fredag den 6. november 2009

Gravstenen

Igår besøgte Lina og jeg Bedste for første gang siden, hun er blevet alene. Efter Annika var blevet afleveret trillede vi i føtex efter rundstykker og for at gøre lidt små-indkøb for Bedste, og så gik turen mod Åbyhøj.

Vi havde en rigtig hyggelig formiddag med en masse snak og en Lina i hopla. Da Lina-musen begyndte at blive træt, blev vi enige om at gå en tur i det grå efterårsvejr. Som sagt så gjort :)

Bedste havde fortalt, at gravstenen skulle på netop igår, så vi blev enige om at gå ned og kigge, om den var kommet på. Lige idet vi triller ned af kirkegården, kan vi se, at de er ved at lægge sidste hånd på - den sidste jord kom på foran stenen, og blomsterne blev lagt tilbage på plads. Vi blev enige om, at det da måtte være den sjette sans, der havde fået os til at gå derned lige præcis på det tidspunkt. Min Bedstefar elskede at gå på stranden og finde sjove, flotte og anderledes sten - og hans gravsten er lige i hans ånd - den er naturlig, enkel og alligevel smuk...når det regner bliver den endnu finere, og jeg kan huske, hvordan han skyllede stenene i havet for at se, hvordan de så ud helt våde...

...men hvor var det bare virkelig virkelig mærkeligt at se hans navn på en gravsten :( mig og Bedste gav lige hinanden et klem - for altså hvor bliver det bare mere og mere definitivt. Hvor mærkeligt det så end lyder - for hvad er i virkeligheden mere definitivt end døden? Men for mig og for os, så er der bare skridt hele tiden, der gør det mere definitivt og virkeligt.

Bedste og jeg snakkede rigtig meget om alt muligt igår. Vi snakkede også meget om Bedstefar og om, hvordan vi har det. Jeg kan kun sige, at min Bedste er FOR SEJ!!! - hun snakker åbent om alle sine tanker, om savnet og om ham - og hvor er det befriende. Jeg ved ikke, om hun egentlig har reageret endnu - for så kan hun sige, at når hun vågner om natten og kommer til at tænke og bliver blød (hendes ord), så tænker hun, at hun skal ikke græde nu, for så får hun bare hovedpine....meeen altså, hun skal jo da bare græde, når hun har brug for det!!

Det var et dejligt besøg - vi hyggede os rigtig meget alle tre :)

Og nu er Lina-bøffen vågen - må hellere tage hende op...selvom hun ellers lyder til at få sig en vældig samtale med et eller andet derude :D

/Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar