jeg drømte mig en drøm

i nat...


, at jeg gik op af en lang, lang trappe - først havde den gelænder på begge sider, så havde den kun i den ene side og til sidst var der slet ikke noget gelænder - den gik bare lige op i luften...ud i ingenting...pludselig var der et hul i trappen, så jeg skulle tage et skridt længere end jeg kan...

jeg forsøgte og faldt ud i ingenting...men landede uskadt...

Derefter skulle igennem den vildeste forhindringsbane også oppe i højderne... En nervepirrende forhindringsbane med den ene umulighed efter den anden. Jeg kæmpede med alt, hvad jeg havde - og kæmpede og kæmpede. På den vis klarede jeg lige med nød og næppe den ene forhindring efter den anden... og endte med at komme igennem dem alle - med hjertet oppe i halsen og adrenalinen pumpende i kroppen...for enden ventede en præmie.....

.......

.......et Peter Plys puslespil med kæmpe brikker!!!

Hjernen er en underlig indretning - drømmen beskriver vores liv de sidste par måneder... Præmien venter forhåbentlig snart lige om hjørnet - en masse brikker, der som et puslespil bliver samlet og forhåbentlig skaber et fuldendt billede af et familieliv, der fungerer (og ikke et Peter Plys-billede ;))