Da vi kom hjem fra Viborg i tirsdags (her havde Annika overnattet), bragte paraplyen STOR lykke. Hun var helt ekset og hoppede op og ned "min ply, min ply" og styrtede ud for at tage sine gummistøvler på. Dernæst insisterede hun på at se Peter Plys - som inkarneret Peter Plys-kender, så kunne jeg da godt regne ud hvorfor ;) i første afsnit i bogen om Peter Plys i 100meterskoven kryber Plys i "lille sort regnsky"-forklædning for at narre bierne, så han kan få fat i deres honning. For at gøre svindelnummeret fuldendt, sætter han Jakob til at gå frem og tilbage under ham med en paraply og sige ordene "Åh nej, det ser ud til regn" - jeg elsker Peter Plys' snedighed ;). Så snart det sted kom i filmen, fandt Annika sin nye paraply frem, og gav sig til at gå frem og tilbage i stuen med ordene: "Uh nej - ikke regne nu" i samme toneleje og med fortællerstemme på - fuldstændig som Jakob i Peter Plys-filmen. Nøj hun har gjort det mange gange siden - det er virkelig noget, der får os til at trække på smilebåndet!! :)
Annika iført natkjole og ply :)
Ekskl. ply men inkl. gummistøvler
/Ida
Der skal nok være rig mulighed for at hun kan afprøve BÅDE støvler og ply i det danske efterårsvejr ;)
SvarSletOg hip-hip hurra for Peter Plys filmene.. specielt tigerdyr. Han er da vidunderlig, når han bare tramper rundt over det hele med sit spruttende humør, uden overhovedet at respektere de andre dyrs grænser - det er da smittende humor ;O)