Et mirakel mere....

Ja jeg siger det bare - Lina sov fra kl.20.30 i aftes til kl. 07.30 imorges...i ét træk...need I say more?

/Ida

Miraklernes tid er ikke forbi...

I fredags skete der intet mindre end to mirakler!! Eller rettere det ene mirakel skete fredag og det andet skete natten mellem fredag og lørdag.

Lina har gennem noget tid fået grød/mos tre gange om dagen - morgenmad, frokost og aftensmad. Udover det får hun eftermiddagsmad enten i form af frugt (most banan) eller ammetår. Derudover har jeg altid givet hende en puttetår ved brystet, inden hun er blevet puttet - og det både om dagen og om aftenen. Desuden har hun så spist 2-4 gange hver nat, vil jeg skyde på... med andre ord, så har hun spist rigtig mange gange i løbet af en dag. Hun begyndte så at spise mindre og mindre portioner, når jeg tilbød hende skemad, hvilket virkelig har været irriterende, da hun så har spist mere om natten (gaaab)...så pludselig gik det op for mig, at hun da er blevet tilbudt mad alt alt for tit! Så jeg satte det i system fra i søndags, hvor pråsen gik op for mig. Og det har skam virket :) hun får mad kl. 8.30, kl. 12.30, kl. 15.00 og kl. 18.00 - og så får hun flaske til natten efterfulgt af amning, når hun er træt til det (et sted mellem kl. 19.00 og 20.00) - det hele kan selvfølgelig afvige, hvis hun pludselig tager en uventet lang eller kort lur. Jeg har så stadig givet hende puttetår - indtil i fredags, hvor jeg tænkte, at det var da egentlig tåbeligt, da jeg havde bemærket, at hun udelukkende brugte det til at falde i søvn...hun spiste ikke rigtig. Så fredag middag sprang jeg over puttetåren og forsøgte at give hende en sut i stedet - hun har jo aldrig villet bruge sut trods ihærdig indsats (Annika lærte det først, da hun var 10 mdr!) - og gudhjælpemig om pigebarnet ikke gav sig til at bappe lystigt på sutten!!!! Jeg trak i overtøjet, da det plejer at kræve en meget kort trilletur før hun kan sove....da jeg var i overtøjet, sov Lina!!! Mirakel!! Sutten sad plantet i hovedet på hende i to timer - efter en time måtte vi køre i vuggestuen efter Annika, men ved suttens hjælp sov Lina videre i bilen og mens jeg var inde efter Annika...

Hun faldt i søvn med den til natten igen....og sov fra 20.00-08.00 kun afbrudt af én amning kl. 02.00!!! Det er første gang nogensinde, at hun har sovet så godt om natten. Igår sov hun med sutten til alle sine lure og i nat har hun igen sovet med den - og selvom vi overnattede i Viborg,  var hun kun vågen 2 gange fra 20.30-07.45....idag har hun igen igen sovet med sutten til alle lurene og er til aften faldet i søvn med den...

Det er simpelthen fantastisk!...Miraklernes tid er ikke forbi!!

1 stk træt Lina med sin sut i munden :)

/Ida

Influenza A?

Pelle er syg - igen! Det er virkelig mærkeligt, han har været mere syg, siden vi fik Lina, end jeg tror, han har været tilsammen i al den tid, vi har kendt hinanden. Denne gang tror vi nok, at det er den berømte og berygtede influenza A, der har angrebet ham....og det er altså bare et SKIDT tidspunkt :( hvis vi alle sammen skal til at være syge, så skal vi skynde os - min mor bliver nemlig 50 år på lørdag, og har sådan glædet mig til at fejre hende sammen med familien. Min far skød et dådyr (eller rådyr eller hvad det nu var for et kræ) i sidste uge, så den står på dyrekølle...og dét er altså gudespise! Og så forventer jeg bare en rigtig hyggelig dag...men det nytter jo ikke noget, hvis vi er syge :( eller hvis der er den mindste risiko for, at vi smitter hele den pukkelryggede....ØV siger jeg bare!!

Tør næsten ikke sige, at jeg synes Annika virkede en anelse varm her, da jeg puttede hende...hun bliver altid lidt varm, når hun er træt - så håber bare, det var derfor!
Så kryds fingre for, at det kun er ham, der bliver syg - ligesom det kun har været ham de øvrige gange...om ikke andet, så skal vi voksne bare ikke være syge samtidig!!

/Ida, der hader, hader, hader sygdom!!

Lina - nu på vej ud af tigerspringet...

Lyset begynder at titte frem for enden af tunlen. Lina begynder at vise tegn på, at springet er på vej retur. Hun spiser mere af sin grød, sover længere lure og er mindre morsyg - det lader også til, at det begynder at gå den rigtige vej med putningen...men lad os nu se, om det fortsætter. Jeg ved af bitter erfaring, at det er en meget skidt ting at begynde at prale af ungernes søvn, for så er det næsten så sikkert som amen i kirken, at det går fuldstændig op i hat og briller de næste par nætter...

I 2½ uge har vi nu kæmpet med Linas putninger om aftenen - det har taget op til 3½ time - de fleste aftener har det tager 1½-2 timer...hun er ikke sur og ked i så lang tid, hun ligger faktisk ofte og leger længe - op til tre kvarter af gangen, og så pjevser hun og klynker, og vi synger, aer og tænder musikkaninen, det hjælper til et vist punkt, så begynder hun at græde og brokke mere højlydt, vi fortsætter med at trøste hende mens hun ligger i vuggen...nogle aftener er hun kommet helt op i det røde felt, hvor hun ikke er kontaktbar, øjnene flakker og hovedet virrer fra side til side - SÅ kommer hun op på armen, for sådan skal hun ikke falde i søvn! Nogle aftener er vi endt med at give hende en flaske efter megen kamp, som har gjort hende sulten (vi er jo heller ikke interesseret i, at hun falder i søvn og så vågner efter 1 time, fordi hun er sulten!!) - hun har taget helt op til 180 ml en aften....men de fleste gange har det været 30-50 ml, men det har været nok til at hun har kunnet finde endeligt ro og lægge sig til at sove. Vi er begyndt at tilbyde hende en flaske inden aftenputte-amningen - det gjorde vi også med Annika i sin tid...på den måde får hun lidt ekstra mælk og erstatningen mætter mere end modermælken...tror det begynder at virke, da der har været knap så mange opvågninger de sidste par nætter....meeeen man skal aldrig sige aldrig ;)

Igår og idag er hun faldet i søvn helt af sig selv - igår stod Pelle inde på hendes værelse og kiggede ud af vinduet, idag gjorde jeg det samme...det ser ud til at virke...måske....for det kan være det ikke virker imorgen :D

Igår skete der noget andet stort; hun rullede fra ryg til mave for første gang. Hun har øvet sig længe, men har ikke kunnet komme hele vejen rundt. Men igår på sin ½-års fødselsdag lykkedes det - og NØJ hvor var hun STOLT!! Og det var vi selvfølgelig også ;)

Hun er begyndt at have fuld koordination mellem sine hænder - tager ubesværet legetøjet fra den ene til den anden hånd og vender og drejer det undersøgende. Hun er også begyndt at daske til os med legetøjet - og forsøge at putte det i munden på os :D den manøvre er fulgt af næsten skeløjet baby med tungen lige i munden og savlet rendene i ren koncentration...det ser ret sjovt ud :D :)

Når hun ligger på maven, kommer hun nu op i strakt arm ind imellem - og uuuhhhh hvor ville hun ØNSKE hun kunne kravle...heeele hendes lille buttede krop spjætter og hopper, men det sker ligesom ikke noget ;) ikke fordi vi har travlt, men man kan bare se på hende, hvor gerne hun vil :)

I det hele taget sker der en kæmpe forandring pt...og det er bare fuldstændig efter bogen omkring tigerspring...bliver gang på gang fascineret over, hvordan den bog bare beskriver mine tøser og deres udvikling!!

/Ida

Pærer og æbler

Annika vil tænde lyset på sit værelse - men det virker ikke, for pæren er sprunget. Pelle siger, at vi skal have købt en ny pære, skruer pæren ud af lampen og viser den til Annika. Annika peger på en anden lampe på sit værelse og siger "købe ny æble" :D :D :D

Mage til mor-syg bebs...

...skal man godt nok lede længe efter!!

Lina er 25 uger og er i gang med galoperende 26-ugers-spring - i mailen fra vidunderlige uger, står der følgende om springet:

Når dit barn er omkring 26 uger gammel, omkring seks måneder, mærker du, at det gør sit femte spring i den mentale udvikling. Barnet broderer videre på det, det har lært om “begivenheder”, og er nu for første gang i stand til at opfatte og forstå “relationerne” mellem de ting, der omgiver det.



En af de vigtigste “relationer”, som dit barn nu kan opfatte, er afstanden mellem to ting. For os voksne er det ikke noget særligt, men for dit lille barn er det en alarmerende opdagelse, og den betyder en radikal forandring af hele dets erfaringsverden. Pludselig oplever det sig selv som den legendariske “nål i en høstak”. Men det er rigtignok en larmende nål. Barnet vil gerne have fat i noget, men det ligger højt oppe på en hylde, og det kan umuligt nå derop. Mor kan fjerne sig og gå ind i et tilstødende værelse, og når den lille ikke mere kan følge hende, kan hun lige så godt være forsvundet ud i intetheden. Selv om barnet måske kan kravle og godt kan følge efter hende, går det op for det, at det ikke kan holde trit med hende, og at mor altså kan smutte fra det.


Denne opdagelse gør naturligvis barnet meget ængstelig, og det klamrer sig da også mere til dig end nogensinde før. Hvis du forstår, hvor disse pludselige angstanfald stammer fra, kan du hjælpe dit barn igennem dem ved at trøste det og vise det kærlighed.


Naturligvis står ikke alt i de angstfulde følelsers tegn ved dette spring. Tværtimod: dit barn lærer med dette spring også at opdage, at der er sjove “relationer”. Det vinker farvel, når nogen går deres vej, det elsker at være sammen om at kigge i en billedbog og nyder klassiske sang- og bevægelseslege. Der venter kort sagt en masse gode oplevelser!
 
For pokker da, hvor det bare passer på Lina (altså det der med at kunne kravle så tidligt og sådan, det tager vi liiiige med et gran salt), hun er flere gange i dag stukket i sin "jeg er helt ulykkelig"-gråd ovre i kravlegården, bare fordi jeg er gået op i køkkenet for f.eks. at lave grød til hende - og der kan hun altså stadig godt se mig!! Hun blev heeeeelt utrøstelig ulykkelig-baby, da Pelle kom hjem og vendte hende om fra maven til ryggen, fordi det var blevet lidt for hårdt for hende at ligge der...men hjalp det, at han tog hende op? Næææh kun MOAR duede!! Fedt!...not...
 
...men altså sådan leger vi ikke herhjemme. Jeg skulle jo ligesom have lavet aftensmad til den sultne familie, så vi flyttede aktivitetstæppet op i køkkenet (bliver gladere og gladere for om-møbleringen fra forleden - det fungerer bare så meget bedre!) og 1 stk mor-syg bebs bliver placeret på gulvet...mor-syge bebs gør ihærdigt forsøg på at få beklaget sig op på mors arm, mor ignorerer mor-syg bebs, der så bestemmer sig for at give sig til at lege i stedet for ... hehe...da mor-syg bebs så begynder at beklage sig, tager far hende, mor-syg bebs er ikke helt tilfreds med forældrevalget og forsøger igen at beklage sig til en bedre, men mor og far synes at mor-syg bebs bestemt må "nøjes" med sin far, mor-syg bebs beslutter sig for at acceptere valget, give sig til at lege og hive træt storesøster i håret....
 
Nå men hvorom alting er, så er selvsamme morsyge bebs en vaskeægte pestilens at putte i de her dage. I lørdags brugte vi intet mindre end 3½ time på at få hende til at sove!!! Og det endte alligevel med at hun faldt i søvn på armen. Så der er virkelig dømt max tiger-basse-unge... Så nu bliver hun puttet i sin seng, hvor hun ligger og snakker lææænge (næsten en hel time igår), når hun så begynder at blive rigtig ked, kommer hun på armen, hvor hun får lov at falde i søvn. Så satser vi på, at når det her tigersprings-halløj forhåbentligt snart er overstået, så falder hun i søvn i sengen...og tror nu nok vi kan læse hende nok til at vide, hvornår det er ved at være tid til at kæmpe for alvor igen...
 
Og så må vi se, hvornår hun igen begynder at sove mere end 4-5 timer i træk!! Snart håber jeg!
 
/Ida
 

Sjove vendinger

Nu har jeg jo været inde at berøre emnet omkring Annikas sprog her på bloggen for nyligt - og kunne ikke helt forstå, at jeg ikke kunne komme i tanke om, hvilke sjove vendinger hun bruger jævnligt, så jeg har gået og lagt mærke til, hvad hun egentlig siger - her kommer et par stykker:

Når man siger tak for mad eller tak for noget andet, så er det gængse svar jo "velbekomme" ... men i Annikas verden, hedder det "Kom ind", det morer vi os ret meget over :D

Desuden har vi det nok med at bruge vendingen "slut prut finale", når noget er slut - om det så er bøger, film eller en aktivitet. Annika er også selv begyndt at bruge det - hun siger bare "slut finale". Det i sig selv er ikke så sjovt, næh det sjove kommer i de situationer, hvor hun bruger det. F.eks. idag, hvor hun ikke ville sove - lød "Nej, min ikke sove nu - slut finale" - hehe :)

Og så den ultimativt mest brugte vending: "Min tur" det kan oversættes til "vil selv", "kan selv" og nå ja "min tur"....

/Ida

Gravstenen

Igår besøgte Lina og jeg Bedste for første gang siden, hun er blevet alene. Efter Annika var blevet afleveret trillede vi i føtex efter rundstykker og for at gøre lidt små-indkøb for Bedste, og så gik turen mod Åbyhøj.

Vi havde en rigtig hyggelig formiddag med en masse snak og en Lina i hopla. Da Lina-musen begyndte at blive træt, blev vi enige om at gå en tur i det grå efterårsvejr. Som sagt så gjort :)

Bedste havde fortalt, at gravstenen skulle på netop igår, så vi blev enige om at gå ned og kigge, om den var kommet på. Lige idet vi triller ned af kirkegården, kan vi se, at de er ved at lægge sidste hånd på - den sidste jord kom på foran stenen, og blomsterne blev lagt tilbage på plads. Vi blev enige om, at det da måtte være den sjette sans, der havde fået os til at gå derned lige præcis på det tidspunkt. Min Bedstefar elskede at gå på stranden og finde sjove, flotte og anderledes sten - og hans gravsten er lige i hans ånd - den er naturlig, enkel og alligevel smuk...når det regner bliver den endnu finere, og jeg kan huske, hvordan han skyllede stenene i havet for at se, hvordan de så ud helt våde...

...men hvor var det bare virkelig virkelig mærkeligt at se hans navn på en gravsten :( mig og Bedste gav lige hinanden et klem - for altså hvor bliver det bare mere og mere definitivt. Hvor mærkeligt det så end lyder - for hvad er i virkeligheden mere definitivt end døden? Men for mig og for os, så er der bare skridt hele tiden, der gør det mere definitivt og virkeligt.

Bedste og jeg snakkede rigtig meget om alt muligt igår. Vi snakkede også meget om Bedstefar og om, hvordan vi har det. Jeg kan kun sige, at min Bedste er FOR SEJ!!! - hun snakker åbent om alle sine tanker, om savnet og om ham - og hvor er det befriende. Jeg ved ikke, om hun egentlig har reageret endnu - for så kan hun sige, at når hun vågner om natten og kommer til at tænke og bliver blød (hendes ord), så tænker hun, at hun skal ikke græde nu, for så får hun bare hovedpine....meeen altså, hun skal jo da bare græde, når hun har brug for det!!

Det var et dejligt besøg - vi hyggede os rigtig meget alle tre :)

Og nu er Lina-bøffen vågen - må hellere tage hende op...selvom hun ellers lyder til at få sig en vældig samtale med et eller andet derude :D

/Ida

En ulige kamp

Sjovt nok har både min mor og min svigermor påpeget, om vi måske har for meget tøj, siden vi kan have så meget vasketøj. Hmmm måske? Altså jeg har ikke ret meget tøj selv, men både Pelle og ungerne har faktisk temmelig meget tøj. Her i huset er det mig, der vasker tøj - det har jeg som sådan absolut intet imod, men NØJ hvor jeg ind imellem kæmper en ulige kamp mod bunker af vasketøj. Især i perioder, hvor der er andet, der fylder, og jeg måske kun får vasket en maskinfuld tøj om dagen mod de to, der faktisk er nødvendige, ja så hober det sig op. I forbindelse med Bedstefars sygdom, bortgang og begravelse havde jeg vel overskud på størrelse med en to-krone - og den to-krone blev brugt på mine unger, og ikke på vasketøj og andet praktisk. Så den periode har trukket en hale af uvasket tøj efter sig. Jeg er nu ved at være helt i bund - men det har da også krævet en seriøs indsats!

/Ida

Aftenputteri (Lina)

Åhhhh for pokker vi kæmper i de her dage. Lina havde egentlig lært selv at falde i søvn...men så kom det i en længere periode til at passe med, at hun faldt i søvn, når jeg ammede hende - og så kunne jeg bare lægge hende - og det både om dagen og om aftenen. MEN jeg ved jo, at det er en virkelig dårlig vane at komme ind i, så nu forsøger vi at bryde den. Det har godt nok givet skrig og skrål på børneværelset den sidste uge til halvanden. Flere gange i sidste uge endte det alligevel med, at jeg ammede hende i søvn (dårlig stil - I know...men hun var bare SÅÅÅ ked :( ...) - igår endte jeg også med at amme hende tilsidst, dels fordi hun bare ikke kunne finde ro og dels fordi hun havde gylpet en del, så jeg var i tvivl om, om der var kommet så meget op, at hun var blevet sulten igen...de øvrige dage er hun faldet i søvn på arm...ergo er det endnu ikke lykkedes at få hende til at falde i søvn selv i vuggen. Men vi kan altså ikke lade hende ligge og skrige til hun tilsidst ikke har mere luft, ikke kan fokusere og sveden bryder frem :( det holder vi altså ikke til... så nu er vi blevet enige om, at tage små skridt. Vi tager hende først op, når hun er virkelig ked af det, og ikke er til at få til ro på nogen anden måde. Idag gik det lidt bedre end igår, så nu må vi se med de næste dage. Jeg hader, hader, hader de her kampe, som jeg ved er nødvendige. Mit hjerte bløder for min lille pige :( men jeg ved jo, at det er for vores alles bedste, at hun lærer det.

I øvrigt er vi gået i seriøs sutte-bootcamp - nu skal pigebarnet sg* lære at bruge en sut! Vi har fundet ud af, at en anatomisk sut bliver inde i munden på hende - hun spytter den ikke ud og får ikke opkastfornemmelser af den...men hun sutter heller ikke på den. Den ligesom bare sidder i munden på hende og så gumler hun sådan lidt på den - indtil hun beslutter sig for, at den tingest vil hun da lige undersøge nærmere, og så tager hun den ud. Men hvis vi afleder hende med noget andet, så hendes hænder er beskæftigede, så sidder sutten bare plantet i munden på hende. Så vi lurer lidt på, om hun mon begynder at sutte på den, hvis vi bare bliver ved med at proppe den i kæften på hende ;) - vi giver det et forsøg...

/Ida, der nu vil hoppe i seng...

Annikas sprog...

Når man er 2 år og nogle måneder, så galopperer ens sprog der ud af med 200 km/t. Det gælder selvfølgelig også for Annika. Hun snakker og snakker og snakker og snakker...og det er simpelthen bare intet mindre end fantastisk. Hun har langfra perfekt udtale på alle ord, men jeg forstår vel 90% af det, hun siger nu (mere end Pelle gør - må nogle gange agere tolk :D), og det gør bare, at man kan føre de hyggeligste samtaler. Samtidig betyder det, at man kan få et lille indblik i, hvad hun gør sig af tanker - og det er noget af en verden, der åbner sig! OG så giver det bare en masse gode grin ;)
Når man sådan lærer at snakke, så sniger der sig nogle kuriositeter ind. F.eks. siger Annika konsekvent min i stedet for mig og jeg - eksempler:

min løber
min skynd mig (jaja, der siger hun så  mig ;))
min leger
min går ovenpå

Det synes jeg er lidt sjovt :) og så lyder det nuttet :)

I virkeligheden så sker der så meget med hendes sprog, at det er svært at få det ned på skrift. Må se om jeg kan huske at få skrevet de små sjove sprog-finurligheder ned lige når de opstår...

/Ida

"Brrr mor, min fuser"

Onsdag er Annikas hjemmedag. Vi har valgt at køre hende på 25-timers modul her, mens jeg har barsel, så vi sparer nogle penge, og Annika også nyder godt af, at mor går hjemme. Det betyder så, at hun har fri hver onsdag. Op til sådan en fridag går jeg altid og tænker lidt over, hvad vi skal få tiden til at gå med, så dagen ikke bliver for lang for hende. Vi går også til gymnastik om onsdagen, så derfor behøver der jo ikke være nogle aktiviteter - men det er nu alligevel hyggeligst. En aktivitet behøver heller ikke at være andet end en tur på legepladsen.

Idag har vejret mildest talt været elendigt, så det har været umuligt med udendørs aktiviteter. Det havde Annika ikke helt let ved at forstå. Allerede i formiddags begyndte hun at snakke om, at hun ville ud i sandkassen - så hun fandt gummistøvler og regnjakke frem...da jeg så begyndte at argumentere for, at hun altså skulle have flyverdragt og vinterstøvler på, blev hun gal - men jeg insisterede! For jeg vidste ligesom godt, hvor koldt det var. Hun droppede tanken. Jeg fik puttet Lina ud i regn og rusk (bremsede vognen både foran og bagved! Her tages ingen chancer med barnevogne og blæsevejr!!), og Annika begyndte igen at snakke om sandkasse. Jeg havde allerede igår tænkt, at det kunne være, vi skulle forsøge os med nogle malerier idag, så det satte jeg i værk...og NØJ hvor mor og datter hyggede sig!!! - jeg siger jer...en kunstner er født :D hun fik under stor koncentration skabt de fineste kunstværker, som vil pynte i ethvert hjem.

Lina vågnede efter to timer (mor her nåede lige at få 20 minutter børnefri). Da Annika vågnede fablede hun IGEN om sandkassen - så jeg proppede ungen i flyverdragt, vinterstøvler og hue...og sendte hende ud i haven. Kun 1 meter uden for terrassedøren stoppede hun op, tog sig selv i hænderne og sagde med meget lidende stemme "brrr mor, min fuser" og så kunne jeg altså ikke lade være med at grine. Jeg havde sagt til hende, at der altså var meget koldt, men ud ville hun. Jeg spurgte om, jeg skulle tage låget af sandkassen - klaprende fik hun sagt ja...stædige apparat :D så jeg tog låget af sandkassen, hun tog tøvende en skovl op og gentog så "brrr mor, min fuser", så jeg spurgte, om hun ikke ville med ind og lege...men neeej det ville hun nu alligevel ikke...men hun rørte sig heller ikke rigtig ud af stedet :D så jeg hev den næste planlagte aktivitet op af hatten, og spurgte om hun ville med ind og lege med perler. Og JO det ville hun gerne...hehe...hun har sjovt nok overhovedet ikke nævnt sandkassen resten af dagen... :D

Mens hun legede med perler og Lina hyggede sig i kravlegården, gav jeg mig til at ommøblere. Har gennem længere tid gået og tænkt, at jeg ikke helt syntes om den måde møblerne stod på i køkken/alrum. Stuen er umulig at flytte rundt i - desværre. Men jeg gav mig til at omrokere i køkken/alrum :) uhhh hvor jeg elsker at ruske op i tingene og flytte rundt på møblerne - det giver sådan et dejligt frisk pust. Så nu står spisebordet hvor der før var legetøj, køkkenvognene danner nu ramme for en hyggelig legekrog med køkken og dukkeseng og kravlegården er flyttet ind ved siden af sofaen. Jeg synes faktisk det er blevet helt godt - og Annika syntes det er helt fantastisk - og hun har nærmest leget uafbrudt resten af dagen! Pelle skulle selvfølgelig lige vænne sig til det...men tror vist også, han er meget tilfreds :) han fik heller ikke rigtig noget valg kan man sige :D

Gymnastik gik super - Annika fik brændt en masse energi af, Lina fik en lur og Pelle og jeg nød, at vi begge havde tid til Annika :)

Alt i alt en rigtig dejlig dag på trods af regn- og stormfuldt efterårsvejr!

/Ida