torsdag den 8. oktober 2009

Middagen og talerne

Efter gaveåbningen fik serveringspersonalet forretsbuffeten på bordet - det så bare vildt lækkert ud! Pelle bød alle velkommen og vi satte os til bords.

Jeg var bare glubende sulten - endelig havde jeg ro nok på mig til at få spist noget!! Og den forret var bare viiiildt lækker! Maden levede virkelig fuldt op til forventningerne. Under forretten kom min fars tale. Jeg synes altid min far har været god til det der med taler - og det var han også den dag :) Jeg har fået talen digitalt, den følger i et andet indlæg - jeg synes det var en fantastisk sjov og skøn tale - og så endte han gudhjælpemig (nej det er ikke et ord jeg bruger så tit :D) ud med at give mig ringen...altså den helt fantastisk smukke ring, som jeg har været forelsket i siden jeg så den første gang, og som jeg havde fået lov at låne lige den dag...den ring, der startede sit liv som min tip-tip-oldefar Per Perssons vielsesring og som senere hen er blevet lavet om til den smukkeste prinsessering med en stor mørkeblå safir i!! Den ring er nu min...det er slet ikke til at forstå...det er en ring, der bare skal opleves og jeg kan ikke få øjnene fra den :D er stadig forelsket i den - og dens historie gør den bare endnu smukkere!

Næste taler var Pelle - som også bare holdte en fantastisk tale med smukke ord til både mine forældre og naturligvis til mig :) han er altså også en god taler!! Hans tale findes desværre ikke digitalt, så den kan jeg ikke lægge op... Men han fortalte om, hvordan han altid føler sig hjemme hos mine forældre og hurtigt har følt sig som en del af familien. Så fortalte han om dengang han anmodede min far om min hånd :) om hvordan de ellers er gode til at være stille sammen, at han nok mente, det var noget, de havde brug for :D (lidt en hentydning til mig og min mor, synes jeg nok liige...hehe). Han fortalte om dengang vi kun havde kendt hinanden i en uges tid, og han fik sagt til mig, at han troede, jeg ville blive en god mor (det har vi grint meget af siden...tænk sig, at han sagde det og jeg ikke blev skræmt langt væk :D) og at han havde haft ret. Han snakkede om min klodsethed, om min evne til at få alt væk og til at bringe kaos i hans liv - på en god måde, mener han ;) det må jeg holde ham op på :D... og han sluttede af med at sige, at han glæder sig til resten af vores liv sammen! ... og det gør jeg også!! Det var bare en supergod tale, som var kærlig, drillende, humoristisk og ærlig - tak for den skat!!

Næste indslag kom fra Jens - der lige tog ordet for en kort bemærkning. På sin egen måde fik Jens sagt til os, at han holder af os og at vi altid er velkomne hos ham til en gang hindbærsnitter :D og at vi er savnet ovre på øen...en dejlig tale :) tak for den Jens!

Fra mine svigerforældre var der en sang på ægte Coltau'sk manér og med Atle på guitar. Desværre var sangen lidt svær at synge, men ordene var fine på trods ;) vi skulle have sunget den en gang mere, så havde vi nok fået styr på pauserne i sangen ;)

Så var det tid til hovedretten - igen superlækker mad!! Men min appetit var lidt forsvundet - dels var jeg næste taler og dels havde jeg ikke spist ret meget dagene op til, så min mave var helt fyldt op efter forretten ;)

Endelig var det min tur til at tale. Det var en tale, der var meget svær for mig - dels fordi jeg godt kan have det svært med at sige følelser højt foran mange mennesker og egentlig er meget privat omkring sådan noget...og så er jeg jo lidt af en tudemarie! Men jeg havde lyst til at holde den tale...og jeg synes det gik godt til trods for en del tårer fra min side - især da jeg havde valgt at sige noget til min Bedstefar. Min tale følger i et seperat indlæg...og taler vist meget for sig selv :)

Atle havde også valgt at holde en tale - hvilket overraskede os...men selvfølgelig positivt! Jeg ved ikke om den findes digitalt...det vil jeg prøve at finde ud af :) Det var endnu en dejlig tale, som vi blev meget glade for...

nå pausetid - fortsætter senere :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar