nedtur

Der er så mange aspekter af den her opstart, der bare trækker tænder ud på alle leder og kanter - og jeg orker næsten ikke at beskrive dem alle. Jeg har lyst til at råbe og skrige, tude og skælde ud...men det hjælper ingen! Det er især det faktum, at vi endnu ikke har fået noget permanent at bo i, der koster på min overskudskonto. Jeg er derude, hvor jeg faktisk ikke ved, hvor jeg skal hente ressourcer henne længere....og ressourcer er jeg nødt til at finde. Jeg føler mig handlingslammet og apatisk... men det nytter ikke noget, vi er nødt til at være praktiske, nødt til at arbejde for at få et hjem hernede... og det virker bare som om, der er så lang vej igen...

Vi har budt på to huse hernede - begge viser sig at være ejet af den samme mand, som er på forretningsrejse til imorgen og derfor først kan give os et "go" eller "no go" imorgen - det har vi ventet på siden weekenden. Vi troede vi spillede på to heste ved at byde på to huse (der er ens og ligger i det samme område, men er fundet gennem to forskellige mæglere - hernede handler man gennem mægler, selvom det er lejeboliger) - men fandt igår ud af, at der var for mange ligheder mellem de to ejere og ræssonerede os frem til, at det måtte være den samme...og det slog mig fuldstændig ud. Jeg orker ikke at skulle kigge på flere huse - jeg orker ikke, at der ingenting sker, selvom vi knokler en vis legemsdel ud af vores bukser....jeg orker det ikke!! Men det nytter ikke noget, for jeg SKAL orke det...