Når man er 2 år og nogle måneder, så galopperer ens sprog der ud af med 200 km/t. Det gælder selvfølgelig også for Annika. Hun snakker og snakker og snakker og snakker...og det er simpelthen bare intet mindre end fantastisk. Hun har langfra perfekt udtale på alle ord, men jeg forstår vel 90% af det, hun siger nu (mere end Pelle gør - må nogle gange agere tolk :D), og det gør bare, at man kan føre de hyggeligste samtaler. Samtidig betyder det, at man kan få et lille indblik i, hvad hun gør sig af tanker - og det er noget af en verden, der åbner sig! OG så giver det bare en masse gode grin ;)
Når man sådan lærer at snakke, så sniger der sig nogle kuriositeter ind. F.eks. siger Annika konsekvent min i stedet for mig og jeg - eksempler:
min løber
min skynd mig (jaja, der siger hun så mig ;))
min leger
min går ovenpå
Det synes jeg er lidt sjovt :) og så lyder det nuttet :)
I virkeligheden så sker der så meget med hendes sprog, at det er svært at få det ned på skrift. Må se om jeg kan huske at få skrevet de små sjove sprog-finurligheder ned lige når de opstår...
/Ida
Ingen kommentarer:
Send en kommentar