tirsdag den 26. januar 2010

Anerkendende pædagogik

Tænk jeg har altid tænkt lidt for mig selv, at det der med anerkendende pædagogik var lidt en fis i en hornlygte - sådan lidt noget man havde fundet på, fordi det lyder så smart at anerkende barnets følelser og sætte ord på det, barnet ikke selv kan finde ud af at sætte ord på...og jadi-jadi-jadi....men virker det så?...

Men jeg må erkende, at JA det virker...i hvert fald på Annika. Hun kan få de vildeste hysteri-tude-flip, når vi bare siger blankt nej - og ja det gør vi altså en gang ind imellem - men gør vi, som pædagogikken foreskriver; sætter os ned på hendes niveau, forklarer stille og rolig stemme med ord, hun forstår, hvorfor hun ikke må...så udebliver eller stopper tudeflippet (ofte i hvert fald). Det samme gør sig gældende, hvis hun får skæld ud...for nogle gange så er lunten bare for kort, man får skældt ud eller råbt lidt for højt, pigebarnet stikker i et hyl og man får selv den sorteste samvittighed ... den sorte samvittighed kan klares med at gå hen til Annika og efter samme fremgangsmåde som ovenfor forklare hende, hvorfor hun fik skældud eller hvorfor mor/far råbte højt, så falder hun til ro og vi kan blive gode venner igen :)

Tænk sig at teori holder vand i virkeligheden ;)

/Ida

mandag den 25. januar 2010

To-årige tøser og Askepot :)

Vi havde besøg af Ann, Brian og Maya igår. Super-hyggeligt som sædvanligt! Men altså Maya og Annika er bare to SÅ forskellige børn, at de altså har lidt svært ved at finde ud af det der med at lege sammen - Maya er den stille og rolige pige, der er SINDSSYGT dygtig til det der med sproget, hun har en virkelig tidligt udviklet sprogforståelse og udtale, hun er begyndt at lege lege, hvor hun tildeler andre og sig selv en anden personlighed; nu er du Lala og jeg er Poh (teletubbies ;)), og bruger avanceret sætningskonstruktioner, så man ikke fatter, at det kommer fra det lille menneske...og så elsker hun at få læst højt. Hun har forståelse for begreber, som Annika ikke fatter en bjælde af endnu. Til gengæld er hun ikke særlig skarp rent motorisk. Annika er bare lige modsat. Hun snakker som et vandfald, men meget af det hun siger, kan være svært for andre end os at forstå ;), hendes begrebsverden udvikler sig dagligt, men den er ikke i super tiptop stand...det der med at få læst højt, det har hun ALT for travlt til - tænk hvis der gemte sig noget mere spændende på næste side? Og så er Annika et tumlebarn, hun ELSKER at løbe, tumle, hoppe, dreje rundt, dreje rundt mens hun hopper, kravle op på noget og hoppe ned. Hun er rimelig skarp både fin- og grovmotorisk. Og så vil hun helst gerne, hvis hun kan få lov at bestemme ... ... ... (ingen kommentarer), og den går ikke med Maya...for selvom Maya ikke er den, der råber op, når hun er på udebane, så lader hun sig altså heller ikke koste rundt med! (og hurra for det :)) ...

Skal love for at overstående gav nogle kontroverser igår! Hvis ikke den ene hylede, så gjorde den anden...eller dem begge! Sikke en fest....det skal nok blive spændende, når vi skal i sommerhus næste weekend!

Én ting kunne de dog blive enige om - Askepot i fjerneren!!:



 /Ida

Lille Feber-Lina...

Lina vågnede kl. 7 i morges og var helt ved siden af sig selv. Hun plejer at vågne pludrende, glad og frisk om morgenen - men ikke i dag! Hun puttede sig ind til mig og lukkede øjnene, da jeg tog hende op...som var hun klar til at sove mere...jeg satte mig i stolen med hende lidt, og hun faldt i søvn...jeg forsøgte at lægge hende, men hun vågnede med det samme og stak i en tåre-gråd - mærkeligt!! Jeg fandt tøj frem til hende og gik ind og vækkede Annika. Men Lina græd bare lige så snart jeg lagde hende.

Hun havde helt tydeligt ondt i mavsen :( jeg har forsøgt at trappe hende ud af movicolen, og det er idag tre dage siden, hun sidst har fået. Hendes mave har egentlig været fin, selvom hun har skullet kæmpe lidt mere, end hun plejer...så jeg gav det skylden! Hun kom også af med en masse gas, men havde det tydeligt bedst med at ligge i mine arme (pænt svært at skifte Annikas ble og give hende tøj på med Lina på armen!!!)...hun spiste det meste af en lille frugtyoghurt (lidt fyfy, men altså vi havde ikke spor af tid til at skulle lave grød und alles - mere sent på den end sædvanligt)...og så faldt hun i søvn, mens jeg gav hende dragt på! Dét ligner hende bare ikke...hun sov mens Annika og jeg fik tøj på, jeg fik sat Annika i bilen og samlet al hendes grej sammen - hun sov mens jeg satte hende i autostolen og hele turen til vuggestuen - hun var vågen, mens vi afleverede Annika, men faldt i søvn på vej hjem og kunne uden problemer ligges i barnevognen, hvor hun nappede 1½ time og vågnede frisk og pludrende...hun spiste grød med sveskemos (et forsøg på at hjælpe maven), legede lidt, fyldte bleen, brokkede sig gennem et bleskift, kom ned fik en sut, puttede sig ind til mig og faldt i søvn igen!! Noget er galt, tænkte jeg...og mens hun lå der, kunne jeg bare mærke, hun blev varm! Hun har feber, og det er jeg ikke i tvivl om...hun har også febervejrtrækning...den er ikke bekymrende høj, men den er der :(

Nu ligger hun og sover i barnevognen her i stuen - og jeg kan intet lave, for jeg vil ikke forstyrre hende ved at larme!! Når man er syg, skal man have ro!



 Jeg mistænker, at tand nr 4 er på vej frem, og at det er den, der laver ravage...men nu må vi se!! Synd er det i hvert fald!

/Ida

Kagenørderi...

Inspireret af Signes nyeste indlæg om hendes SEJE farfars 90 års fødselsdag, så fik jeg lyst til at lave et indlæg om min nyeste hobby; KAGER.

Tænk sig, at kager kan være en hobby...men det kan det altså. Det er simpelthen bare SÅ sjovt at lave kager på amerikans manér - med hjemmebagte kagebunde, fyld af forskellig slags (mousser), opsmøring og ikke mindst fondant laver af skumfiduser! Det tager mig 100% tilbage til formningslokalerne i folkeskolen - man kan jo lave ALT i mmf (marshmellows fondant)...youtube vælter med howto's på tæt på alt, hvad man kan komme i tanke om. Flickr er overdænget med billeder af kager af enhver art...det eneste det gælder om er at finde en anledning til at bage kagerne ;)

Det startede egentlig med, at jeg besluttede mig for, at jeg selv ville lave kagerne til vores bryllup i oktober - det krævede jo nogle tests både af sammensætning af bunde/fyld og af at arbejde med mmf...

Annikas fødselsdagskager blev prøveklude og siden er det blevet til mange kager af slagsen...med forskelligt fyld og med forskellige bunde.

Her følger en billedkavalkade af de kager, det indtil videre er blevet til:

























Glæder mig til flere kagenørderier i fremtiden ;)

/Ida

torsdag den 21. januar 2010

Billeder fra min barndom :)

Jeg ELSKER at kigge billeder - og da flere af mine forældres gamle albums pt er på ferie i rækkehuset, så har jeg kigget en del de sidste par dage...jeg gad ikke til at skanne, så jeg har været ved at tage billeder af billeder :D

Så her kommer lige en BUNKE billeder af mig som barn :)


Nyfødt :)


I barnevogn :)


Surt fjæs...tror vist der er en der har arvet det udtryk...


Pist..


Römer autostol anno 1983...topmoderne :D


Min første jul


Sidder selv :)


:)


:)


Den stolte storesøster - og en lettere skræmt lillebror :D


Jeg sætter min hat som jeg vil...


Min glaaaade lillebror <3


Søskende :)


Mit til venstre, Jakob i midten og min kusine Line til højre


Jeg sidder og maler med min farfar

Summertime


Mig og Jakob bagerst og mine kusiner Mette og Line forrest


Mig og min kusine Line - måske lige i overkanten med makeup?! :D

/Ida, der vist gik i billed-spam-mode ;)

Åh de nætter...

For pokker hvor er tøserne bare billigt til salg fra vi rammer puttetid om aftenen og frem til næste morgen!! Annika falder fint i søvn om aftenen og vi hører hende ikke hele aftenen. Lina render jeg ved i rutefart til hun er lagt og frem til kl. 22-22.30 ca, hvor vi går i seng. Hun falder fint i søvn, men vågner og skal op på MIN arm heeele tiden, jeg er ved at blive SINDSSYG!!!! Når hun så er faldet helt i søvn, så vågner Annika omkring kl. 1-2-stykker og vil ind i moooooaaars seng - og for at hun ikke skal få et terrængående og vække Lina, så kommer hun med ind i mors seng....meeen for snøvsen da, hvor er hun belastende ind imellem i øjeblikket - nogle nætter lægger hun sig bare til at sove i smørhullet og vi hører eller mærker intet til hende resten af natten - andre nætter sætter hun sig pludselig op og vil se fjernsyn (og stikker i et indianerhyl når hun jo selvfølgelig får et nej!!), eller vil synges for, eller vil nedenunder, eller vil ligge ovenpå ens hoved eller eller eller...ARGH!! Nogle nætter vågner Lina ikke - men i nat var jeg inde ved hende ikke mindre end 4 gange, for at sidde derinde og blomstre med hende på armen i op til 20 min!!! Hvis jeg ikke tager hende op på armen, så bliver hun bare mere og mere vågen for til sidst at være næsten umulig at få tilbage i søvnen igen...men tager jeg hende op, lukker hun øjnene og putter med det samme...jeg kan så forsøge at lægge hende flere gange før det lykkes!

Behøver jeg at sige, at jeg er ved at være temmelig godt brugt efterhånden?!!

/Ida den Trætte

fredag den 15. januar 2010

Vil selv, kan selv...

Lina har den sidste uges tid ikke spist ret meget af sin rugbrød til frokost - alligevel har det taget en evighed at give hende mad! Og jeg har bare været frustreret - altså hvor er det surt at bruge en hel time på at give ungen mad, og så spiser hun stortset intet! Det er typisk for den lille tiger, som hun er i øjeblikket - eller tiger og tiger, hun er faktisk supernem om dagen, det er mere nætterne der går op i hat og briller, ja og så især frokostmåltidet...aftensmaden er heller ikke den store succes, medmindre den består af hendes elskede mannagrød, men det kan pigebarnet jo altså ikke leve af!

Idag forsøgte jeg mig med noget nyt; at lade hende spise maden selv. Hun er på det sidste blevet rigtig god til sit pincetgreb, og så er der ikke langt til at kunne spise selv. Og vupti så guffede hun rugbrødet i sig ;) jeg prøvede en enkelt gang eller to at putte hapsen i munden på hende med kajmund og rysten på hovedet til følge; nej tak mor, vil selv, kan selv ;)






Så jeg forsøgte succesen gentaget til aftensmaden - knap så stor succes...måske var hun bare ikke så sulten? Måske var det sværere at koncentrere sig med storesøster ved sin side? Hvorom alting er, så er det da bare vejen frem...godt hun selv kan sige til, når hun er klar til at klare ærterne selv ;) og så starter svineriet også for alvor - nu står den på leverpostejs-"shampoo" og sovse-"ansigtsmaske" *suk*... ;)

/Ida, der nu alligevel er lidt stolt af trunten ;)

tirsdag den 12. januar 2010

Sygdom gå din vej!!

Den sidste tid har været præget noget af sygdom herhjemme - og det er ikke børnene, der er syge...næh nej det er skam forældrene, der skranter. Jeg havde ondt i halsen stortset hele december måned - var til lægen og alt muligt, og det skal der ellers en del til, før jeg gør...men det var "bare" en virus - og en ondsindet en af slagsen skal jeg hilse at sige! Mellem jul og nytår var Pelle sløj i nogle dage, så fik han noget madforgiftning(?)-halløj i sidste uge, og søndag begyndte vi simultant at stoppe til i kraniet - igår var Pelle max forkølet, og idag har jeg været skidtmads med ondt i maven, svimmelhed, snottud, hovedpine og generel utilpashed...måtte kalde Pelle hjem fra arbejde, da jeg ikke brød mig om at være alene med Lina, når jeg var så sløj. Han har arbejdet hjemmefra og dermed været klar til at give en hånd, når jeg har været for skidt...

Men altså, nu gider vi ikke mere sygdom!! Forår kom hid!

/Ida, der ikke lige ved hvordan dagen skal gå imorgen med Annika hjemme på sin ugentlige fridag?

mandag den 11. januar 2010

Ammestop

Så er det ved at være en uge siden, at Lina fik sin allersidste ammetår. Vi har gennem længere tid trappet naturligt mere og mere ned - den sidste måneds tid fik hun ca. 1 gang i døgnet - for en uge siden sagde hun selv stop...jeg forsøgte at give hende en tidlig morgentår, men pigebarnet suttede, slap, skældte ud, suttede, slap, skældte ud...indtil vi stod op og serverede en gang grød for hende...

Jeg har dermed ammet hende til hun var 7½ måned, og det er jeg ganske tilfreds med :) hun har ikke søgt brystet siden og jeg savner det heller ikke - faktisk har jeg det helt godt med det ... for jeg trænger til at få lov til at have min krop for mig selv!

/Ida

fredag den 8. januar 2010

Vinter-landet...

Tænk sig - jeg må have fået kureret min "angst" for sne i løbet af de sidste 4 uger, hvor jorden faktisk har været dækket sne nonstop - det har ellers ligget i mig siden dengang for snart 3 år siden, hvor jeg brækkede anklen midt under et sleeeemt snevejr. Men altså jeg synes faktisk, det er SUPERhyggeligt med al det hvide pudder...og folk brokker sig i flæng, men helt ærligt, det er da federe med minus-grader, hvide hustage og snevejr - end det er med gråt gråt gråt vejr og regnvejr i rå mængder!


Billede taget ud af Linas vindue her til formiddag - det er da smukt!



Her har en fugl vist mellemlandet i sneen :)
/Ida

onsdag den 6. januar 2010

Vinke og klappe - nu med dokumentation

Så lykkedes det at få det dokumenteret :)


Der charmes, vinkes og klappes :)

/Ida

Velkommen 2010!

Så blev det Nytår.

Ligesom de sidste par år blev Nytåret fejret i Viborg sammen med min forældre med masser af god mad - min far skød et stykke råvildt der i november, så den stod på dyreryg....uhmmmm! Sille havde et par efterskoleveninder på besøg - søde tøser :) de er begge vegetarer, så der var masser af kød til os andre ;) Den stod på lækker rejesalat til forret og creme brulée til dessert (dét smagte fantastisk mor, det kan du godt lave igen en anden gang ;))

Det var en rigtig rigtig hyggelig aften...selvom Pelle måtte tage en lur sammen med Annika, da han pludselig blev overmandet af kvalme. Han havde godt nok været lidt sløj med hoste og forkølelse og havde ikke fået sovet så godt om natten i et par nætter - og det i kombination med at indtage hele to creme bruléer, slog ham åbenbart omkuld ;)

Annika forelskede sig fuldstændig i en af Silles veninder - Ingeborg...eller Ruth, som de kalder hende (?? :D) - så hun kredsede om døren ind til Silles værelse. Hun måtte nu godt være derinde, hun turde bare ikke uden at have en af os andre med...og det synes vi ligesom ikke rigtig var fedt :D Jeg synes nu, Ruth tacklede forelskelsen rimelig godt ;) og Annika er nu helt vild efter at se billeder af Ruth...selvom den eneste hun siger "min" om er Michael fra vuggeren...nå ja og så sin mor og far ;) så HELT forelsket er hun måske ikke ;)


Sofahygge, hærværk og Ruth med vasketøjskurven, som Annika mente hun skulle have med hjem?

Mens Pelle sov spillede jeg bezzerwizzer med de gamle, mens tøserne kaglede og drak sig fulde i asti inde på Silles værelse ;) hygge!
Efter luren havde Pelle det heldigvis bedre og kunne deltage i spillet indtil klokken slog tolv og det begyndte at brage og glimte ude i en desværre alt for tåget kulde...uf det frøs hele 12 grader!! Begge pigerne vågnede, så Pelle og jeg betragtede det sparsomme fyrværkeri indefra - der var pga. tågen ikke så meget at se...desværre...

Kransekagen, som jeg havde kreeret, smagte fantastisk :) og Pelle var nu også frisk nok til at klemme et enkelt stykke eller to ned :)



Kransekage med knald i...



Nytårsguirlander, Pelle (?) og en træt Annika efter fyrværkeriet



Sille lettere bedugget, Ida med hat der matcher hårfarven og Ruth der vist bare er glad...tre veninder holder nytår ;)

Omkring kl. 2 (?) kom vi i seng...kan ikke huske hvornår tøserne vågnede...men jeg var i hvert fald henne og få en lur på et tidspunkt i løbet af dagen :)

I det hele taget er Nytårsaften sådan en lidt sjov ting - den får mig altid til at tænke tilbage - på året der er gået, men også længere tilbage. Nytårsaften 2006/07 var det, jeg tog den første positive graviditetstest i mit liv. Det er så vildt, at det ikke er mere end tre år siden - at for tre år siden, var jeg endnu ikke blevet mor! Noget der bare føles så naturligt, og som er blevet en så stor del af mig...ja det var der ikke engang for tre år siden! Den nytårsaften vi havde for tre år siden er nok den mest mindeværdige af alle - vi var fuldstændig rundt på gulvet...vi gik i Kvickly for at handle de sidste ting ind til vores planlagte romantiske Nytårsaften kun for to, og vi kunne overhovedet ikke tænke! Vi gik bare rundt om os selv og fik købt alt for meget ind....og fik da også lige købt et par ekstra graviditetstests...for jeg havde selvfølgelig taget den sidste, jeg havde...der tidligt om morgenen :) Altså det glemmer jeg aldrig, vi var bare SÅ skørt glade...og det var vist meget godt, at vi havde planlagt kun at holde Nytår os to alene ;)

Året 2009 har været et specielt år for os - hvordan kan det blive andet, når man bliver forældre for anden gang, holder bryllup og så det samme år mister et af sit allerkæreste familiemedlemmer? Jeg håber 2010 har godt i vente til os!

Godt Nytår :)
/Ida

Mellem Jul og Nytår

Pelle havde ferie i alle dagene mellem Jul og Nytår - og vi har bar alle fire nydt det i fulde drag. Det er det første ferie, han har haft siden Lina blev født, så det var virkelig tiltrængt! Så dagene blev bare brugt på ren familie-råhygge. Vi har absolut ingen planer haft og bare slappet af og hygget.

Vi fik bl.a. samlet Annikas nye dukkehus:



Og nu hvor vi var igang med skruetrækkere og samlevejledninger, besluttede vi, at det var tid til at få samlet Annikas nye juniorseng - som har stået på loftet og ventet på, at Lina blev for stor til vuggen. Det har hun faktisk været længe, men da vi ligesom forudså, at det ville kræve en del overskud at lære Annika at sove i en seng, hun selv kunne kravle ud af - samtidig med at vi skulle lære Lina at falde i søvn i en ny og større seng, så har vi gået og udskudt det. Men nu skulle det ske!! Jeg kørte i IKEA efter en madras til juniorsengen. Og så gik vi ellers igang - elsker den slags spontane beslutninger!!

Der blev rykket om og ryddet op og samlet seng - Annika var helt vild, selvom hun ikke var helt tilfreds med, at Lina skulle have hendes seng ;)


Overgangen til de nye senge er gået overraskende godt for begge børn - Annika kommer ikke rendende i timevis, som vi havde regnet med og Lina kan også godt falde i søvn....i hvert fald efter, jeg har lagt en pølle i hver side af sengen, så den ikke føles nær så stor :) at Lina så pt vågner maaaaange gange hver nat og vil have sin MOAR, har intet med sengen at gøre...næh vi har såmænd bare fået besøg af tigeren endnu engang - hun bare drømmer, drømmer, drømmer og skal have tryghed og nærhed for at falde i søvn igen (men ingen natmad - det er vi ovre ;))...gaaab siger jeg bare...

Men altså hvor vi alle nød et par fridage hvor vi bare var SAMMEN os fire :)

/Ida

tirsdag den 5. januar 2010

Tanker om Julen efter Julen

2. juledag var vi i Mårslet til den årlige julefrokost med min familie - det var ren hygge, selvom Bedstefar virkelig manglede den dag! Men vi fik snakket om ham og det tog brodden af det, synes jeg.

I det hele taget, så synes jeg, at Julen er gået bedre end forventet. Jeg har fået fejret rigtig jul både med min egen og med Pelles familie. Ungerne har klaret tumulten godt, selvom de virkelig også nød at komme hjem - men det gjorde vi nu alle fire! Bedstefar har manglet, men jeg har tænkt på ham med gode fornemmelser i maven - jeg har husket på alle de gode minder om min barndoms jul. Om hvordan han mødte os i døren med juleforklædet på og med gang i sovsen, om den ene gang han klædte sig ud som Julemanden, og alle os børnebørn gennemskuede ham, om hvordan han aldrig sang med, når vi gik om juletræet - men højst fik brummet par toner og om en masse andet...

Julen 2009 blev en god jul!


1. juledag

1. juledag kom Jens på visit - det var ret heldigt, at han kom til Vivi's "mini"-julefrokost, for hun havde købt og lavet mad til en hel hær! Så den stod på julefrokost med næsten det hele...og jeg tror ikke Jens var helt utilfreds ;)

Efter leg med Annika - der straks shanghaiede "onkel Jens" og sin far til at lege med biler,




samt indtag af (alt for meget) julemad endnu engang, var Annika putteklar:



Lina nød, at storesøster nu sov, for så kunne hun nemlig for lov til at lege med P-huset:



Lina tabte ellers sit hjerte til Benedikte - eller var det 'dikte der tabte sit hjerte til Lina...hvem ved?! ;)





Det var en superdejlig og afslappet 1. juledag, hvor der var tid til at lege med gaverne, tid til at hygge med familien og Jens, og ikke mindst var der tid til at mor her kunne få sig en ordentlig skraber midt på dagen efter at have været oppe ved 1 stk overstimuleret baby 7-8 gange på 7 timer........

/Ida