onsdag den 25. januar 2012

børnehaveopstart vol. 2

Søndag tog vi en ekstra dag hjemme ovenpå sygdom. Desuden var jeg i lufthavnen natten mellem lørdag og søndag for at hente min dejlige veninde Mette, og jeg var ikke helt på toppen - det var nemlig min tur til at indtage sofaen med virus i kroppen det meste af lørdagen. Men mandag morgen var det endnu engang tid til børnehave for pigerne. Jeg havde bestemt mig for at lade dem være der alene med det samme og havde forberedt pigerne på det. Vi afleverede Annika først. Hun satte sig midt i børnene i rundkredsen og vinkede smilende farvel til mig - store pige!

Lina skulle jo så starte i en ny gruppe. Jeg kom ind i det nye lokale (som ligger lige overfor Annikas klasseværelse), og Lina var et af ialt tre børn den dag (mange i den alder er der kun tre dage om ugen - søndag, tirsdag og torsdag), så der var masser af ro til at få snakket med den nye lærer - Ms. Hanan. Hun viste sig at være fuldstændig fantastisk. Jeg forklarede hende lidt om de oplevelser, vi havde haft med Lina.

Vi havde nemlig en ret overraskende reaktion fra Lina på en leg, jeg legede med dem, mens Annika lå i sygesengen. De fik en lille ny bamse hver, mens Annika var syg - en "bliv-rask-bamse" - som jeg legede snakkede engelsk. Lige pludselig brød Lina fuldstændig sammen, hvortil bamsen sagde "Don't cry baby", som jeg jo ved, at de gør i børnehaven. Så skal jeg ellers love for, at der for alvor blev åbnet for sluserne - Lina græd som pisket. Det affødte selvfølgelig en længere snak - en snak om det med det engelske og en masse snak om, hvad jeg laver, når Lina er i børnehaven alene...som frygtet troede hun jo, at jeg var hos Annika. Jeg forklarede hende, at jeg rydder op og handler ind o.lign., når de er i børnehave, så vi bedre kan hygge os, når de kommer hjem fra børnehave. Efter en masse trøst og snak, sagde Lina "Nu skal bamsen snakke engelsk igen" - og siden har hun efterspurgt legen mange gange.

Jeg fortalte Ms. Hanan om oplevelsen og om Linas reaktion, hun var meget lyttende og forstående og lovede at bruge andre fraser, hvis Lina blev ked af det. (f.eks. It's okay - da Lina jo ville kunne forstå meningen af det). Desuden fortalte jeg, hvordan Lina er så dygtig til det sproglige på dansk, at det er en meget stor omvæltning ikke at kunne kommunikere og blive forstået, som hun er vant til - og har været vant til meget meget længe. Ms. Hanan sagde, at de ville være ekstra opmærksomme på at forsøge at forstå hende, samt lære hende sproget - og så sagde hun, at det allervigtigste var, at opbygge tilliden mellem hende og Lina først. Så det ville hun starte med. Generelt MEGET positivt.

Allerede i mandags vinkede Lina farvel uden at knibe en tåre, men med et "bye bye Mor, ha' en go' dag" :) og der havde intet været i løbet af dagen - hun havde kun grædt på legepladsen, fordi hun ikke kunne få den bil, hun gerne ville have! :)

Tre ud af tre dage har jeg afleveret og hentet glade og tilfredse børn - hvor er det fantastisk! De får masser af ros og glæder sig til at komme i børnehaven om morgenen. Idag sagde Annika "alle i min børnehave er søde - undtagen én dreng - ham kan jeg ikke lide" - den omtalte dreng er autist og kan godt være rimelig voldsom - især taget i betragtning af, at han er ca. dobbelt så stor som Annika, så kan egentlig godt forstå hende! Men hun er blevet bedste ven med en italiensk pige, der hedder Charlotte - og hun leger også en del med en hollandsk pige, der hedder Lieve (udtales Liva)... så det er fantastisk. Desuden har hun allerede lært farverne yellow, red, blue og pink - samt up, down og round!! Jeg er imponeret - hun har kun været der i tre dage! Lina har lært at sige "no" :))) det er også meget praktisk må man sige!!

Så det er fantastisk med glade glade børn - alle bekymringer er indtil videre gjort til skamme! Så er det bare mig, der skal genlære at være fra dem igen - det er mærkeligt ikke længere at have den der føling med, hvordan de har haft det hele dagen, hvordan de har spist, hvad de har lavet etc...

tirsdag den 17. januar 2012

Sygdom...

Sikke nogle dage, vi har haft. Annika lagde sig jo syg fredag og lørdagen med, søndag sendte jeg Pelle på arbejde - der gik kun 2½ time, så var han hjemme igen, fordi han var skidt tilpas. Jeg selv havde ondt i halsen, og ihhh hvor var det hyggeligt (not!). Den stakkels Lina var fuldstændig frisk og tullede rundt og fandt på - kedede sig lidt, tegnede lidt på bordet, kedede sig lidt mere og hældte vand ud på badeværelsesgulvet...og hyggede sig da også ind imellem med at tegne (på papir!), sætte klistermærker på papir, bygge med lego og se film... I løbet af søndagen blev Annika endnu mere sløj og vi målte hendes temperatur til 40.3! Men efter en gang panodil, en god lur side om side med sin far og derefter et halvt æble, en juice og en masse vand livede hun op, og vi droppede tanken om at tage til lægen med hende...

Mandag var Pelle stadig sløj, men Annika vågnede op og var feberfri....til gengæld havde jeg dårlig mave....nå, men jeg fik lov at sove længe, mens Pelle smed sig på sofaen og pigerne hyggede sig med første leg i flere dage...

Pelle er idag tirsdag ovenpå, det samme er jeg,....

Men Annika er stadig syg :( efter den heftige feber i søndags, livede hun som sagt rigtig godt op igår og var faktisk feberfri fra morgenen af....hun fik en lille smule feber hen over eftermiddagen, men ikke noget særligt. Så jeg var sikker på, at idag bare var sådan en ekstra komme-helt-ovenpå-dag for hende....men næææh nej, hun har ligget med moderat feber (omkring 38,5-39, vil jeg skyde på...har ikke taget hendes temperatur, for hun hader det! Så det gør vi kun, når hun mærkes alarmerende!) hele dagen - og har faktisk ikke lavet andet end at ligge på sofaen. Hun har taget godt med væske til sig og har også spist en smule, men hun er gledet ind og ud af søvnen hele dagen. Imorgen tager vi hende til lægen - der er det 6. dag, hun er syg! Kan ikke huske, hvornår hun sidst har været syg så længe! Jeg bryder mig ikke om det :( selvom jeg stadig er ret overbevist, om at det er en virus, så er det altså ikke rart med sygdom i så mange dage! Hun klager over en smule ondt i halsen "Men ikke ret meget", som hun siger - og da jeg spurgte til ørerne, sagde hun, at det gjorde lidt ondt inde i det venstre øre....men det kan jo bare skyldes snot. Nu må vi se hvad doktormanden siger i morgen...

Det værste er, at alt det her sygdom jo udskyder den forbandede børnehaveopstart! Og det er virkelig frustrerende på et meget højt plan! Lina kunne jo sagtens have været afsted, hvis vi havde fået hende opstartet helt, men det har vi jo bare ikke :( og jeg føler, at vi skal til at starte forfra, og det magter jeg næsten ikke. Det er virkelig en psykisk hård belastning.

On the bright side har vi fået mail om, at Linas gruppe er blevet delt op i to, hvilket forhåbentligt skaber noget mere ro og giver rum til, at det enkelte barn bliver set mere - og dermed forhåbentlig også trøstet, når der er behov for det! Hun skal så gå i New York klassen, hvor Annika går i Abu Dhabi klassen - der går rent Sex and the City i den :))

Blandet nyt fra vores del af verden - vi kæmper for at holde hovedet oven vande...mon ikke det lykkes?!!

fredag den 13. januar 2012

børnehaveopstart

i mandags havde pigerne første dag i Kids Cottage Nursery. De har nu været der i fire dage - og jeg har været med stortset hele tiden alle fire dage. Jeg synes, det har været en blandet fornøjelse. Tirsdag havde jeg tudetur over at skulle aflevere mine børn der, men onsdag var jeg langt mere positiv. I de sidste dage har jeg brugt meget krudt på at tænke over, hvorfor jeg ikke helt brød mig om det, og er kommet frem til, at der er flere ting, jeg har det svært med. Alle er det ting, som jeg dels ikke kan ændre ved og dels (forestiller jeg mig) vil have svært ved at finde bedre et andet sted.

Den første ting er den her meget styrede hverdag, som de kører med. Dagen er fra kl. 08.00 til kl. 13.00 delt op i aktiviteter af en halv times varighed - hvoraf to af dem er hhv. snack-time og lunch. Det indebærer en masse skift i løbet af dagen, da hver aktivitet mere eller mindre foregår i et nyt sted: outdoor play foregår på tre-fem forskellige separerede områder i børnehavens have/legeplads, music and movement har sit eget lokale og så har hver class sin egen stue. Det giver selv sagt en masse forskellige "rum", som man kommer til gennem små gange og af trapper - det kan hurtigt blive meget forvirrende. Sammenholdes det med det faktum, at der reelt set kun er 25 minutter til hver aktivitet, så er det ofte, at børnene er midt i en god leg, som de skal forlade for at gå videre til næste aktivitet. Som jeg ser det giver det ikke børnene mulighed for fordybelse. Det irriterede meget pigerne - især de første to dage - men allerede på tredjedagen fornemmede jeg, at de begyndte at vænne sig til formen. Der er børn jo fantastiske til at omstille sig og acceptere. De aktiviteter, de laver med ungerne er til gengæld rigtig fine!!! Og når nu de får den meget styrede "leg" i børnehaven må vi give dem mulighed for længere fordybelse i leg herhjemme.

Hvad jeg synes om måden at køre det på? Jeg ved det ikke - jeg synes de prøver at styre børnenes leg FOR meget. Selv Annika bliver holdt i hånden på en balancebom, hvilket hun ikke har haft behov for i flere år, de børn der tegner med venstre hånd, får blyanten stukket i den højre, fordi det er den "rigtige"?? Jeg skal lige have fortalt dem på Annikas stue, at hun er venstrehåndet, og det skal hun have lov til at være!

Samtidig er der et lille problem forbundet med, at børnene kommer fra mange forskellige nationaliteter. Som udgangspunkt synes jeg det er fedt for børnene at lære, at mennesker er forskellige! Men den sproglige kommunikation vanskeliggøres. Når alle børnene med undtagelse af nogle få stykker har et andet sprog end engelsk som deres primære sprog, så er alle mere eller mindre forvirrede på et eller andet plan - især børnene på Linas alder. Dem på Annikas alder er bedre til at snakke sammen...og også til at forstå... Men jeg oplever rigtig megen forvirring på Linas stue. Nu har vi så også været så uheldige, at Linas teacher ikke har været der den første uge - hende er jeg meget spændt på at møde!

Dernæst er der på hver stue en til flere teaching assistents - for hvem det gælder, at de mestendels er fra Philippinerne el.lign. - og de tænker meget anderledes end os/mig. Det lyder måske meget nedladende, men det er ikke sådan ment...det er blot et faktum, at deres måde at tænke på er meget anderledes, end den vi/jeg kender. De er assistenter, og som jeg oplever det, så gør de hvad de får besked på og ikke mere. Onsdag forsøgte jeg med at lade Lina være alene på sin stue, mens jeg gik med Annika ind på hendes stue. Hun vinkede fint, da jeg gik - de skulle til at male, hvilket hun elsker - men der gik ikke mere end 10 minutter, så stod Lina pludselig stortudende ved siden af mig inde på Annikas stue (?!!). Jeg gik tilbage til Linas for at finde ud af, om hun selv var gået ind til mig, men det viser sig, at det er en af assistenterne, der har taget hende derind. Forløbet er forklaret sådan her:

Lina vinker fint farvel, maler sammen med læreren og en række andre børn, bliver færdig med at male og kommer hen for at lege med de andre, hvor assistenten er den, der har det voksne ansvar. Hun kommer i tanke om, at jeg ikke er der, giver sig til at græde og straks tager assistenten hende under armen og ind til mig.

Øj jeg var gal! Det endte med jeg havde Lina med mig i Annikas gruppe resten af dagen...ej hvor var det surt altså! Assistenten har tænkt: "Jeg har et barn, der er ked af det, hendes mor er ved siden af, jeg får hende til at holde op med at græde ved at tage hende ind til sin mor". Hvor hun skulle have tænkt: "jeg har et barn, der lige skal lære, at børnehaven er et sted, hvor man ikke altid kan få sin mor - jeg må trøste/aflede hende for at få hende til at holde op med at græde". Ja jeg ved godt, at det er en anden kultur og en anden forståelse af børn, der hersker....men det gjorde mig vred, fordi jeg allerede der vidste, at den episode vil skabe problemer på sig og gøre indkøringen af Lina mere vanskelig, end den allerede er i forvejen! ØV!

På Linas stue er der startet en række nye børn op, som i en alder af 2½ aldrig har været passet ude. Disse børn bliver bare dumpet på dørtrinnet og er mildest talt helt fra den! Det giver selvsagt en temmelig kaotisk stemning fra morgenen af...dog har jeg fundet ud af, at det hjælper at komme lidt senere, så der er faldet lidt mere ro over dem alle. Mandagen var virkelig storslem og efter sigende havde det været endnu være om søndagen :-/...det værste er, at jeg ikke helt bryder mig om den måde, de håndterer de kede børn. Er de kede i "for lang tid" (kan man det, når man er 2½?), så bliver de overladt lidt til sig selv - har set mere end et barn stå midt på gulvet helt opløst, uden nogen har reageret :( eller også har der været en "Don't cry baby" - jo gu' fanden må man godt græde, når man er ked af det! Så skal man trøstes og forstås.... dét har jeg det altså svært med, at de tilsyneladende ikke bliver - i hvert fald ikke af hele personalet!

Igår var tanken så, at jeg skulle forsøge at pendle mellem de to stuer og pigerne dermed skulle have noget tid alene begge to. Jeg afleverede først Annika efter at have været der i små tre kvarter - hun vinkede rigtig fint farvel! Hun var der i halvanden time, og det var gået forrygende! Jeg har lavet en liste med en række nøgleord, så læreren har en mulighed for at forstå Annika og gøre sig forståelig overfor Annika - den lyder til at fungere godt! Hun havde hygget sig, leget, fået gjort sig forståelig og sad og udfyldte et opgaveark med bogstavet H, da jeg kom (skrive h, samt farvelægge nogle billeder af ting, der starter med h)...og proklamerede selv, at hun havde haft en god dag :) så succes der!

Lina er en helt anden snak! Jeg var væk i et kvarter og gik så op for at kigge ind gennem et lille vindue i døren - blot for at se min lille ellers altid glade pige stå midt på gulvet, med sin sut i munden og Dumbo under armen og fuldstændig opløst i hikstende gråd :( gik selvfølgelig derind med det samme...og min ankomst blev ikke så meget som bemærket af personalet?!! Jeg kunne næsten ikke holde mine egne tårer inde og det tog mig lang tid at trøste hende :( det var bare det, jeg frygtede allermest!! Jeg kommer til at skulle bruge meget krudt på at få Lina til at føle sig tryg i næste uge - og jeg er sikker på, at onsdagens episode forvirrede hende maks - OG får hende til at tro, at når jeg ikke er hos hende, så er jeg hos Annika :( og det er næsten det værste - for så kommer det til at virke som en favorisering af den ene frem for den anden!

Min generelle fornemmelse er, at Annika er så stor, at hun forstår, hvad sprogbarrieren betyder. Hun forstår, at de andre ikke kan forstå, når hun snakker dansk og forsøger derfor at gøre sig forståelig på andre måder - og gør det godt. Lina har ikke den samme begrebsforståelse og bliver meget frustreret, når hun ikke bliver forstået, og så bliver hun ked. Hun er en pige med et fantastisk nuanceret og korrekt sprog (på dansk naturligvis) og er vant til at blive forstået! Men lige pludselig befinder hun sig i en situation, hvor intet, der plejer at virke, virker....og jeg ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe hende igennem det...

Det blev en længere smøre, men i guder, hvor er det her ikke nemt!!! Idag er det fredag og altså weekend - og Annika har lagt sig med den første virus...en gang feber! Det skal nok blive interessant at finde ud af, hvor lang tid der går, før immunforsvaret har vænnet sig til en masse nye vira!

onsdag den 11. januar 2012

juleferie - retrospektivt

ja så gik den juleferie, uden et eneste blogindlæg. Sådan sker det let, når man bruger tiden sammen med alle dem, man holder allermest af! Det har været en fantastisk dejlig juleferie - jeg har personligt nydt hvert et sekund, det samme har pigerne...Pelle har været lidt ærgerlig over at skulle arbejde en del. Så ryger feriedelen jo lidt af det. Retrospektivt havde det nok været en god idé med lidt mere ferie for ham.

Ferien har budt på hygge med familien i læssevis. I december måned, i julen, til nytår og i den første uge i januar. Derudover har Annika haft hele tre skønne legeaftaler med én af sine absolutte yndlingspersoner - den skønne lille dreng ved navn Joakim! Hvilket hun har nydt ekstremt meget!!! Der har også været tid til at besøge børnehaven hele to gange - den ene gang bød den på tre timers leg på legepladsen i høj sol på en klar og sjældent vindstille vinterdag, som Danmark laver dem allerbedst. Pigerne nød at lege med mudder, hoppe i vandpytter og være sammen med en hel masse andre danske børn - som de kender! Jeg har fået set mine dejlige veninder, snakket over en gang mad en hel aften af flere omgange og spist brunch med et par stykker også. Der er nu ikke noget som at komme hjem til dem, man holder af og så blive taget imod med åbne arme og timers snak! Vi har også været i skoven et par gange - og hvilken fryd....dét er virkelig noget, jeg savner meget. Jeg har (som den eneste i familien tror jeg) virkelig NYDT at blive blæst igennem af kølig dansk vinterluft, at kunne gå ture i rask trav gennem danske villakvarterer og komme hjem med røde, kolde kinder, at putte mig i et sofahjørne med en striktrøje, et tæppe og en varm kakao, at køre en tur og se naturen vokse vildt, at spotte en vindmølle her og der imellem de vinterlige marker....oh yes - I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme! Jeg kan leve med Dubai, og holder for sin vis også af stedet her, men Danmark er det sted, hvor jeg hører til :)