tirsdag den 25. august 2009

"Pårørende til en kræftpatient"

Ja, det er jeg nu.

I går - mandag d. 24. august 2009 var dagen, hvor vi fik beskeden om, at min elskede Bedstefar er blevet ramt af kræft. Han har en kræftsvulst i bugspytkirtlen - det er den, der har haft blokeret for galdegangene og skabt ravage.

Jeg har grædt. Men realiteterne er ikke gået op for mig endnu - hvornår kommer den rigtige reaktion? Lige nu er det bare SÅ surrealistisk - mit hoved er fyldt med en hel masse tanker, der ingen struktur har på sig. Det er så ironisk, at grunden til, at vi holder bryllup i år er, at jeg ville have begge mine bedsteforældre med på den store dag. Er nødt til at holde fast i at holde det bryllup, selvom det lige nu virker helt forkert at glæde sig. Men livet går jo ikke i stå, fordi Bedstefar er syg - jeg skal stadig giftes med min skat, Annika bliver stadig 2 år på mandag og skal fejres med flag og balloner og gaver og Lina får mig stadig til at smile...

Jeg skal finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til fakta - til at Bedstefar er syg...grumme, grumme, grumme sygdom...

/Ida

torsdag den 20. august 2009

Min Bedstefar...

...ham der altid er på farten, ham der aldrig sidder stille i længere tid af gangen, fordi der altid er noget han liiige skal, ham der bruger en PC dagligt trods sine 76 år, ham der styrer både facebook, microsoft office, e-mails og photoshop, ham der ordner haver for "ældre mennesker" for at have lidt ekstra udover pensionen (han er jo ikke selv et ældre menneske ;))...

Familiens klippe, der aldrig bliver syg og altid er klar med en hjælpende hånd.

Min Bedstefar, der lever og ånder for sine børnebørn og oldebørn...hvis skød vi alle har siddet på, leget på, fået fortalt historier på og faldet i søvn på...

Min Bedstefar er blevet indlagt på sygehuset.

Han har ligget der siden i mandags. Han har på kort tid tabt sig 10 kg og kommet til at ligne en gammel mand. Han har fået det, de kalder en drypfod, som gør at han slæber sin ene fod efter sig - den gjorde, at han faldt på snuden og tog fra med ansigtet...ikke kønt :( Han har i den sidste 14 dage været meget mere træt, end han plejer - begyndt at tage en middagslur, hvilket han aldrig har gjort før - fortalte min Bedstemor mig idag.

Han ringede til sin læge mandag, blev sendt på sygehuset, da lægen synes han så gul ud, fik taget blodprøver og ringet op om eftermiddagen, at han skulle indlægges tirsdag morgen. Der er noget galt med galdeblæren. Kikkertundersøgelsen igår viste betændelse i galdegangene, som de fjernede, da det havde stoppet passagen fra leveren. Men undersøgelsen gav ikke et entydigt svar på, hvorfor betændelsen er der.

Imorgen skal han CT-skannes. Jeg er bange. Jeg er frygtelig bange og nervøs for, om der er noget alvorligt galt med min elskede bedstefar. Det kan der ikke være. Det MÅ der ikke være. Basta.

Lina og jeg besøgte ham idag sammen med Bedste. Det var ikke sjovt at se ham se syg ud. For det gjorde han - altså så syg ud. Og det ER han jo også - der er betændelse et sted i hans krop og han har feber, han spiser ingenting; har lede ved maden, og er uendeligt træt.

Bekymringerne overtager den forventningens glæde, der ellers har hvilet over mig det sidste stykke tid...den forventnings glæde over at skulle holde bryllup; at skulle giftes med Pelle - igen :)...det er Bedstefar der fylder mine tanker idag, og ikke synet af mig selv i brudekjolen, som jeg var inde og få tilrettet idag...

Hjælp med at krydse fingre for min Bedstefar!!

/Ida

søndag den 16. august 2009

Noget om søskende

Når man bliver mor til to oplever man, hvordan søskende har en indbyrdes forståelse og hvordan de ligner hinanden og adskiller sig fra hinanden. Jeg undres over, at to i princippet ens produkter kan blive så forskellige. Hver dag fascineres jeg over, at de to små mennesker, jeg har bragt til verden, er to så store personligheder (ja, det synes enhver mor vel om sine børn ;)).

Et par pudsigheder i forbindelse med Linas fødsel - den anden har dog intet med søskendeskab at gøre, men den er værd at huske alligevel:

Den nat Lina blev født var mine forældre barnepiger for Annika. Lina blev født kl. 00.49 - og næsten på klokkeslet var Annika vågnet fra sin ellers dybe nattesøvn - sjette sans??

Min kære svigermor kunne ikke huske datoen for min termin med Lina (d. 20. maj) og havde i sin kalender skrevet "barnebarn" d. 16. maj - den dag, hvor Lina blev født.

Da Lina fyldte sine lunger for første gang og kom med sin første gråd, kigger Pelle og jeg på hinanden, og Pelle siger; "den lyd har vi vist hørt før" - vi kunne med det samme se, at der var ligheder mellem de to søstre, men vi havde ikke forventet - eller tænkt over - hvor ens deres stemmer, gråd og lyde måske ville være. Vi begynder at frygte for, hvordan det bliver, når Lina begynder at få et sprog, for de to tøser har bare den samme stemme...det er faktisk lige før, det er skræmmende. Husker at mine forældre havde svært ved at høre forskel på Jakobs og mine stemmer, da vi var små - mon det gælder sådan for de fleste søskende? At deres stemmer ligner hinanden?... Tanken har strejfet mig, at det måske er et levn fra fortiden; at vi skal kunne kende vores børn fra andres, og dermed har naturen sikret, at børn af samme forældre lyder ens?

Den første nat efter Linas fødsel fik vi som bekendt allernådigst lov til at overnatte på fødestuen. Kl. tidligt om morgenen lå jeg - stadig med adrenalinen og lykkerusen susende i kroppen og kiggede på min nyfødte. Jeg tænkte; Annika er temperamentsfuld og stædig - Lina er blid og eftertænksom. Jeg er spændt på, om jeg får ret - lidt ret har jeg nu haft. Lina er mildere og mere tålmodig end sin storesøster, men hun er bestemt også stædig - omend knap så stædig som Annika ;)

Allerede nu kigger Lina med et særligt blik på Annika - og Annika kigger på Lina med det samme blik - som om de har en indbyrdes forståelse for hinanden, som om de ved, at de to hører sammen på en særlig måde.

Igen undres, fascineres og forundres jeg over mine børn...de to piger, jeg elsker så højt!! :)

/Ida

lørdag den 15. august 2009

Billedespam
























































Glemmebogen

Det gælder om at få nedskrevet alle små sjove episoder og finurligheder, mens man stadig kan huske dem. De små ting, man undres, fascineres og mores over hver dag har det med at gå i glemmebogen. Så her kommer noget af det, jeg smiler over i øjeblikket:

Annika:
- Kan nu se, når noget er fjollet; når man tager bukserne på hovedet, bruger en vådserviet som hat, siger noget fjollet i en leg...det er altså fedt at kunne joke med hende :)
- Eksperimenterer rigtig meget med modsætninger; inde, ude - stor, lille - dreng, pige - kold, varm - våd, tør etc
- Forleden morgen, da jeg tog tøj på, kigger hun forelsket på mig og siger: "Eeeeeigh Mor - FIN!!" Helt fantastisk at få ros af min store pige! :)
- Er blevet meget videbegærlig; hvad er det? eller hvem er det? kommer mange mange gange fra hende hver dag - hvis hun synes ordet er værd at gentage, gør hun det, hvis ikke siger hun "ja", som om at det vidste hun da godt :D
- Kan glæde sig og være ked af det på andres vegne - ser f.eks. et andet barn på legepladsen, der leger med sin mor og griner, så griner Annika også...det samme hvis hun ser et barn der er ked af det, så "græder" hun (hun lader som om hun græder)
- Leger rigtig rigtig mange rollelege; laver mad, putter dukkerne, skælder dem ud, opdrager på dem, bøvser dem og aer dem
- Er begyndt at finde alternative løsninger, når der er noget, hun ikke må; må hun f.eks. ikke lege med lyset, finder hun en dukke og får dukke til at lege med lyset - nogle gange må vi skælde dukke ud og andre gange gør hun det selv :D men vi synes, det er vældig kreativt fundet på :)
- Øver sig på navne; Oskar, Michael, Maria, Jelina, Theis (alle fra hendes vugger), Jakob, Nanna, Sille, Atle, Benedikte, Bedstemor, Bedstefar, Farmor, Mor, Lina, Far, Oldemor, Oldefar. Så min næste plan er at få malet et stamtræ på væggen i hendes værelse, hvor jeg vil sætte billeder i af familien :)
- Begynder at forstå begrebet "senere". En aften havde Pelle sagt, at hun skulle have børstet tænder, men kom til at se, at klokken ikke var så mange, som antaget, så han sagde, at de lige kunne lege lidt - Annika peger på tandbørsten og siger "senere" - og der er flere eksempler
- Øver sig på farverne - men rammer langtfra rigtig hver gang :)
- Øver sig på mængdebegreb - når der kun er én, så er der en, er der mere end en, så er der to :D prøver at få hende til at sige "mange", når der er flere end hun kan overskue - men hun siger altså stadig bare "to".
- Kan nu hoppe helt rigtigt; med fødderne samlet og begge fødder slipper jorden "Jeg gik mig over sø og land" er en af favoritsangene - og vi skal naturligvis til "hoppeland" hver gang - en gang imellem laver vi lige en afstikker til "klappeland"

Lina:
- Er kommet sig over 12-ugersspringet og galopperer derudaf i udviklingen
- Mærker nysgerrigt på vores ansigter
- Følger os med øjnene
- Er meget optaget af sine hænder og fødder - og vi skal tænke over, hvad for noget tøj hun får på, når hun skal sove...det skal helst ikke være for grafisk, så er hun helt væk i at stirre på sin arm, så hun ikke kan sove :D
- Dasker til og griber ud efter og får fat i legetøjet på aktivitetstæppet
- Kigger på sig selv i spejlet
- Kigger laaaangt efter vores mad, når vi spiser :D det er hun altså for lille til, men det er lige før mundvandet løber ned af hagen på hende...tror faktisk vi har fået en madglad lille pige...
- Er begyndt at føle en smule empati; hun græder, når Annika gør...og så græder Annika mere fordi Lina græder...det er en ond cirkel - men også lidt sødt og komisk :D
- Griner eller smiler meget, når vi kilder hende
- Bruger stemmen endnu mere nuanceret end før springet - der er bare SÅ meget mere lyd på hende, end der var på Annika, da hun havde samme alder...det er så skønt!!

Elsker at se de to små mennesker udvikle sig og opdage verden!!

/Ida

fredag den 14. august 2009

Hverdagsberetning:

Et sted mellem kl. 06.30 og 08.00 vågner en af mine piger - som regel vågner den anden kort tid herefter. Jeg står op og finder tøj frem til Annika, og bærer hende ned i stuen, mens Lina enten blunder videre eller ligger og kigger i dobbeltsengen. Jeg henter Lina ned og placerer hende i kravlegården (hvis hun altså er vågen), mens jeg skifter Annikas ble og giver hende tøj på. Annika kommer i højstolen og får serveret sin morgenmad (havregryn med mælk eller yoghurt) foran morgenbørneTV. Så er det tid til, at Lina får skiftet sin ble og kommer i tøjet - og får sin morgenammetår. Når det er overstået, er Annika som regel færdig med sin morgenmad, og skal lige have tørret mund og hænder, inden hun slippes løs. Så skal pigerne holdes glade og skadesfri (det sidste gælder dog kun Annika :D) indtil det er tid til at pakke dem sammen i bilen for at trille mod vuggeren. Hvis Pelle ikke har nået det, skal jeg lige have smurt en eftermiddagsmadpakke til Annika og have pakket hendes taske, så overtøj og fodtøj passer til dagens vejrudsigt.

Så er det på med Annikas sandaler og jakke. Derefter pakkes det hele i bilen og jeg har 10 minutters fred på forsædet, mens vi kører i vugger. Herefter skal alt pakkes ud igen, og jeg slæber Lina i autostol og Annikas pakkenelliker ind i vuggeren, mens Annika trallende laller efter mig og skal vende hvert et blad og kommentere hver en fugl, skovl eller flue, vi møder på vej henover børnehavens legeplads. Vel inde i vuggeren er det tid til at få en lille morgensludder med personalet, få givet evt. beskeder og så få sagt farvel til Annika (hvis hun da har tid). Så slæber jeg Lina ud i bilen igen (hun er ved at være tung!!) - på vej hjem handler jeg, hvis vi mangler noget.

Vel hjemme er Lina som regel vågen lidt og jeg nyder at slappe af med lidt babypludren og smil fra min yngste, der indtil det tidspunkt på dagen er sat lidt i baggrunden - og jeg kan endelig få mig noget morgenmad. Så skal hun puttes - så jeg triller en tur med vognen og krydser fingre for, at det er en af de dage, hvor hun godt gider at sove ;) en dag endte jeg med at sidde og trøsteamme hende ovre på bænk på legepladsen :D stædige lille appearat!! Med lidt held sover hun et par timer, og jeg kan få mig noget frokost, få slappet lidt af, kigge lidt på mine netmødregrupper og planlægge lidt bryllup. Når Lina vågner igen, er hun sulten og hun får en tår, en tør ble og lidt mor-tid - så kommer hun i kravlegård eller skråstol, mens jeg ordner lidt forskelligt praktisk; opvask, vasketøj, oprydning, etc...

Så er det som regel tid til at hente Annika. Kører altid afsted med et håb om, at hun er i godt humør, så går eftermiddagen altså noget nemmere!! Scenariet fra morgenen gentager; jeg slæber ind og ud af bilen, snakker med personalet om Annikas dag, Annika skal altid have en tår vand og lave et par andre svinkeærinder, inden hun frivilligt følger med ud i bilen. Jeg nyder igen køreturen, mens jeg snakker med Annika. Hun er begyndt at kunne give udtryk for, hvad hun har lavet; Michael, lege, gynger, siger hun f.eks. - og hun kommenterer alt vi kører forbi, som hun kan ordet på; bil, mejetærsker (meje), cykel, bus, dame, mand, pige etc - og jeg bekræfter hende i det, hun ser...det er nu ganske hyggeligt.

Hjemme igen - Annika og jeg får os en eftermiddagssnack (som regel frugt) - og så er der dømt fri leg :D Annika leger selv, mens Lina får endnu en ammetår - er hun træt, bliver hun puttet ellers kommer hun i kravlegården. Hun sover som regel, når vi kører bil, og nogle gange er den halve times tid lur nok til hende. Vil hun hverken være i kravlegård eller sove, kommer hun en tur i beco'en, som hun endelig er blevet stor nok til at sidde behageligt i.

Kl. ca. 16 kommer Pelle hjem - til STOR glæde for især Annika. Kl. ca. 16.30 påbegynder en af os madlavningen - ofte flankeret af Annika. Nogle dage kommer Pelle senere hjem og jeg må jonglere med to unger og madlavningen på en gang - kan godt give lidt sved på panden og hektisk stemning. Kl. 17.45 spises der aftensmad - som regel sidder jeg og ammer og ender med at spise kold mad...en mors lod. Herefter skal der ryddes op efter maden, og Annika leger igen (alene eller med sin far - mor dur ikke rigtigt på det tidspunkt...tror hun synes, hun får nok mor resten af dagen) - hver 2.,3. dag kommer hun i bad og oprydningen må vente, da Lina som regel kræver en arm på det tidspunkt. Kl. 19.15-19.30 kommer Annika i seng - efter vi har brugt en krig og en kildetur på at få hende i nattøjet, børstet tænder etc. Kl. 19.30-19.45 er der ro fra hende og Pelle og jeg kan endelig få vekslet et par ord med hinanden.

Omkring kl. 20.30 kommer Lina i bad og vi gør hende klar til natten - som regel er det mig, der står for det meste af det, mens Pelle enten rydder op eller får slappet lidt af.

Kl. 22.00 går Pelle i seng - er jeg heldig sover Lina og jeg kan også komme i seng - hvis ikke bliver jeg oppe, indtil hun sover (og misunder Pelle, at han kan gå i seng, når han er træt). Jeg kommer som regel senest i seng kl. 23.30, hvor jeg meget træt falder i søvn - når altså jeg har tømt mit hoved for bryllupsplanlægning. Lina er vågen 1-2 gange hver nat, hvor hun bliver ammet og som hovedregel falder hurtigt i søvn igen.

Næste dag starter det hele forfra. Hver mandag går jeg desuden til efterfødselstræning i det lokale fitness-center sammen med min mødregruppe, som jeg også mødes med en dag om ugen.

/Ida

mandag den 10. august 2009

Hvad skete der lige med den måned?

Den ene uge tager den anden, tager den tredje...tiden FLYVER bare afsted og jeg kommer helt bagud med at få skrevet om, hvad der sker i det lille hjem. Måske er det fordi, der sker så meget, at tiden går så hurtigt?!

Pigerne bliver sjovere og sjovere for hver dag.

Lina kan man føre lange samtaler med på baby-sprog - hun agry'er, ih'er, heeej'er i et væk...tonelejet går op og ned og lydniveauet ligeså - hun råber ind imellem, så man overraskes over, hvor store lyde det lille menneske kan frembringe. Hun er meget nem at få til at smile, udviser allerede en stor del humor og har også grint med lyd på mere end en gang. Hun er også begyndt at række ud efter ting; Annika, os og legetøjet. Så nu kan hun underholde sig selv med legetøj ind imellem - indtil nu har hun været meget glad for uroen i kravlegården, men har på fornemmelsen, at den er ved at være lidt for lidt "actionpacked", så tror snart vi må have aktivitetstæppet i kravlegården i stedet :) Hun er nu vokset helt ud af str. 56 og nærmer sig vel de 6 kg vil jeg tro. Hun er en dejlig lille basse med ægte marcipankinder ;)

Lina er igang med et tigerspring lige pt - så hun er totalt efter bogen; morsyg, humørsvingende, bange for "fremmede" (selv sin bedstemor!!) og mærkelig med søvnen. Idag har været lidt bedre, så håber hun er på vej ud af det igen ;)

Annika bliver jo 2 år lige om lidt og er virkelig kommet i selvstændighedsalder - "min tur" siger hun, når hun vil selv - og hun vil gerne det meste selv ;). Hun lærer mange mange nye ord hver dag, når hun er i vugger er der dømt gætteleg, for hun udtaler selvfølgelig ikke ordene korrekt, så vi skal gætte os frem til, hvilke ord, hun prøver at sige :). Navne er begyndt at komme på repertoiret - yndlingsnavnet er Michael, som er hendes bedste ven oppe i vuggeren :) herefter kommer Theis, som er medhjælper i vuggeren (han stopper desværre snart :( ... ). Desuden ved hun også, at hendes mor hedder Ida ;) en aften i sidste uge prøvede hun grænser af, og lå og kaldte på mig (Mor), jeg reagerede ikke, hvorefter hun begyndte at kalde "Idaaa, Idaaa.....Ida-Mor" :D :D :D det kunne jeg altså alligevel ikke stå for, og gik op til hende - det skulle jeg aldrig have gjort, men det er en helt anden snak - hehe...det tog i hvert fald noget længere tid at putte hende end det nok ellers ville have gjort ;)

Ellers er mit hoved fyldt op med bryllup-/barnedåbsplanlægning ;) der er meget at tænke på, og jeg kan have lidt svært ved at finde ro om aftenen, når jeg er kommet i seng....men jeg nyder det :) Indtil videre er der styr på:

- Brudekjole og sko
- Indbydelser
- Lokaler
- Kirke

Så mangler vi bare resten :D men har også kun været igang med planlægningen i 14 dage, så det skal nok komme. Vi ved, hvor vi vil have maden fra, men har ikke kunnet komme igennem på deres telefon i sidste uge, så håber det betyder, at de havde ferie der - der er lukket om mandagen, så mon ikke der er mulighed for at komme igennem til dem imorgen?!!

/Ida The Weddingplanner - og mor til to tidsrøvere ;)