Min tale:

Ja, nu var det jo frivilligt for mig som brud om jeg skulle holde tale eller ej. Men nu er jeg jo ikke for god til at holde min mund - og det gør sig selvfølgelig heller ikke gældende idag :) det der med at sige mine følelser højt er jeg til gengæld ikke altid for god til - og slet ikke når det er foran en masse mennesker. Men en dag som i dag er jo ikke en hel almindelig dag...og jeg har lært engang, at man skal træde ud af sin komfortzone for at udvikle sig...så idag træder jeg ud af min komfortzone, så må vi se, hvad der kommer ud af det ;)...
Jeg vil starte med at sige et par ord til mine forældre. Selvom Pelle og jeg har haft papir på hinanden i mere end to år, og at det er mange år siden, at jeg flyttede fra Hedebakken 17, så er sådan et bryllup jo i princippet en afslutning på en periode i livet. I historisk forstand så er det nu, at I som forældre giver mig væk - så at sige. Jeg vil derfor starte min tale med at takke jer - jeg vil takke jer for at have været mig de bedste forældre, man kunne ønske sig og for at have givet mig en fantastisk barndom fyldt med mange skønne minder, som jeg ofte hiver frem i lyset. Jeg spejler mig meget i jer, og det jeg kan huske fra min barndom, når jeg er forælder for mine piger...for uden at lyde FOR selvglad, så synes jeg egentlig, I er sluppet ret godt afsted med at opdrage mig... Samtidig synes jeg, at jeres 27 års lykkeligt ægteskab er værd at være stolt af, og se op til.
Så vil jeg takke min bedstefar for at trodse den grimme sygdom, der er kommet ind i vores liv. Du aner ikke, hvor meget det betyder for mig, at du er til stede idag - jeg er så lykkelig over, at du også er en del af denne store dag i mit liv. Du har altid og vil altid have en kæmpestor stjerne i min bog - du er med garanti den bedste bedstefar i verden! Også du Bedste har altid og vil altid betyde alt for mig... (her fik jeg improviseret noget - kan ikke helt huske hvad)

Og så Pelle, min skat, nu er det din tur til lidt ros. Jeg ved godt, at jeg måske ikke altid er lige god til at fortælle dig, hvor fantastisk du er, når hverdagen tonser afsted - men du skal jo også nødigt blive for høj i hatten ;) nej, det jeg mener er, at du altid er klar med et kompliment til mig, du støtter mig, forkæler mig og er altid meget opmærksom på mig og på, hvordan jeg har det - jeg er ikke altid lige god til at tage imod al den positive opmærksom - for trods 6 år sammen med dig, så kan al den ros og positive opmærksomhed stadig godt gøre mig lidt genert. Men du skal vide, at det at du er så kærlig overfor mig, får mig til at føle mig uendeligt meget elsket, hvilket får mig til at elske dig endnu højere. Den Ida, der for præcis 6 år siden igår mødte dig ved busstoppestedet ved tanken på Hadsundvej i Aalborg Øst er meget langt fra at være den samme Ida, som står her foran dig idag. Den Ida der mødte dig der, var i høj grad meget usikker på sig selv og på hvem hun var. Den Ida der står her idag tror på sig selv og har fundet en indre ro. Hvis det ikke havde været for dig, så er jeg ikke sikker på, at den udvikling ville være sket. Du er den brik i mit livs puslespil, der får tingene til at gå op i en højere enhed - og det elsker jeg dig for. Jeg kunne ikke forestille mig en tilværelse uden dig og uden det, vi har sammen. Et bryllup er en måde at vise verden, at man elsker hinanden - at vi elsker hinanden, men jeg synes faktisk, at den ultimative kærlighedserklæring er at sætte et andet liv i verden...tænk at have så meget kærlighed, at man mener, at man tilsammen kan give endnu et lille menneske en masse kærlighed....og så meget kærlighed har vi - gange to. Og der er ikke stunder, jeg elsker mere, end når vi to er sammen med vores to skønne piger....også selvom kl. er 2 om natten, og vi på en eller anden vis er endt siddende nede i sofaen med to vågne unger...hvordan det gik til, kan jeg ikke huske - jeg må have været for træt ;) Men når vi sidder i sofaen om eftermiddagen hver med et barn på skødet eller vi alle fire ligger i dobbeltsengen og ser "Morgenhår" en søndag morgen, så føler jeg mig lykkelig. Pelle, jeg elsker den lille familie, vi sammen har skabt og jeg elsker dig uendelig højt - tak fordi du ville gifte dig med mig...igen...skål skat...