slut med sut?

Lina er virkelig virkelig glad for sine sutter - men hun skal snart af med dem!! 


Så vi har haft aflevere-sutterne-til-julemanden-snakken. Jeg sagde til hende, at hun kunne ønske sig noget i gave fra julemanden i stedet for - pigebarnets svar: "Ja, så sender vi sutterne til julemanden" - jeg står og venter spændt, for hun lyder overraskende begejstret for idéen - hvortil hun fortsætter "...og så ønsker jeg mig nye sutter af julemanden"....


Hmmm....nogle gange er hun altså lidt for kvik ;)

gravid for tredje gang

Jeg elsker at være gravid, jeg elsker at mærke liv bag maveskindet, jeg elsker alle forberedelserne - mentale som praktiske, jeg elsker at forestille mig hvilken lille personlighed, der er ved at blive skabt inde i mig og jeg elsker de mange spark og bevægelser.

Til gengæld er jeg ikke fan af at være begrænset af min krop. Jeg er virkelig ikke tilhænger af ikke at kunne gøre, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Jeg holder ikke af, at min krop ikke tillader mig at bruge den energi, jeg føler, jeg har ind imellem. Jeg er idag 24 uger og 2 dage henne i den her min tredje graviditet, og det betyder, at der altså er rigtig lang vej igen - alligevel er jeg allerede meget besværet, synes jeg. Jeg får ondt i lænd og skamben, hvis jeg bevæger mig for meget - jeg får (lidt for mange) plukveer, når jeg får lavet for meget - og jeg kan ikke gå så særlig langt før jeg begynder at vralte på den der særlige "jeg-er-virkelig-gravid"-måde. Maven begynder allerede at føles meget tung ind imellem...og jeg synes det er for tidligt!!

Men sådan er det nok bare at være gravid for tredje gang - i en alder af 29 år, må jeg erkende, at jeg er indehaver af en brugt krop, der bærer på et barn for tredje gang. Det kræver, at jeg slapper meget af, at jeg tager mange pauser i mine gøremål, at jeg passer på mig selv...og guderne skal vide, at det er jeg virkelig ikke ret god til. Jeg øver mig. Ret beset bliver jeg vist også bedre, men ind imellem fejler det - som igår, hvor jeg var sprængfyldt med energi og kørte på med gøremål det meste af dagen og havde det fantastisk med det. Jeg var træt, da vi nåede aftenen, men min krop virkede ikke så mærket, som jeg havde forventet......lige indtil idag, hvor jeg har haft virkelig mange plukveer, temmelig ondt i lænden og bare har været træt, træt, træt....så kan jeg lære det, kan jeg (lige indtil næste gang)...

Så kære mig selv, husk, at du er gravid...for tredje gang...og du skal passe på dig selv og din krop for din og for den lille babys skyld.

fødselaren som fotograf

Sådan tager man billeder fra sin fødselsdag, når man lige er blevet 3 år:

Lina 3 år

Onsdag d. 16. maj fyldte Lina 3 år. Som enhver anden mor, kan jeg konstatere, at tiden går hurtigt, og jeg fatter ikke helt, hvor den er blevet af. At det har været tre begivenhedsrige år, kan der dog ikke være tvivl om - to flytninger, en uddannelse, en bryllupsfest og et dødsfald blandt en masse andet...

Lina er dog til stadighed en livsglad pige med stor selvstændighed, stædighed, viljestyrke og en kæmpe portion humor - dem der kender Lina, vil give mig ret i, at hun er helt sin egen...og det på den allerbedst tænkelige måde. Hun er fuld af nye påfund og jeg elsker den måde, hun formår at vende verden på hovedet og se tingene fra nye vinkler. Der er ikke nogen, der skal fortælle Lina, hvordan tingene skal være eller er - for hendes vej, er den rigtige. Det skal nok give hende nogle knubs hen ad livets vej, men mon ikke det også skal vise sig at være en styrke?!!

Hendes fødselsdag startede med sang i sengen - hvilket resulterede i skrig og skrål og "Jeg vil ikke være stor, jeg vil være lille..." - lidt tidligt med en identitetskrise grundet alderen, men ikke desto mindre, er det vist, hvad den lille Lina oplever i øjeblikket.

Hey der er gaaaaaver...

Krisen var dog overstået, så snart hun kom ned og så fødselsdagsbordet og gaverne ;)

Der pakkes nænsomt op.

Storesøster kigger spændt med.

Optaget af kuglerammen (godt gaven ikke var til Annika ;))

Leg med den nye dukkevogn (gaven fra Annika) og de nye dukker.

Pigerne lavede puslespillet her helt selv - læg mærke til hvordan låget med motivet nærstuderes :)

Der blev pakket op og leget med de nye ting - en kugleramme, et kæmpe puslespil, en ny dukkevogn og dukke - og senere på dagen en fjernstyret Bumle-bil og en stor elefantpude til værelset. Når Heidi og Hans-Henriks container ankommer fra Danmark er der ligeledes nye bObles-dyr til samlingen :)

Til børnehavevennerne havde jeg bagt cookies med mini-m&ms og lavet frugtspyd - sjovt nok valgte børnene frugten fremfor småkagerne...især er det pudsigt, da jeg ved, at mange børn hernede er vant til at få meget slik og kager:

Uhmmm cookies

Vennerne :)

Frugtspyddene indtages :)

Lørdag fejrede vi Lina med en lækker brunch og fødselsdagsgæster; Caroline, Ella og Adam, Lone, Anders, Freja og Alexander og så naturligvis Heidi, Hans-Henrik og Ronja, som i øjeblikket bor hos os, indtil deres visum, bolig og container med indbo når herned.

Det var en super hyggelig dag, hvor alle børnene legede næsten uden konflikter og vi voksne fik snakket og spist os en pukkel til i samme omgang ;) Lina blev begavet med en pizza til legekøkkenet og en prinsessekjole med alt, hvad der medfølger af tilbehør af både smykker, tryllestav og sko. Alt i alt en skøn fejring af min lille store pige.

Børnebordet

Fødselsdags-jordbær/blåbærtærte, som var uforskammet lækker!

Uhhm kage (indtaget iført den nye prinsessekjole :))

Tillykke Lina - min store lille pige :)

lyspunkter

Selvom livet i høj grad har vist sig fra sin mere besværlige side det sidste stykke tid, så er det bestemt ikke ensbetydende med, at der ikke er lyspunkter - for det er der bestemt.

Graviditeten står for en del af lyspunkterne, men den står også for en del af bekymringerne og nervøsiteten - for hvordan bliver det at blive en familie på fem? Når Pelle at komme så meget ovenpå, at jeg ikke står med det meste "alene" med tre børn? Som det er nu, så tror jeg på, at han nok skal komme næsten ovenpå - men havde man spurgt mig for tre uger siden, ville mit svar have været mere tøvende...

Men de mange spark fra lillebror i maven står for mange af mine daglige lyspunkter - jeg forsøger virkelig at nyde denne graviditet til fulde, da det med stor sandsynlighed er den sidste, jeg kommer til at opleve på egen krop. Jeg elsker den lille gut i min mave, og jeg glæder mig ubeskriveligt til at møde det lille væsen om 3 måneders tid! At jeg så har mere end svært ved at acceptere, at jeg ikke kan køre på med aktivitet den hele dag, som jeg gerne ville - dét er en helt anden side af sagen ;)

Pigerne - de skønne piger - står for ufatteligt mange lyspunkter. Jeg imponeres til stadighed over deres fremskridt, deres mod, deres udvikling og deres måde at klare det her Dubai på. De lærer hurtigere, end jeg helt kan følge med til og stortrives her i vores del af det store udland. Annika er især galopperet frem med sit engelske og taler nu i sætninger, der gør, at man kan føre lange samtaler med hende på engelsk. Lina gør bestemt også fremskridt i den henseende. Dog er hun mere på forståelses- end på udtrykkelsesniveau indtil videre. Til gengæld er hun meget skarp i sin udtale, hvor Annika godt kan være lidt mere "mudret".

De tager begge en del af de engelske børnesange til sig - og kan begge synge hele Itsy bitsy spider (lille Peter Edderkop) - og kan i øvrigt synge Mester Jacob på fransk (de har fransk ½ time om ugen). Annika går i øjeblikket og synger denne: http://www.youtube.com/watch?v=xIjobdArtiA - som jeg må indrømme, at jeg ikke kendte i forvejen ;). Det er fedt at deres horisont udvider sig, og at de er med til at udvide min horisont! I like!

Og så har den her flytning resulteret i et helt nyt gå-på-mod og en selvsikkerhed hos begge piger. De kunne før godt være reserverede og hænge meget i vores bukseben - de har vendt på en tallerken og er nu selvsikre piger, der går til verden med en helt anden åbenhed, end de før har udvist. Ja - i al beskedenhed, så synes jeg sg* de er seje - mine tøser ;)

Her et par billeder fra den seneste tid:

Min store dejlige pige <3

(kan ikke vende billedet)
Lina har tegnet vores familie <3

Pigernes nye krea-hjørne bruges dagligt!

Annika har taget det her snapshot af min skønne lille pige <3

mange ugers tavshed

Bloggen har igen været ramt af flere ugers tavshed. Mine tankespind har været for indviklede, for tunge og for personlige til at komme på bloggen. Men nu begynder jeg igen at have behov for at tømme min personlige tænketank.

Når ens mand er ramt af kulturchok, stress og angst, så er man meget på - fysisk men i høj høj grad også psykisk. Det har været den hårdeste periode, jeg har været igennem nogensinde...det har været opslidende, udtærende og ganske enkelt vanvittigt krævende på alle punkter. Jeg har været modløs og jeg har kæmpet, jeg har knoklet og jeg har glemt mig selv ind imellem, jeg har tudet og jeg har skældt ud, jeg har beklaget mig og jeg har kvindet mig op, jeg har været helvedes bange og jeg har været fortrøstningsfuld...

Pelles egen kamp har ikke været mindre - af en anden slags, men hvor har han kæmpet - hvor har vi kæmpet for at få ham på ret køl igen. Vi har kæmpet for at få hverdagen til at fungere, for at børnene ikke skulle lide overlast, for at livet igen skulle blive en fornøjelse at leve...

Som jeg har skrevet før, så er vi på vej i den helt rigtige retning. Nu med en psykolog inde over. Indtil videre kun med to sessioner i bagagen, men det er en kæmpe lettelse for mig, at der nu er en tredje part, som Pelle kan læsse af på. Jeg mærkede et fysisk pres lette fra mine skuldre, da han havde haft den første session. Mit håb er lysegrønt. Kampen er stadig i gang, og jeg har indset, at det vil den blive ved med at være længe...det vigtigste er bare, at vi bevarer optismen og en positiv indstilling. Samtidig er kommunikation nøgleordet. Paradoksalt nok har jeg negligeret lige præcis den del på det sidste - ikke den del af kommunikationen, der har handlet om Pelles tilstand, men den del, der har handlet om, hvordan jeg har det.

Helt uvilkårligt har jeg skånet Pelle; ladet være at fortælle ham, om mine tanker og følelser med idéen om, at han har haft rigeligt at se til med at pleje sig selv og rumme sine egne tanker, følelser og problemer. Jeg har fået skæld ud for netop den ting - og jeg prøver at blive bedre - for der er jo altid plads til forbedringer ;)