Sikke en periode vi har været igennem. Ved næsten ikke hvor jeg skal starte - er simpelthen så flad og brugt, men nu må jeg hellere få skrevet noget ned om de sidste tre ugers tid.
Annika fik dræn i for 2½ uge siden - selve operationen gik fint. Vi var begge derinde og sad ved hende, da hun kom i narkose. Hun er jo vant til at få sin maske for astmatisk bronkitis, så det vi havde på forhånd forklaret hende, at hun skulle ind til ørelægen og have maske, hvor hun skulle trække vejret og så ville hun falde i søvn, og ørelægen ville få av i ørerne til at gå væk. Så hun virkede rimelig klar på, hvad der skulle ske. Hun blev naturligvis ked, da hun fik masken, men vi formåede at få beroliget hende rimelig godt. Det var selvfølgelig ikke rart, men det var til at have med at gøre.
5 min. senere var hun færdig. Ørelægen fortalte, at det var gået planmæssigt, og at han havde suget en masse sejt slim ud af det venstre øre især. Da effekten af narkosen begyndte at aftage kastede Annika sig rundt og græd forvirret, jeg kunne næsten ikke holde hende - og hun er jo altså en lille spirrevip på kun 9 kg...sikke kræfter de kan have de små!! Da hun var kommet 100% til sig selv og jeg kunne forklare hende, hvor vi var osv, så faldt hun helt til ro, og vi kunne trille hjem uden problemer.
Da vi kom hjem fortærede hun et større måltid. Om eftermiddagen fik hun feber og vi blev meget bekymrede. Jeg fik fat i lægen, som mente, at det intet havde med operationen at gøre, men var et rent tilfælde... Hun fik panodil efter lægens anbefaling og feberen vendte ikke tilbage...før onsdag eftermiddag...
Jeg tog hende til lægen torsdag, da jeg var bekymret og desuden havde en mistanke om skoldkopper. Ørerne så super ud - men mistanken om skoldkopper blev bekræftet.
Fra torsdag til lørdag tredoblede skoldkopperne sig og feberen rundede 39.5 om natten et par gange og hun kløede i de mange skoldkopper...så det var et par hårde nætter. Det var først henad onsdagen, hun kom på 100% igen. Det eneste, der var godt ved det, var, at hun fik skoldkopperne op til påskeferien, så der var arrangeret pasning de tre dage inden påske (Pelle havde hende herhjemme mandag og hun var ved mine forældre tirsdag-onsdag) - og så kom helligdagene jo.
Oveni dræn og skoldkopper har jeg haft SINDSSYGT travlt på studiet. Vi har haft sådan en rigtig flaskehals-periode med 4 individuelle obligatoriske opgaver på én gang samtidig med offentliggørelse af semestrets store eksamensopgave, som vi i gruppen jo har været nødt til at gå igang med i påsken, da vi arbejder på at aflevere den d. 7. maj i stedet for d. 18. maj, som ellers er deadlinen pga. min graviditet... så ja - behøver jeg at sige, at det har været presset med 8 timers gruppearbejde om dagen efterfulgt af arbejde med mine individuelle opgaver om aftenen plus en syg Annika?
Idag har jeg så endelig afleveret den sidste individuelle opgave, så nu skal der bare krydses fingre for, at jeg består dem alle - så kan jeg nemlig begynde at fokusere 100% på eksamensopgave og når den er afleveret kan jeg holde en smule fri inden eksamenslæsningen venter...og fødslen af Mini også nærmer sig med hastige skridt :)
I weekenden skal vi til KBH for at besøge alle vores venner, og jeg skal have taget mavebilleder af Alex - hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til!! :)
Glæder mig altså ufatteligt meget til efter d. 17. juni, hvor eksamen forhåbentlig er veloverstået, og jeg kan fokusere 200% på mine to piger ;)
Det var en status fra det stressede hjem, der endelig kan puste bare en lille smule ud ovenpå en hård periode, der i øvrigt har resulteret i migræneanfald og alt for mange lidt for smertefulde plukveer hos mig...NU skal der slappes af på sofaen ;)
Knus Ida 35+0
