rutchetur

En følelsesmæssig én af slagsen!

I mandags fandt vi vores hus - weeehuu - der var dømt totalt optur. Vi blev jo ved med at vente på den her ejer, som ikke ville give svar (ikke at vi lå på den lade side i ventetiden, tror ikke vi har tal på, hvor mange mæglere vi har snakket med gennem de sidste par uger). I mandags fik Pelle så fat i en mægler, han ikke har snakket med før - og så begyndte der at ske ting og sager. Hun var meget kvik til at svare og havde op til flere huse ude i The Villa. Et af dem var bl.a. det vi ventede svar på, så Pelle afgav et bud hos hende også. Der gik ikke længe, inden hun vendte tilbage med oplysninger om, at ejeren var i tvivl om, hvorvidt han skulle sælge huset eller leje det ud. Det tog os ikke mange sekunder at smide det hus ud af vinduet og koncentrere os om, hvad hun ellers havde af huse.

Samme dag var vi ude og kigge på et af de andre huse, hun havde. Det så rigtig fint ud - området er langt fremme i processen, og der er mange af husene der er beboet, og hvor der er lavet landscaping. Så vi slog til med det samme - kørte med til hendes kontor og afgav depositum. Vi var helt oppe at ringe - endelig lykkedes det!!! Den næste dag skulle ejeren og entreprenøren gennemgå huset for fejl og mangler, og dermed finde ud af, hvor mange dage der ville gå, inden vi kunne få nøglerne.

Tirsdag var mægleren pludselig ikke til at komme i kontakt med. Da der endelig var hul igennem, kunne hun oplyse, at hun ikke kunne komme igennem til ejeren. Altsammen lidt mystisk - men meget Dubaisk! Pelle kom hjem og havde ikke været hjemme mere end en time, da mægleren ringede.

Hun ringede for at fortælle, at nogle havde budt over os, og at huset ikke var vores alligevel. Men at hun havde nogle andre, vi kunne se på!!!! Pelle var rasende....tror aldrig jeg har set ham så sur....jeg var knust, virkelig sønderknust. Har sjældent været så slået ud over noget. Jeg tudede og følte mig som naglet fast til jorden. Jeg troede simpelthen det var løgn! Men næh nej. Pelle skred til handling og tog efter aftensmaden ud for at kigge på flere huse sammen med mægleren. Han talte med store men diplomatiske bogstaver og bad hende finde et hus og sørge for en underskrevet kontrakt den efterfølgende dag!

Vi gik i venteposition.

Jeg tilbragte det meste af en time i en skoldhedt karbad i selskab med min krimi. Gik i seng og sov en urolig og meget afbrudt søvn. Onsdag var vi hos Lone, hvor pigerne - eller Annika især - legede og legede og legede med Alexander...sin nyfundne sjæleven. Og hvor vi ventede. Om formiddagen ringede mægleren, at ejeren på det hus, vi havde set mandag var kommet krybende tilbage - forlangte dog 2000 dhs mere i årlig leje, og vi slog til. Kontrakten skulle underskrives samme dag. Jeg bibeholdt en vis skepsis i min angst for at brænde mig en gang til.

Men alt gik og underskriften blev sat på papiret af både ejeren og Pelle på en café et sted i indre Dubai.

Det fjollede var, at jeg slet ikke jublede, da jeg fik det at vide. Tror ikke rigtig det gik op for mig - men det begynder langsomt at ske. For vi flytter i overmorgen! Imorgen skal vi ud og hente nøglerne og søndag ankommer containeren med alle vores ting - såfremt alt flasker sig, hvilket vi håber, men ikke forventer.

Idag har vi været ude at investere i komfur, køleskab, opvaskemaskine og vaskemaskine for sådan en lejebolig er eksklusiv hårde hvidevarer og komfur. Så det gjorde lidt ondt i økonomien, men det er der ligesom ikke noget at gøre ved. Vi skal jo have mad og rent tøj! ....og nej, jeg gider ikke vaske op i hånden for at spare penge ;)

Pudsigt nok har Pelle og jeg kendt hinanden i præcis 8 år lige netop på søndag :) at fejre det med at flytte i en kæmpevilla i Dubai er da faktisk slet ikke så skidt endda. Champagnen må vi tænke os til...så er det godt at have en god fantasi... ... eller noget....