Weddingcake in the making...vol. 2

Har netop taget mig et langt (og ganske velfortjent) bad for at få skyllet al mel og flormelis af mig - var helt klistret og melet ovenpå dagens blomster-værksted, så nu sidder jeg i sofaen (med en ligeså velfortjent) ostemad og nyder lidt ro, inden jeg skal til køjs.

Blomsterne mangler nu kun de sidste finesser; solsikkerne skal have en midte og det samme gælder en masse af de helt bittesmå blomster (de får en klat icing) - og så er det jeg krydser fingre for, at der er nok blomster til kagen på lørdag! Glæder mig meget til at pynte den...

Så de næste dage står i kagebagningens tegn; der skal bages bunde og laves mousser. Jeg lavede en prøvekage i weekenden, og den var fantastisk lækker. Brudeparret skulle have været forbi til en prøvesmagning (en aftale med forbehold), men måtte melde afbud i sidste øjeblik; tiden løb fra dem...og ih hvor man kender det ;) når man står og skal holde fest, så løber tiden bare lige pludselig...men skidt nu med det - Pelle fik kagen med på arbejde (sammen med drømmekage - også pyntet efter (alle?) kunstens regler), så den gik skam ikke til spilde :) - han havde sidste reelle arbejdsdag på sit nuværende job idag - og det kræver jo kage!

(nu vender den IGEN mine billeder forkert ARGH!!)

(ja ja drej nu bare hovedet....eller skærmen ;))

 Imorgen tager han på noget team-event milepæls-afslutnings-halløj på en eller anden kro(?), hvor de skal være til onsdag...så når jeg har hentet pigerne imorgen, triller vi på besøg i Viborg, hvor vi onsdag skal besøge Kokholm Børnehave - og jeg er SPÆNDT..

Til slut et par sjældne billeder af undertegnede sammen med Lina Lækkerfis ;) der forinden netop havde RÅhygget sig med storesøster i badekarret UDENFOR - så bliver det ikke mere sommer! :)

 

/Ida

Weddingcake in the making...

Se hvad jeg bruger tæt på alle vågne timer på i øjeblikket - en gammel studieveninde skal giftes og har spurgt mig, om jeg vil lave bryllupskagen for dem...og det kunne jeg da ikke sige nej til - designet skal være et VÆLD af blomster i alle farver og faconer, så jeg har TRAVLT med at modellere blomster og MANGE af dem!!! Her er lige nogle billeder af, hvordan det ser ud efter tre dages arbejde...(blomsterne har stadig mel på - derfor de ser lidt "støvede" ud - og som I kan se er jeg nået igennem blå, rød og lilla ;))

Fotografering i vuggeren...

Lige inden Linas vuggestuestart var der fotografering i vuggeren, og jeg fik sneget mig til at få taget billeder af Lina også - vi fravalgte at få taget af dem sammen - billederne kom her forleden...og prøøøøv lige at se mine dejlige piger :)

Lina har lige sat to ord sammen!

Altså Lina har virkelig haft en off-dag idag - intet har bare fungeret, hun har grædt meget og sovet skørt - og er derfor stadig oppe (efter 1 times forgæves putning) - vi sidder så i sofaen, hvor hun sidder og siger "baaaar" (=far), som hun lige har lært idag...så siger jeg, om hun kan spørge far om at lege - og så siger hun lige så fint "bar neeeiie" (=far lege)...hvor sejt er det ikke lige, at hun sætter to ord sammen i en alder af 13 mdr?! Ja jeg er i hvert fald stolt...

Det er mig der skal lære det...

Jeg har fundet ud af, hvad det handler om - det handler ikke en dyt om, at Lina er blevet forkølet (hun har sgi været forkølet så mange gange før) ej heller, at hun er svær at putte, træt når hun kommer hjem, mæt af indtryk og har brug for sin mor - alt dette er ganske naturligt og i virkeligheden ganske sundt (nå ja bortset fra forkølelsen selvfølgelig) - det handler om noget ganske andet; det handler om, at jeg skal lære at give slip på min lille pige. Det handler om, at jeg skal acceptere, at hun ikke er hjemme ved sin mor hele tiden mere, acceptere, at hun faktisk har det rigtig godt i vuggestuen og jeg skal lære, at det er okay at savne hende. For det er dét det virkelig handler om, jeg savner hende, så det gør helt ondt, og det kommer faktisk bag på mig...hvor mærkeligt det måske end lyder.....men jeg har faktisk glædet mig til, at hun skulle starte i vuggestue. Jeg har kunnet mærke på hende, at hun bare var SÅ klar, at hun begyndte at have behov for indtryk fra mennesker på hendes egen størrelse; brug for et socialt samspil med andre end sin søster, sin mor og sin far.
Jeg var i min naivitet fuldstændig overbevist om, at jeg var klar til at give slip på hende, at det ville blive nemmere med mit andet barn end det var med mit første - men det har vist sig at være modsat - at det faktisk er sværere! Føler virkelig, jeg har mistet en lille del af Lina i, at hun ikke er her sammen med mig hele dagen; at jeg ikke ved, hvad hun har lavet hele dagen, hvilket humør hun har været i, og det ikke er mig der har puttet dynen om hende i barnevognen og set hende vende sig om på siden for at putte sig til at sove....
Min reaktion kommer helt bag på mig - det gør den virkelig - med Annika havde jeg alle de her tanker INDEN hun startede i vuggestuen, og da vi så endelig stod i vuggestueopstarten, så klarede hun det bare så fint, og jeg var intet andet end stolt - jeg følte ikke den form for tristesse, som jeg gør denne gang...
For faktum er, at Lina allerede ELSKER den vuggestue - hun har knap tid til at sige farvel og knap tid til at ænse mig, når jeg kommer og henter hende - hun hygger sig og er i den grad mere klar til det her skridt, end jeg er...
Så nu må jeg altså lære det, må jeg!! Og så bare være 200% sammen med de piger, når de kommer hjem og lade huset sejle! BASTA....

Bekymrer mig...

Åh for pokker da - det forbistrede, forpulede, forbandede og særdeles veludviklede bekymrings-gen, jeg er "begavet" med, det driver mig til vanvid!

Linas vuggestuestart er bare gået SÅ godt - bedre end man kunne have forventet og håbet på, de siger i vuggestuen, at de helt glemmer, at hun er ny, da hun bare passer fuldstændig ind, leger, spiser, sover og hygger sig uden den mindste smule brok den hele dag fra kl. 08.45 til kl. 15.00! Det er sgu sejt, og jeg er stolt af hende. Men for dævlens vi kan mærke det på hende herhjemme, hun er fuldstændig baldret, når vi kommer hjem, hun leger egentlig fint, men er helt varm af træthed, øjnene hænger helt nede på kinderne og klokken er ikke mange, før hun kan sidde fuldstændig fladt ved mig og glo fjernsyn...hun døjer med noget hoste/forkølelse og jeg går hele tiden og tror, hun er ved at blive syg - men om morgenen er der intet (andet end hosten), så jeg er faktisk med min fornuft temmelig overbevist om, at eftermiddags- og aftenvarme kinder er lig med seriøs træthed (sådan bliver begge pigerne, når de er trætte - altså varme)...

Selvom hun er ved at falde omkuld af træthed, er hun rigtig rigtig svær at putte i de dage, hvor hun har været i vuggestue - det er bare så tydeligt, som var det bøjet i neon, at hun har svært ved at falde til ro efter en dag fyldt med indtryk og aktiviteter, så jeg nusser, synger og putter i et væk - hun skal ofte have en ekstra godnatflaske for at falde helt til ro, og ja aftenerne er ind imellem lange....her til aften faldt hun godt i søvn efter godnatflaske nr. 2 og blev så vækket af et voldsomt hosteanfald, som endte med, at hun kom til at kaste lidt op (der er jo altså også meget i sådan en mavesæk - hun har vel kværnet op mod 400 ml MME på en god time ), og det var bare SÅ synd for min lille skat synes det er så træls for hende, at hun skal døje med den hoste samtidig med, at hun skal håndtere at være startet i vuggestue...og så bliver jeg bare så bekymret for hende - får lyst til at holde hende hjemme, så hun kan få lidt ro, men hverdagen er jo også nødt til at have sin forudsigelighed, og i forvejen er de kun afsted 6 1/4 time fire dage om ugen - så det er jo ikke nogen lang uge eller nogle lange dage de har - de kan faktisk ikke være kortere...

Åh ha, hvis bare man kunne slippe sine bekymringer lidt en gang imellem...

Hvordan omprogrammerer man?

Ja altså 55-ugers springet, som Lina jo er på vej ud af (eller er ude af?) hedder "programmernes verden": "Ved dette spring lærer barnet at genkende “programmer”. Når barnet kan opfatte programmer og selv kan udføre dem, ved det, hvad det vil sige “at vaske tøj”, “at vaske op”, “at dække bord”, “at spise”, “at tørre støv af”, “at ringe til nogen” og så videre." - men hvad pokker gør man, når barnet har fået ind i sin knold, at en del af programmet "aftensmad" er at komme i bad? - og det nu altså kun er en del af programmet ca. hver tredje dag? Idag endte det med, at jeg tog tøsen i brusebad, fordi jeg ikke kunne stå for hendes store blå øjne, en meget insisterende pegefinger rettet mod badeværelset og et med forventning i stemmen og meget spørgende "bad" - at ungen så åbenbart ikke synes, at et brusebad er bad nok (eftersom hun blev ved med at kravle ud på badeværelset og sige "bad") er en anden sag.........

Kan man mon omprogrammere en 1-årig? ....og endnu vigtigere kan man omprogrammere en 1-årig med min datters grad af stædighed (som rent faktisk overgår søsterens)???!!