Efter brylluppet har jeg virkelig været i søvnunderskud og Pelle har nok været lidt træt af at se mig være træt hele tiden :D for jeg har ikke rigtig hvilet om dagen, da bryllupstingene ligesom skabte et synderligt rod i vores hjem, oveni har jeg været seriøst bagud med vasketøjet, så når Lina har sovet, så har jeg kæmpet en ulige kamp mod rod og vasketøj...men altså Pelle - fantastisk som han er - tilbød at tage Lina natten til lørdag, så jeg kunne få sovet. Samtidig valgte vi, at nu er tiden til at lære Lina at falde i søvn selv om aftenen - den sidste tid har det nemlig taget længere og længere tid før hun er faldet til ro om aftenen...og vi trænger virkelig til at få vores aftener igen...
Vi gjorde det samme med Lina, som da Annika skulle lære at falde i søvn selv; giver nattøj på, ammer, synger "Solen er så rød mor" på armen og lægger hende og tænder så for musikkaninen - og så kommer hun under ingen omstændigheder op medmindre bleen bliver fyldt eller der opstår anden "krisesituation". Annika blev puttet i tremmesengen i sin tid, men Lina putter vi i liften i barnevognen nede i stuen - på den måde håber vi, at hun ikke får forstyrret Annika så meget, indtil hun har lært det (og så slipper vi for at løbe op og ned af trappen ;)). Vi vugger barnevognen så lidt som overhovedet muligt - da det jo ikke gerne skulle blive en vane, at hun skal barnevognsvugges i søvn - men at vugge lidt kan vi altså ikke lade være med ;)
Den første aften tog det 7 kvarter fra vi startede, til hun sov...hun var noget ked af det ind imellem, men heldigvis ikke hele tiden - og kampen var ikke nær så hård, som den vi havde med Annika - heldigvis!!!!! Hun havde fået sidste ammetår kl. 20.00. Hun vågnede kl. 02.30 og Pelle lavede naturligvis en flaske med det samme...men pigebarnet ville sg* ikke have nogen flaske!! Jeg kunne slet ikke forstå det - hun MÅTTE da være sulten - men et forsøg mere med flasken hjalp heller ikke. Pelle ræssonnerede; hvis hun ikke vil tage flasken, så er hun ikke sulten. Så han tog hende på armen - jeg tænkte; "overlad det til Pelle, hvis ikke det går, så siger han til", og blundede hen. Pigebarnet faldt i søvn!!! Uden mad...? Kan det virkelig passe, at hun slet ikke er vågnet af sult?...det kunne det...hun sov videre til kl. 05.45!! Hvor hun så selvfølgelig fik mad ved moar :)
Vi gentog succesen i nat - nu forsøgte Pelle slet ikke flasken. Men pigebarnet sov allerede 20 min efter vi havde lagt hende - ingen vuggen barnevogn og næsten ingen gråd - chok!! Kl. 01.15 vågnede hun og det tog Pelle ca. ½ time at få hende til ro. Således sov hun videre til kl. 04.45, hvor hun gav sig til at pludre (!!?) :D så jeg satte mig og gav hende mad, og lagde hende tilbage i vuggen, hvor hun sov videre til kl. 07.00 :)
Så det er jo fantastisk - tænk hvis vi BÅDE kan vænne hende til selv at falde i søvn OG kan komme natamningerne til livs...det er vildt...og det men natamningerne opdagede vi jo bare ved et tilfælde!! Jeg kan slet ikke komme mig over det :D
/Ida
Ingen kommentarer:
Send en kommentar