små smil

Min betænksomme store datter bagte kage sammen med sin bedstemor i søndags (mens vi pakkede), og vi blev inviteret ned til kaffe og kage som en pause i pakkeriet. Jeg komplimenterer min datter med bagværket, og hun mumler mellem kagebidderne: "Du skal sige det til Bedste, det er hende, der har tænkt den" ♥ så måtte jeg jo give min mor roserne i stedet ;)

Lina sidder og spiser aftensmad - eller jeg forsøger at få Lina til at spise aftensmad. Hun slår mig på armen med gaflen og det gjorde faktisk ret ondt, så jeg fik udbrudt en masse eder og forbandelser (fy!). Siger derpå meget strengt til hende "Lina...hvad siger man så?" (og forventningen om at få et "Undskyld"), hun siger glad "Tak for mad" - jeg holder masken og svarer "Nej Lina, du slog mor, det gjorde AV på mor, hvad siger man så?" - Lina siger meget tænksom ud og siger endnu mere glad i sikker vished om, at hun nu har det rigtige svar "AV for Søren"...og så kunne jeg ikke holde masken mere :D men fik forklaret hende, at Undskyld var det man sagde, når man slog - og at man i øvrigt ikke skulle slå!

Endnu en fra Lina. Pelle får væltet havrefras ud på bordet og bliver gal på det møg (meget rationelt...pfft)...for at tage brodden af det, siger jeg til Lina: "EEeeej altså se, far har væltet havrefras ud på bordet" Lina: "EEeeeej Far aaaltså....far en BØLLE, far stor havrefras-bølle"....og så var der ingen der var sure mere :D


Små smil fra hverdagen :)

hjemme på lånt tid

I lørdags kom vi hjem efter at have tilbragt en uges ferie hos min svigermor i Nordjylland. En dejlig uge med dejlige sommerdage og våde regnvejrsdage, der alligevel var dejlige sommerdage :) vi har alle nydt at være sammen med både svigermor, Atle og Benedikte, men vi trængte også alle til at komme hjem. Selvom det jo ikke er hjem, som vi kender det længere. Det er hjem fyldt med flyttekasser og masser af gøremål - det er et hjem i opbrud...det er et hjem på lånt tid. Om mindre end to uger sender vi containeren afsted til Dubai med alt vores indbo - det rykker faretruende tæt på. Jeg er stadig ambivalent - jeg suger til mig af alle minutter herhjemme i Danmark, suger til mig af det liv, jeg elsker og holder af og suger dermed til mig af alt det, jeg kommer til at savne. Om jeg glæder mig? Lige nu ved jeg det faktisk ikke - jeg er nok mest af alt spændt...

eventyret om ringen

Måske kan I huske det? Da Pelle og jeg blev kirkeligt velsignede d. 3. oktober 2009 fik jeg en ganske særlig gave af mine forældre. Min tipoldefars vielsesring, som min oldemor har fået sat en safir i. En ring som jeg elsker og holder uendeligt meget af, og som har siddet troligt på min finger lige siden. En ring, som betyder ufatteligt meget for mig - fordi den er smuk og fordi den har en historie med sig.

I sidste uge opdagede jeg midt i en middagslurs-putning af Lina hjemme hos min svigermor, at safiren er faldet ud af ringen! Jeg blev bare SÅ bange - og var overbevist om, at vi aldrig ville finde den sten igen. Alle ledte højt og lavt, mens jeg ind imellem sad på en stol og bare stirrede ud i luften...overbevist om, at vi aldrig ville finde den sten. Man er rigtig mange steder på en dag, fandt jeg ud af. Pelle var målrettet overbevist om, at vi ville finde stenen. Lina ville ikke sove, og Pelle var ude ved hende...og kom triumferende tilbage med stenen i hånden! Og så tudede jeg af lettelse... Det umulige var alligevel muligt. 

Nu er ringen sendt til guldsmed til reparation, så den kan finde hjem til min finger igen - den er savnet! Jeg finder det meget angstfremkaldende, at den befinder sig, hvor jeg ikke selv kan holde øje med den - gisp!

flyttekasser

De begynder at blive fyldt - langsomt men sikkert. Vi har pakket de første Dubai-kasser idag - og vi har begge haft lidt ondt i maven over det. Den første kasse var den sværeste og mest mærkelige...det begynder at gå op for os på et mere dybt plan, at vi rent faktisk skal flytte....til Dubai. Det er ganske enkelt ganske uvirkeligt og den mest ambivalente flytning, jeg nogensinde har haft...og jeg har faktisk haft en del! Vi har sorteret, smidt ud og pakket ned idag. Ind imellem har vi også bare stået og stirret på hinanden med sådan et blik, der har haft en lille smule panik i sig. Men vi har også været inde og kigge efter huse. Tror Pelle startede med det for bare at få en eller anden idé om, hvor vi måske kommer til at bo...et forsøg på at gøre noget meget uhåndgribeligt bare en smule mere håndgribeligt - måske noget i den her stil eller den her ... hvem ved?!! Vi ved det i hvert fald ikke før vi er dernede - og det er faktisk ret nervepirrende.

Der er generelt rigtig mange aspekter af den her flytning, der er meget nervepirrende....eller retter ALT ved den her flytning er nervepirrende.

Og nu vil jeg fortsætte med at pakke i kasser...