tirsdag den 20. oktober 2009

En døende mand...

....er der nu ingen tvivl om, at min Bedstefar er :(

Har besøgt dem her til aften - han har haft mange smerter idag, og har beklaget sig meget. Nu har han fået sat i, så han får morfin i sprøjte, og forhåbentlig betyder det, at han aldrig mere kommer til at have rigtig ondt...for det er det eneste, de kan gøre for ham nu - sørge for, at han er smertefri! Han var lige vågen, da Lina og jeg kom, og han præsterede at sende Lina noget, der skulle have været et smil og række hånden ud efter hendes lille hånd - jeg fik kysset ham på panden og aet ham på hovedet...tror jeg fik sagt farvel - er ikke sikker på, at jeg kommer derud igen.

Som det er, så kan han gå bort når som helst...håber han sover fredeligt ind...det tror jeg...

Det var hårdt at være derude - rigtig hårdt! - Bedste græd lidt, da jeg kom "det er ikke til at forstå Ida" og så tror jeg faktisk, hun kaldte mig skat eller skattepige eller noget i den stil - det tror jeg ikke, hun har gjort før. Der var en mærkelig stemning i lejligheden - virkelig mærkelig - ikke til at beskrive. Bedstefar lugtede af sygdom og bare et blik på ham var nok til at vide, at der ikke er langt igen.

Min mor og hendes søskende er alle derude - og min mor bliver der indtil ...

/Ida - der er ked af det :( og som virkelig har opdaget, hvor skrøbeligt livet er...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar