Tristesse...

...er det franske ord for tristhed...

Og jeg er trist i de her dage - har en tendens til kvalme og har ikke lyst til mad...føler mig flad og udkørt og energiløs. Det har været en laaang uge, hvor Pelle har været syg og nætterne har været helt af helvede til, men jeg ved, at det ikke er grunden til min tristesse...

Bedstefar - kære Bedstefar...jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive - alt er efterhånden skrevet eller sagt. Nu venter vi. Venter på det, der er ved at ske...det uundgåelige...det vi alle skal opleve før eller siden... ...

Livet er uværdigt for ham efterhånden - han har ikke kræfter til noget selv længere og han er gnaven og sur - han ender nok også med at skulle have ble på :( nøj hvor er jeg et eller andet sted glad for, at det ikke er en tilstand, han vil komme til at befinde sig i i årevis...

Trist det er, hvad man bliver af at vide, at et menneske man holder så uendeligt meget af og som har givet en så uendelige mange fantastiske oplevelser og gode ting i livet, er igennem det, som min Bedstefar er igennem. Trist er, hvad man bliver af at vide, hvor hårdt det er for min Bedstemor at være der for min Bedstefar og vide, at det snart er slut. Tænk sig at have levet side om side i 54 år og vide, at det snart er forbi...det gør så uendeligt og ufatteligt ondt helt inde i mit hjerte, at min elskede elskede Bedste skal opleve den sorg....og ved næsten ikke, hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende igennem det!! :(
Trist er, hvad man bliver at at skulle bære sin egen og sin families tristesse inde i sig på en gang...det gør ondt i mig at se min mor, fordi jeg ved, hvordan hun har det....og jeg kan ikke bære, at vi allesammen skal igennem det her...

Jeg er bare så uendeligt trist - og ved ikke hvor jeg skal finde humør og energi henne til at være der for min mand og mine børn... Jeg føler mig rastløs og utilpas og træt træt træt... Jeg har lyst til at lave en masse og har alligevel ikke energi til at gøre en skid....

/Ida