det tager bare for lang tid! Desuden kan jeg ikke lige se, hvordan jeg ene menneske skal køre to børn ind på samme tid, hvis de skal passes hver deres sted. Så nu er de blevet skrevet op, og jeg ringer til pladsanvisningen igen midt på ugen - og jeg bliver altså ved til de skaffer os pladser til dem i samme inst!! (Hun sagde derinde, at jeg kunne forvente at kunne få Lina i vugger, når hun var 1½ - hun er 1 år og 4 mdr, når vi skal bruge pladsen )
Nå det var en længere smøre herfra...der er stadig helt vildt meget, vi skal have styr på og overskue...vi tager en ting af gangen...men tiden er knap! Der er kun 6 uger til Pelle starter på det nye job...han kommer til at pendle herfra de første 14 dage, så har vi tre ugers ferie, og så skulle vi gerne være flyttet ind og klar til at børnene skal starte op i pasning omkring d. 9. august - hvis alt vil, som vi vil!!
Vi har længe gået og været trætte af vores bolig - vi synes egentlig ikke særlig godt om vores naboer, boligen er alt for dyr, vi bor langt væk fra daginstitutionen, og vi har som sådan ikke nogen tilknytning til byen, vi bor i. Vi har, siden vi flyttede hertil tænkt, at næste gang vi skulle flytte, ville det være fordi vi skulle flytte i vores eget hus...og tanken har hele tiden været, at det skulle være i omegnen af Århus. Vi har hele tiden vidst, at Nordjylland ikke var det sted, vi ønskede at bo, når vi skulle købe hus, og i mine tanker har Viborg aldrig været en mulighed - derfor har Århus virket som det perfekte sted....indtil for nylig. Pludselig føltes tanken om at flytte "hjem" til Viborg bare helt rigtig - tanken var heller ikke fremmed for Pelle, og så begyndte tankerne ellers at rulle.
Jeg starter på studiet igen her til september og har 1 semesters undervisning (reelt tre måneders undervisning - tre dage om ugen) samt et speciale tilbage før jeg er færdig - og vi kom efter, at det måske godt kunne lade sig gøre at flytte NU! Men at det ville kræve jobskifte for Pelle...vi tog et møde med banken, men da vi jo desværre slap fra et lejlighedssalget med et tab, har vi et rimeligt stort lån, der bremser os i at få lov til at låne penge til et hus. Vi gik noget slukørede fra mødet...men jeg er en løsningernes kvinde ;), så jeg gik straks igang med at tænke alternativt. Vores nuværende bolig er pænt dyr i leje - og en hurtig søgning viste, at hvis vi lejede noget i Viborg ville vi kunne spare 2-3000 kr om mdr i husleje!! Penge som vi ville kunne bruge til at betale af på vores lån med...
Endnu en hurtig søgning viste, at der lidt uden for Viborg var et job, der bare kaldte på Pelle!!! Han selv følte sig vist lidt underkvalificeret, men jeg fik alligevel overtalt ham til at søge jobbet - der var ansøgningsfrist lørdag d. 1. maj - han sendte ansøgningen fredag aften og blev kontaktet allerede mandag, om han ville komme til samtale onsdag!!!! Han var dog først til samtale torsdag (han havde møder onsdag, så måtte lige rykke det en dag) - og kun 3 timer efter han var hjemvendt fra samtalen, tilbød de ham jobbet!!!!! Det var simpelthen bare SÅ syret! Og for at det ikke skal være løgn, så vil jobskiftet betyde en klækkelig lønforhøjelse = endnu flere penge at kaste efter det forpulede lån! Den økonomiske konsekvens er til at tage og føle på!...desuden vil han få 6. ferieuge, mere i pension end nu, flere efteruddannelsesmuligheder, løn under barsel og en masse andre goder...chefen i firmaet virker superimødekommende og behagelig og alt virker næsten for godt til at være sandt! (og jeg er bare MEGASTOLT af min mand!!)
Sidste uge blev brugt på at forsøge at få et overblik over de første praktiske ting, som det jo er vigtigt at få på plads; bolig og pasning til ungerne. Boligen gik noget nemmere igennem, end jeg havde regnet med. I Viborg er der faktisk rigtig mange ledige lejeboliger, men der er ikke ret mange, der lever op til det, vi gerne vil have - først og fremmest er der noget der hedder beliggenhed. Pelles job ligger i Foulum (øst for Viborg), og for at det skal hænge sammen for os, så ville der være fedest for os at bo i østbyen, så der er mulighed for, at Pelle kan cykle til og fra arbejde de dage, hvor jeg skal have bilen til Århus. Og når man snakker Viborg østby (Houlkær), så falder mulighederne drastisk - dels fordi der i Houlkær ligger Viborgs "slumkvarter"...et socialt boligbyggeri med ca. 600 lejligheder...der har vi ikke lyst til at bo (selvom lejlighederne vist skulle være fine)...
Så vi har været ved at kigge flere forskellige steder - og endte op med at ringe på en 4 værelses lejlighed ved Viborg Boligselskab som ligger på Fristruphøjvej - i noget der hedder Houlkærparken. Og dagen efter havde vi et tilbud på lejligheden i postkassen (til de meget nysgerrige: www.boviborg.dk -> boligoversigt -> Viborg øst -> afd. 18 Houlkærparken -> tryk på i'et ud for 4 lejlighed ).
Vi var oppe og se lejligheden i lørdags og var meget ambivalente, da vi gik derfra - vi skal virkelig vænne os til tanken om at flytte fra et rækkehus på 116 kvm med egen lille have, indkørsel og skur til en 90 kvm førstesals lejlighed (som dog har nogle gode altaner). MEN vi kan altså spare svimlende 2800 kr om måneden på husleje - og det drejer sig om, at vi nok skal bo der i 2-2½ år...som vi siger, hvad er 2 år mod resten af vores liv!!! Plus det faktum, at det ligger ca. 700 meter fra mine forældre, i gåafstand fra skov, sø, indkøbsmuligheder, bibliotek, idrætshal og intet mindre end tre integrerede institutioner - hvoraf den ene ligger lige på den anden side af vejen. Boligen har de antal rum, vi har brug for - ungerne får hver deres værelse, og - meget positivt - ligger børneværelserne i god afstand fra stue og køkken, så ungerne kan have ro, selvom vi har gæster/ser tv eller hører musik.
Pasning er det næste punkt på dagsordenen. Jeg snakkede med pladsanvisningen i sidste uge. Meldingen lød, at der intet problem er i at skaffe børnehave til Annika, men at det hed dagpleje til Lina - og det vil jeg bare ikke acceptere - der ligger hele tre integrerede inst. inden for gåafstand, og vi ønsker ikke at skulle hente og aflevere vores børn to forsk. steder - det tager bare for lang tid! Desuden kan jeg ikke lige se, hvordan jeg ene menneske skal køre to børn ind på samme tid, hvis de skal passes hver deres sted. Så nu er de blevet skrevet op, og jeg ringer til pladsanvisningen igen midt på ugen - og jeg bliver altså ved til de skaffer os pladser til dem i samme inst!! (Hun sagde derinde, at jeg kunne forvente at kunne få Lina i vugger, når hun var 1½ - hun er 1 år og 4 mdr, når vi skal bruge pladsen )
Nå det var en længere smøre herfra...der er stadig helt vildt meget, vi skal have styr på og overskue...vi tager en ting af gangen...men tiden er knap! Der er kun 6 uger til Pelle starter på det nye job...han kommer til at pendle herfra de første 14 dage, så har vi tre ugers ferie, og så skulle vi gerne være flyttet ind og klar til at børnene skal starte op i pasning omkring d. 9. august - hvis alt vil, som vi vil!!
søndag den 16. maj 2010
Lina 1 år :)
Lina er blevet fejret hele weekenden - først i fredags i Viborg, hvor olde, Jakob og Nanna kiggede forbi - og så idag, hvor farmor, Atle, Benedikte og Claus' Pia kom til boller og lagkage.
Vi startede igår med at gøre hele under-etagen fødselsdagsklar; vi havde købt det lækreste legekøkken i IKEA, som vi samlede i onsdags (og gemte forsvarligt væk under store tæpper bag låste døre ) og det skulle der gøres plads til og det skulle sættes frem og pakkes ind (igen i tæppe - men dog med bånd om ), der blev pyntet med flag og balloner og fødselsdagsbordet blev dækket. Så jeg glædede mig som et lille barn til at se pigernes ansigter, når legekøkkenet blev "pakket ud", da jeg gik i seng i aftes.
Lina vågnede som den første kl. 07.30, jeg tog hende op og satte mig med hende i stolen på hendes værelse for at morgenputte lidt inden vi vækkede de andre - og så skvættede hun i søvn igen...så jeg sad med hende og bare nød hendes lille sovende væsen i en hel halv time så vækkede vi storesøster og farmand...
Og hvor var det FEDT at se pigerne, da gaven kom frem fra det gyselige vattæppe, det var pakket ind i - de legede og legede bare lige med det samme! Morgenrundstykkerne blev hurtigt konsumeret inden der blev leget videre...
Til eftermiddag har vi bare hygget med familien, ungerne har leget og været i fantastisk humør - og Lina har imponeret mere end én gang - stået uden støtte første gang, selv puttet hænderne i ærmerne på trøjen, fandt sin jakke, da Annika blev bedt om at tage jakke på, fandt sit thermotøj da Annika lagde an til at skulle i haven - og ikke mindst spiste sin fødselsdagslagkage med ske uden at blive fuldstændig fedtet ind!!!!! Store pige altså...jeg er godt nok gået rundt om mig selv flere gange idag - fatter ikke, at Lina allerede er blevet 1 år....hvor f**den blev det år lige af??
Her en masse billeder (SPAM!!) af fødselsdagsgaven fra os, fødselsdagsbarnet og dennes storesøster!
Vi startede igår med at gøre hele under-etagen fødselsdagsklar; vi havde købt det lækreste legekøkken i IKEA, som vi samlede i onsdags (og gemte forsvarligt væk under store tæpper bag låste døre ) og det skulle der gøres plads til og det skulle sættes frem og pakkes ind (igen i tæppe - men dog med bånd om ), der blev pyntet med flag og balloner og fødselsdagsbordet blev dækket. Så jeg glædede mig som et lille barn til at se pigernes ansigter, når legekøkkenet blev "pakket ud", da jeg gik i seng i aftes.
Lina vågnede som den første kl. 07.30, jeg tog hende op og satte mig med hende i stolen på hendes værelse for at morgenputte lidt inden vi vækkede de andre - og så skvættede hun i søvn igen...så jeg sad med hende og bare nød hendes lille sovende væsen i en hel halv time så vækkede vi storesøster og farmand...
Og hvor var det FEDT at se pigerne, da gaven kom frem fra det gyselige vattæppe, det var pakket ind i - de legede og legede bare lige med det samme! Morgenrundstykkerne blev hurtigt konsumeret inden der blev leget videre...
Til eftermiddag har vi bare hygget med familien, ungerne har leget og været i fantastisk humør - og Lina har imponeret mere end én gang - stået uden støtte første gang, selv puttet hænderne i ærmerne på trøjen, fandt sin jakke, da Annika blev bedt om at tage jakke på, fandt sit thermotøj da Annika lagde an til at skulle i haven - og ikke mindst spiste sin fødselsdagslagkage med ske uden at blive fuldstændig fedtet ind!!!!! Store pige altså...jeg er godt nok gået rundt om mig selv flere gange idag - fatter ikke, at Lina allerede er blevet 1 år....hvor f**den blev det år lige af??
Her en masse billeder (SPAM!!) af fødselsdagsgaven fra os, fødselsdagsbarnet og dennes storesøster!
To meget trætte forældre vil nu slappe af, mens to meget trætte piger putter i hver deres seng!!
tirsdag den 4. maj 2010
mandag den 3. maj 2010
Kontrasternes weekend...
Vi har været i Dronninglund hos pigernes farmor hele weekenden, da vi skulle til konfirmation hos Pelles fætter i går. Samtidig var det en kærkommen lejlighed til at aflægge Pelles farfar et besøg på Dronninglund sygehus - han har været syg af kræft i al den tid, jeg har været i familien (7 år), men hans tilstand har forværret sig drastisk siden påske, hvor han er røget ind og ud af sygehuset (dels i Dronninglund og dels i Aalborg), så der var ingen tvivl om, at det var ved at være tid for os at få besøgt ham...måske for sidste gang...
Da Pelle talte med sin far om fredagen, var meldingen, at Pelles farfar egentlig var frisk nok til at sidde i en stol og snakke, så vi mente godt vi kunne tage pigerne med. Men vi fik da lidt et chok, da vi kom ind på hans stue lørdag over middag - han var bare meget meget syg! Han var tydeligvis dopet op på en masse medicin og svømmede ind og ud af søvnen - heldigvis var han faktisk meget sig selv, når han var vågen (vi var der vel i ca. 10 minutter vil jeg skyde på), og mente bestemt, at han skulle på Hjallerup marked - og beklagede sig i drillende toner over, at vi ikke havde taget en pilsner med til ham. Det første han sagde, da han så pigerne var; Åh, det var sødt af jer at komme - så han var glad for, at vi kom!!
Jeg må indrømme, at havde jeg vidst, hvor dårlig han var, så havde vi ikke taget Annika med...hun var tydeligt utryg i situationen, men tror trods alt det lykkedes os at forklare, hvorfor oldefarfar lå på sygehuset og havde maske på...at oldefarfar var gammel og havde svært ved at få luften helt ned i maven, og at masken hjalp ham lgiesom hendes maske hjælper, når hun hoster (hun får astmatisk bronkitis-hoste ind imellem og får airomir for det, så hun kender godt en maske)...
Vi fik så at vide derovre, at kræften nu havde bredt sig til lungerne, samt at han havde vand i lungerne plus lungebetændelse...så vi vidste godt, hvad klokken havde slået...at det nok var et spørgsmål om dage...
Men at Pelle fik opringningen allerede kl. 10 næste formiddag havde vi nok ikke regnet med!...han var sovet ind på sygehuset, hvor han følte sig allermest tryg, med sin kone og sin storesøster ved sin side - og han døde på en meget smuk dag! Hvor vi i øvrigt skulle til konfirmation kun tre timer efter beskeden...
Pelle tog over for at give og få kram, samt for at sige det sidste farvel...han klarer det godt synes jeg! Det er den første bedsteforælder han mister (hvilket egentlig er usædvanligt...han er lige blevet 30!) udover at han selvfølgelig også oplevede sorgen, da min elskede Bedstefar gik væk i efteråret. Mens han gik derover gjorde vi andre os klar til fest...det var altså virkelig kontrastfyldt!!
Personligt føler jeg tristhed men ikke egentlig sorg - manden har været syg så længe og allerede første gang jeg mødte ham, tænkte jeg, at han ikke havde langt igen...så jeg er egentlig mest imponeret over hvor længe, det er lykkedes at holde ham i live - og med en ganske okay livskvalitet alt taget i betragtning!
Konfirmationen var en dejlig fest - lækker mad, fantastisk vejr, få men gode sange og ungerne RÅhyggede sig! Annika spiste stortset ikke en bid - hun havde alt alt for travlt med at lege med de store børn, der bare tog sig SÅ godt af hende...hun fik spillet fodbold med drengene (med jordfingre og græsknæ til følge) og leget med barbie med pigerne, fik slik af Pelles tante og is til aftensmad så hun var virkelig i slaraffenland Lina blev beundret og hun storcharmede alle der gad kigge på hende (også hele selskabet på én gang - det skulle da ikke komme an på det da )...og gik fra arm til arm, hvor hun fik kysset, krammet, pillet i armbånde, halskæder og ure OG fik tiltusket sig en enkel M&M her og der...så hun var bestemt også i sit es...vi nød dagen alle fire (trods den triste nyhed - det var rart at få det lidt på afstand)
De var begge møghamrende trætte, da vi kørte mod Århus kl. 19.30...Annika sov hurtigt, men Lina sad og legede i 20 min - så sked hun i bleen...os ind på en rasteplads, hvor Annika selvfølgelig vågnede - bleen blev skiftet og vi trillede videre...og så sked Lina i bleen IGEN!! Næste rasteplads blev besøgt og bleen skiftet...og tænk sig - ingen af ungerne faldt i søvn på vej hjem!! Kl. var 21.20 før vi var hjemme, da de to pitstop havde stjålet noget tid...og mens Pelle pakkede ud og jeg smurte ostemadder og kogte grød, legede pigerne så det var en fryd (at de ikke væltede om af træthed er mig en gåde!!)...
Kl. 22.00 sov ungerne og der gik ikke længe før vi fulgte trop...for sikke da en dag!!
Da Pelle talte med sin far om fredagen, var meldingen, at Pelles farfar egentlig var frisk nok til at sidde i en stol og snakke, så vi mente godt vi kunne tage pigerne med. Men vi fik da lidt et chok, da vi kom ind på hans stue lørdag over middag - han var bare meget meget syg! Han var tydeligvis dopet op på en masse medicin og svømmede ind og ud af søvnen - heldigvis var han faktisk meget sig selv, når han var vågen (vi var der vel i ca. 10 minutter vil jeg skyde på), og mente bestemt, at han skulle på Hjallerup marked - og beklagede sig i drillende toner over, at vi ikke havde taget en pilsner med til ham. Det første han sagde, da han så pigerne var; Åh, det var sødt af jer at komme - så han var glad for, at vi kom!!
Jeg må indrømme, at havde jeg vidst, hvor dårlig han var, så havde vi ikke taget Annika med...hun var tydeligt utryg i situationen, men tror trods alt det lykkedes os at forklare, hvorfor oldefarfar lå på sygehuset og havde maske på...at oldefarfar var gammel og havde svært ved at få luften helt ned i maven, og at masken hjalp ham lgiesom hendes maske hjælper, når hun hoster (hun får astmatisk bronkitis-hoste ind imellem og får airomir for det, så hun kender godt en maske)...
Vi fik så at vide derovre, at kræften nu havde bredt sig til lungerne, samt at han havde vand i lungerne plus lungebetændelse...så vi vidste godt, hvad klokken havde slået...at det nok var et spørgsmål om dage...
Men at Pelle fik opringningen allerede kl. 10 næste formiddag havde vi nok ikke regnet med!...han var sovet ind på sygehuset, hvor han følte sig allermest tryg, med sin kone og sin storesøster ved sin side - og han døde på en meget smuk dag! Hvor vi i øvrigt skulle til konfirmation kun tre timer efter beskeden...
Pelle tog over for at give og få kram, samt for at sige det sidste farvel...han klarer det godt synes jeg! Det er den første bedsteforælder han mister (hvilket egentlig er usædvanligt...han er lige blevet 30!) udover at han selvfølgelig også oplevede sorgen, da min elskede Bedstefar gik væk i efteråret. Mens han gik derover gjorde vi andre os klar til fest...det var altså virkelig kontrastfyldt!!
Personligt føler jeg tristhed men ikke egentlig sorg - manden har været syg så længe og allerede første gang jeg mødte ham, tænkte jeg, at han ikke havde langt igen...så jeg er egentlig mest imponeret over hvor længe, det er lykkedes at holde ham i live - og med en ganske okay livskvalitet alt taget i betragtning!
Konfirmationen var en dejlig fest - lækker mad, fantastisk vejr, få men gode sange og ungerne RÅhyggede sig! Annika spiste stortset ikke en bid - hun havde alt alt for travlt med at lege med de store børn, der bare tog sig SÅ godt af hende...hun fik spillet fodbold med drengene (med jordfingre og græsknæ til følge) og leget med barbie med pigerne, fik slik af Pelles tante og is til aftensmad så hun var virkelig i slaraffenland Lina blev beundret og hun storcharmede alle der gad kigge på hende (også hele selskabet på én gang - det skulle da ikke komme an på det da )...og gik fra arm til arm, hvor hun fik kysset, krammet, pillet i armbånde, halskæder og ure OG fik tiltusket sig en enkel M&M her og der...så hun var bestemt også i sit es...vi nød dagen alle fire (trods den triste nyhed - det var rart at få det lidt på afstand)
De var begge møghamrende trætte, da vi kørte mod Århus kl. 19.30...Annika sov hurtigt, men Lina sad og legede i 20 min - så sked hun i bleen...os ind på en rasteplads, hvor Annika selvfølgelig vågnede - bleen blev skiftet og vi trillede videre...og så sked Lina i bleen IGEN!! Næste rasteplads blev besøgt og bleen skiftet...og tænk sig - ingen af ungerne faldt i søvn på vej hjem!! Kl. var 21.20 før vi var hjemme, da de to pitstop havde stjålet noget tid...og mens Pelle pakkede ud og jeg smurte ostemadder og kogte grød, legede pigerne så det var en fryd (at de ikke væltede om af træthed er mig en gåde!!)...
Kl. 22.00 sov ungerne og der gik ikke længe før vi fulgte trop...for sikke da en dag!!
Abonner på:
Opslag (Atom)