Den lille forskel..

eller store forskel? På mænd og kvinder tænker jeg...

Jeg har lidt svært ved at kommunikere med primærpædagogen på Annikas stue - og har egentlig følt, at hun talte ned til mig - tænkt, at hun så mig som mindre intelligent og ikke særlig klog på mit eget barn.

Et par eksempler:

- igår da jeg afleverer Annika er hun lidt betuttet ved det - uden nogen umiddelbar årsag. Hun kommer over til H, og jeg siger farvel...lige derefter kommer der en dreng hen og giver hende et kram, hvilket får Annika til at græde. H begynder straks at forklare, at hun ikke mente, at det var det andet barns skyld og og og... Og jeg blev ved med at forsøge at få hende til at forstå, at jeg sgu da godt vidste, at det bare lige var for meget for Annika lige i den situation; det fik hendes ellers så tappert tilbageholdte tårer til at flyde over...

- en anden gang får hun et skub lige idet vi kommer ind af døren - det havde været en skæv morgen og skubbet fik hende til at græde (nogle gange skal der bare ikke så meget til) - og H begyndte igen at forklare og undskylde; Det er sådan noget børn gør og det har ikke noget med Annika at gøre - og de kan jo ikke være alle steder på en gang... Igen tænker jeg; det er sg* da indlysende kvinde - jeg ved godt, at det ikke har noget med Annika at gøre - og jeg forlanger ikke, at de skal have et øje på hver finger...

Og sådan er det bare hele vejen igennem - jeg føler hun forklarer "goddag-mand-økseskafts"-agtigt og jeg har tænkt, at hun må tro, jeg er enormt uintelligent, siden hun føler, hun skal forklare sig ud af alting. Og det har gjort mig ærgerlig...

Jeg snakkede så med Pelle om det, som kunne fortælle, at hun var ligesådan over for ham - han havde slet ikke tænkt i, at det havde noget med ham at gøre - men mere, at det nok bare var hendes måde at være på.

Så er det jeg tænker, om det har noget med forskellen på mænd og kvinder at gøre? Kvinder har det med straks at tage det personligt; "H gør sådan, fordi hun ikke tænker særlig højt om mig som mor" - hvor mænd tænker i helt andre baner "Nå, sådan er hun nok bare"...

Hvor ville det være befriende, hvis ikke man hele tiden følte man blev målt og vejet som forælder i børnenes institution - ikke desto mindre har jeg det sådan! Måske fordi jeg ved, hvor meget der ind imellem blev snakket om forældrene i den vuggestue jeg arbejdede i i en overgang inden vi fik Annika...?

Hjem kære hjem

Så er der efterhånden blevet så meget hjem over vores nye hjem, at det faktisk er HJEM!! Der mangler lige en lampe i soveværelset og i køkkenet - og noget hygge i soveværelset, men bortset fra det, så ELSKER jeg vores nye hjem :) jeg synes, der er blevet SÅ hyggeligt med små hyggekroge og dejlige ting på væggene, som jeg bliver glad af at kigge på :)

Jeg har fået frisket skabene på værelserne op med hyldepapir - og elsker resultatet! Hyggekrogen med barstolene i køkkenet er blevet favoritstedet at sidde med en kop café au chocolat, radioen og morgenmaden, når jeg har afleveret ungerne - og når jeg ikke skal på uni.

Jeg nyder, at vi har fået mere lys og rum, at lejligheden er udnyttet 100% og at der kun er én etage. Jeg savner ikke vores lille frimærke af en have, som vi havde før, men nyder, at der er legeplads i gården, naboerne er "længere væk" end de var i rækkehuset (til trods for at vi nu bor i lejlighed - vi ligger bare rigtig heldigt!) og naturen og himlen er lige uden for vinduerne - vi har solopgangen igennem vinduerne mod øst og solnedgangen gennem vinduerne mod vest - lejligheden vender perfekt!

I det hele taget så elsker jeg at være i vores nye hjem...som der her kommer TOTALT billedespam af ;)
 

Skabene i soveværelset

Gangen set fra soveværelsesdøren - Linas værelse til højre og Annikas værelse for enden af gangen

Gangen set ind mod Linas værelse

Linas værelse

Linas værelse

Linas værelse

Linas skab

Gangen mod Annikas værelse

Annikas værelse

Annikas værelse

Annikas skab

Gangen set fra Annikas værelse

Gangen - til venstre i billedet døren ind til soveværelse - midt i billedet døren til stuen

Gangen

Hygge på væggen i gangen

En sød lille dreng ;)

Stuen

Stuen

Stuen

Stuen

Favoritkrogen i køkkenet!

Vores lille familie :)

Spisekrogen i stuen

Udsigt fra de vestvendte vinduer

Udsigten fra altanen mod øst

Udsigten fra altanen - mod nord

Udsigten fra altanen - mod syd

Og så kom vi vist hele vejen rundt :D

"Av for saaaatan"

Annika er begyndt, at sige "av for saaaatan", når hun slår sig...så ser man pludselig sig selv i et blændende klart lys prøvede så at lære hende, at det altså hed "av for pokker" - det blev så til "av for kokker" som jeg jo så ikke kunne lade være med at grine af...og tænke om det nu var bedre end "av for saaatan"...

Hun siger også "Kæft det regner" eller "kææft det koldt"

Pokkers altså :D

De berømte guldkorn ;)

Her er et par stykker fra de sidste par dage :)

Igår ringer jeg hjem inden jeg kører fra uni i Århus - har sent fri om onsdagen, så klokken er 17.30 - Annika vil ALTID snakke med mig, når jeg ringer, så det skulle vi da også igår jeg spørger hende selvfølgelig, hvad hun har lavet idag

Annika: Leget (pause) hvor' du henne?
- Jeg er i skole, men jeg kører snart...
- Kan du se at komme hjem!!!
- (jeg undertrykker et smil og lover, at jeg kører ligeså snart vi har sagt farvel)
Idag står jeg i køkkenet, hvor farsbrødet er i ovnen, Annika kommer ud og giver sig til at dufte effektivt (I ved helt sikkert, hvad jeg mener ) jeg spørger;
- kan du dufte aftensmaden?
- Ja....(hun dufter igen)
- kan du gætte, hvad vi skal have?
- Nej...(hun dufter igen )
- Det er farsbrød, du kan dufte
- (efter tænkepause - og med en slet skjult skuffelse i stemmen) Hvor er mit brød henne?
:D :D så måtte jeg forklare hende, at farsbrødet ikke kun var fars men var lavet af noget, der hedder fars, som man også laver frikadeller af ;)

Børnehavegloser

Annikas værste skældsord, som man kan kalde andre, når man er RIGTIG sur og gal: "Din lille frø"

Pelle fortæller Annika, at Bedstemor og Bedstefar kommer - Annika: "Mig ELSKER dem, de er mine venner"

"Skal vi lege sammen" er blevet hendes nye måde at komme til os - tidligere hed det "du lege mig?"

Hun kan stille sig op med hænderne i siden, og sige "ve' do hva' mor?!" og så griiiiner hun... ;)

Og så er klokken blevet et emne - igår proklamerede hun pludseligt, at klokken var "tyve over ti"...og så fniste hun...hun har jo ikke den fjerneste idé om, hvad dét så betyder. Hun spørger også ofte hvad klokken er, og når hun får svar, kan hun heller ikke lade være at fnise :D

Passioneret bliver man også af at gå i børnehave - hun ELSKER bedstemor, bedstefar, farmor, SIN lillesøster, mor, far og dukker naturligvis og hun SAAAVNER også (de samme som hun ELSKER )

Imorges sagde hun på vej i børnehaven, at nu skulle hun på arbejde, da jeg spurgte hende, hvad hun laver, når hun arbejder var svaret "rutsjer"...tænk sådan et arbejde vil jeg gerne have ;)

Elsker den udvikling hun er i - hun er igen sit gamle selv - selvom hun er helt vildt træt, når hun kommer hjem(!!), så er hun ikke længere ved siden af sig selv. Hun har fundet sine ben og vokser nu med opgaven...og dét er bare så dejligt!

Lina GÅR og Annika er nu helt blefri...

Jo jo - det der med udvikling, det kan vi godt finde ud af herhjemme ;)

Lina er nu helt holdt op med at kravle - nu går hun kun. Jeg har været afsted fra igår morges til idag sent på eftermiddagen, og der var bare STOR fremskridt at se på hende - hun bliver bare mere og mere sikker...og forsøger også at løbe :D det går det nu mindre godt med ;)

Og så er Annika blevet 100% blefri. Hun har ikke haft ble på siden lørdag formiddag - og der har kun været ét uheld, hvor hun tissede i sengen om natten...fordi de dumme forældre havde glemt at minde hende om at tisse af (fyyyyh!!!) synes bare det er SÅ sejt! Og hvor er det skønt kun at have et blebarn :) :)

Annika, Annika, Annika...

Annika har haft det svært med alle de omvæltninger, der har været i hendes lille liv - og hvor har det været svært at være vidne til. Hele hendes verden er blevet vendt op og ned; det trygge liv i kendte omgivelser både hjemme og i vuggestuen er væk - min lille pige har skullet lære at være en stor pige; en stor pige, som skal lære, hvordan de sociale spilleregler er i en større social sammenhæng. Hun er gået fra at være den ældste på en stue med 13 børn, hvor hun var meget ombejlet, opsøgt og populær til nu at være den yngste og samtidig den nyeste i en børnehave med mere end 50 børn. De er i børnehaven opdelt i grupper, som de har samling sammen med og spiser frokost sammen med - men resten af dagen, er der fri leg i hele børnehaven - dvs. alle børnehavebørnene er sammen - og det havde den lille vuggestuepige, der kommer fra en meget struktureret miljø, lidt svært ved at vænne sig til. Det har ikke givet sig til udtryk ved, at hun i børnehaven har været ked af det eller pyldret - men hun har haft et enormt stort tryghedsbehov derhjemme. Hun har været og er ekstremt træt, når hun kommer hjem fra børnehaven - og er derfor på tværs, pyldret, urimelig og opmærksomhedssøgende på en ikke altid lige positiv måde. Vi har haft enormt mange kampe med hende, hun har haft tudeture, hvor hun hulkende har sagt "mig saaaa-aa-aavner min gamle vuggestue" - "mig eeeelsker min gamle vuggestue", hun har ikke villet spise, er faldet i søvn på de mest mærkelige steder og tidspunkter og har i det hele taget været langt fra den glade pige, vi ellers kender så godt.

Det har været hårdt - og det har det været for os alle fire. Jeg har brugt meget energi på at tænke på Annika, være opmærksom på hende, lytte til hende, prøve at forstå hende og hjælpe hende så godt som muligt - al den krudt jeg har brugt på hende er gået fra Lina - for Lina har klaret forandringerne fuldstændig fantastisk; hun er glad i vuggestuen og glad derhjemme...Lina er bare en glad og meget ubekymret lille pige...hun har til gengæld savnet sin storesøster og sin mor rigtig meget - opsøger Annika og bliver afvist (Annika: "Mig gider ikke lege med Lina...mig har leget heeeeeele dagen"), og så bliver Lina sur og frustreret og så pander hun Annika en - og så kan I nok forestille jer resten af scenariet. Lina kræver også min opmærksomhed, bliver ked af det og jaloux, når Annika sidder hos mig... Så lige i øjeblikket leger mine to piger ikke ret meget med hinanden...for de har svært ved at enes :( håber det vender bare lidt, når Annikas overskud begynder at vende tilbage....og det er begyndt at vende tilbage... Men for pokker hvor er det svært at dele sol og vind lige...

I weekenden gav jeg Annika en hulens masse på mor-kontoen - vi havde bare den hyggeligste dag længe! Sådan en af de der dage, der kan give Annika noget af hendes overskud tilbage, så hun kan blive 100% sit gamle selv - og det har hjulpet!! (Tror jeg, for jeg har ikke været hjemme siden tidlig igår morges ;))

Vi startede lørdagen ud med at drage ned på Viborg Hovedbibliotek - som har en fantastisk hyggelig børnebiblioteks-afdeling - vi brugte 1½ time dernede, hvor Annika fik leget en masse og vi fik lånt bøger, musik og et computerspil, som vi dog ikke har prøvet endnu. Så var vi en tur i gågaden, hvor jeg stødte på en gammel gymnasieveninde (hyggeligt!!!), Annika fik en is og en bunke nyt tøj (skal vist snart have deponeret mit dankort ;)). Så trillede vi i Jysk og Bilka for at købe gardiner - og derefter kørte vi på Mc Donalds og spiste frokost - vi var afsted i 5-6 timer og RÅhyggede os bare. Annika nød bare 140% at vi to bare var sammen!! - og dét gjorde jeg også! Det var simpelthen så dejlig en dag!

Jeg tror, at den hårde tid, som Annika har haft har været noget, som kun vi i den nærmeste familie har opdaget - i børnehaven beskriver de hende som et velfungerende barn, der opsøger udfordringer, der leger hele dagen, opsøger de andre børn osv - så hun klarer det godt, men har selvfølgelig brug for at bearbejde - hvilket hun gør herhjemme. Hun har naturligvis udviklet sig og vokset med den opgave der hedder "Sådan går man i børnehave" - og hun begynder at finde sine egne ben i den nye rolle!

På mandag går det løs...

uha - hverdagen venter lige om hjørnet. På mandag starter jeg op på studiet igen for fulde gardiner - på det studie, jeg går på, starter hvert semester op med en uges hardcore intensiv undervisning, hvor vi gerne skal lære det hele på den halve tid - og ender med kun at kunne huske en fjerdedel - men det betyder, at jeg har undervisning i Århus fra 9-16 alle dage i næste uge...og har jo lige en times kørsel hver vej, der skal lægges oveni...kommer til at savne dem herhjemme sindssygt meget, det bliver så vild en omvæltning - og vi er mere end almindelig spændte på, hvordan pigerne reagerer på det...

Jeg regner med - grundet arbejdspresset i næste uge - at skulle overnatte hos min dejlige Bedste i Aabyhøj et par nætter, det bliver så mærkeligt næsten ikke at skulle se familien og bare være STUDERENDE for fuld udblæsning. Heldigvis er det kun den ene uge, der bliver så tæt pakket med undervisning + opgaveskrivning (der skal afleveres en opgave mandagen efter vi starter) - fremover bliver der undervisning tirsdag, onsdag og fredag - hver gang af 3 timer - oveni det kommer der selvfølgelig en kæmpe bunke læsning + opgaveskrivning + tre skriftlige (lange) eksamener i november samt et projekt, der skal skrives på 3 uger i december...farvel julehygge... :( det er sg* lige før, jeg snart skal begynde at købe julegaver, selvom det strider mig imod...

Men trods det, at jeg ved, at der venter mig et seriøst hårdt semester, så glæder jeg mig faktisk også - det skal nok blive godt og ikke mindst sundt at få gang i de små grå igen!

Meeen altså hvor er de 14 mdr herhjemme på barsel gået hurtigt altså! Det har været dejlige 14 mdr, men det har skam også været hårdt...især i perioder! Og da især med flytningen, inst-skift, børnehavestart og hvad vi ellers kan byde på af store begivenheder - bryllup og begravelser deriblandt....

Så snart er vi også en af de der familier, hvor enderne skal mødes...hverdagen banker på....og den kommer i overmorgen!!!...

Vores nye "væg-over-sofaen"

Var blevet træt af det maleri, vi plejer at have til at hænge over sofaen, og ligeså træt af, at vi slet ikke havde nogle billeder af ungerne oppe at hænge - det til sammen gav dette (se billede) - og jeg er bare MEGAtilfreds. Jeg synes, det er blevet SÅ godt, selvom min bettebror mente, jeg havde for meget tid, siden jeg gad give mig i kast med at male sådan en ramme :D men så lang tid tog det nu altså ikke ;)