tirsdag den 6. oktober 2009

Ceremonien

...men op måtte jeg jo. Nede i køkkenet lykkedes det mig at klemme et tørt stykke knækbrød, en muslibar og et glas vand ned, inde jeg forlod et sovende hus for at køre til frisøren i ØSregnvejr. Frisuren blev bare helt perfekt :) nu begyndte jeg så småt at ligne en brud bare lidt...selvom jeg så lidt pudsig ud med højt hår, slør, fleecetrøje, jeans og kondisko og absolut ingen makeup.

Jeg havde fået min mor til at købe rundstykker på vejen - hun havde overnattet hos mine bedsteforældre - da jeg kom hjem, var der hektisk aktivitet. Annika havde lige været i bad og sad i sofaen og så Ice Age helt pakket ind i sin dyne, Lina var lige blevet taget op af badet og Vivi trissede rundt og gjorde lidt forskelligt og forsøgte at vågne. Det varede ikke længe inden min mor dukkede op. Det lykkedes mig at få et rundstykke klemt ned ;)

Bedste ringede midt i morgenmaden, at Bedstefar havde det rigtig skidt, så han meldte fra i kirken og ville sove, så han kunne være med til noget af festen. Selvfølgelig var det ærgerligt, men på den anden side var det egentlig også lidt en lettelse - så skulle vi ikke bekymre os om ham i kirken...jeg krydsede fingre for at lidt søvn og et skud ritalin kunne gøre ham frisk nok til at han kunne overskue at være lidt med til festen...

Nå - så var det tid til make-uppen, så jeg gik ovenpå. Tror vist nok, jeg ammede Lina inden...det kan jeg næsten ikke huske, men det må jeg næsten have gjort. Mens jeg lagde make-up var der stadig hektisk aktivitet; Pelle gik i bad og kom i tøjet, Annika kom i tøjet, Lina blev puttet, vores mødre fik gjort sig færdige og der blev ryddet op efter morgenmaden.

Da den sidste hånd var lagt på make uppen dukkede min far, hans Faster Bente og Sille op. Vi fik knuset og krammet og alle begyndte vist at blive lidt nervøse og spændte - måske lige på nær Sille, Faster Bente og ungerne ;) (Lina sov stadig) - det var snart tid til, at far skulle køre Vivi, Annika, Faster Bente og Pelle til kirken. Vivi rendte rundt med huskesedlen og sørgede for, at det der skulle med til kirken kom med, imens snakkede vi andre på skift med Faster Bente - eller hun snakkede med os...hehe :) Så kørte de...nu nærmede tiden sig godt nok...

Lige så snart de var ude af døren fandt vi kjole og tilbehør frem...vi havde ca 40 min til at gøre mig helt færdig og få Lina vækket og pakket sammen. Egentlig var jeg rimelig rolig på det tidspunkt, men mor var så nervøs, at hendes hænder rystede helt vildt - det besværliggjorde processen med at få snøreryggen i kjolen lidt ;) men det gik og pludselig stod jeg der i min smukke kjole :) vi havde gjort den fejl, at jeg ikke var kommet i mine sko, inden jeg fik kjolen på - så dem måtte mor også hjælpe mig i...og hun rystede bare endnu mere på hænderne, det var helt synd :D...jeg var noget mere rolig, end hun var :D

Vores hus lignede Jerusalems Ødelæggelse - der var bare tøj, dragtposer, legetøj og jeg ved ikke hvad over det hele!! Og jeg følte mig som en elefant i en porcelænsforretning i vores lille hjem :D

Lina blev vækket og pakket i autostolen - lettere desorienteret!! Men vi skulle jo nå noget meget vigtigt ;)

I kirken mødte vi Atle lige inden for tårndøren, og jeg kunne høre lyden af gæsterne - spændende!! Vi fik bakset en stadig desorienteret Lina i dåbskjolen - og så skete det på en eller anden måde, at Atle gik op af kirkegulvet sammen med min mor og Sille - det var altså ikke meningen...og jeg blev ved at sige til far: "Gik Atle? Hvor blev Atle af? Det skulle han jo ikke...han skulle gå bagved os" :D jeg glemte næsten at være nervøs....

Jeg fik min smukke, smukke buket i hånden - den var bare helt perfekt. Og så begyndte orglet at spille og jeg fik et sus i maven...nu var det nu!! Jeg havde sagt til far, at han skulle sørge for, at jeg ikke gik for hurtigt - og den opgave klarede han bare super :) for jeg kom vist lidt til at rende hurtigt på et tidspunkt. Jeg var bare så lykkelig, da jeg gik op af det gulv...og koncentrerede mig meget om at smile i stedet at komme til at se koncentreret ud :) Pelle stod oppe ved alteret og ventede på mig og så bare lige så glad ud, som jeg følte mig. Jeg fik sagt hej til Annika, der sad på min mors arm og så lidt forvirret ud...fik vist slet ikke hilst ordentligt på Pelle - synes dåbefonten var lidt i vejen, så det virkede ikke naturligt at gå over til ham.

Da jeg satte mig ned opdagede jeg, at jeg ikke havde fået min trøje af :D fjollet!! Så den tog jeg af under første salme og fik rakt til min mor - mon der var nogen, der opdagede det?

Det var meget specielt og samtidig helt rigtigt at sidde deroppe foran alteret ved siden af min far og overfor Pelle. Selve velsignelsen gik godt synes jeg - og præstens tale om venskab, tilgivelse og kærlighed var god. Derefter fulgte dåben - og Lina klarede det bare SÅ flot...og det samme gjorde Atle ;)

Vi havde nu sagt ja til hinanden, ja til kærligheden og Lina havde nu fået sit navn. Tilbage var kun den sidste salme - Det Er Så Yndigt At Følges Ad...en smuk sang!! Og så kunne vi gå ned at kirkegulvet side om side :)

Det var dejligt endelig at få lov til at hilse på alle gæsterne og få alle de mange lykønskninger!! Det var bare en fantastisk følelse! Og SÅ vankede der ellers ris...svigerfar havde taget en hel frysepose ris med - mon han ikke havde regnet med, at nogen havde sørget for ris?!! Nå, men ris fik vi i læssevis - og de var bare over det HELE!! Nåede faktisk ikke at opfange om Annika fik kastet nogle - men tror hun kunne huske det, for morgenen efter gik hun og kastede med de ris der lå på gulvet, hvor jeg havde taget min kjole af ;)

Efter riskastning fik vi taget nogle billeder inde i kirken og et par stykker udenfor - men vejret var så håbløst med regn og storm, at vi måtte løbe i læ i våbenhuset - SÅ ærgerligt, men det var der ligesom ikke noget at gøre ved..."Det regner guld i Brudens skød," sagde min Bedstemor...så nu kan vi bare vente på, at vi bliver rige :D og så ellers ærgre os lidt over manglen på lækre udendørs billeder...

Herefter var der et større logistisk planlægningsmareridt med hvem, der skulle køre i hvilke biler...men det følger i næste indlæg ;)

/Ida

4 kommentarer:

  1. Hehe jeg opdagede ikke, at det var en svipser at Atle gik først. Det virkede helt fint.

    Mht din trøje bemærkede jeg det, men jeg tænkte det var med vilje for den var så fin og det ret smart for der var noget køligt i kirken.

    Du så meget glad og rolig ud da du gik ned ad midtergangen. Du gik i det helt rette tempo! Herligt for os med kamera, der så kunne nå at tage en stribe fotos.

    Og jo Annika kastede ris - hun hjalp mig med nogle af mine :o)

    SvarSlet
  2. Tænkte nok, at der ikke var nogen, der opdagede, at det ikke var meningen, at Atle gik først op... :)

    Det er sjovt med den trøje for den er slet ikke købt til kjolen - det var en min mor havde købt, som det var meningen hun skulle have haft på - men så fandt hun noget andet tøj i stedet...og så lånte jeg trøjen, som jo bare passede PERFEKT til kjolen!!

    Signe du må altså lige lægge dine billeder op et sted også, så vi kan se dem ;)

    Tænkte nok, at Annika havde kastet ris, men jeg så hende slet ikke...pinligt altså!!

    SvarSlet
  3. Hej Ida

    Nå, så fik jeg våde øjne igen, - da jeg læste dit indlæg (hi-hi) - tosset svigermor!

    Kh Vivi

    SvarSlet
  4. Jeg tog billeder med Bjarke og Jens' kameraer! Jens havde jo andet at se til i kirken ;o)

    Så dem med Bjarkes kamera har du allerede set. Og mon ikke Jens også snart bliver klar med sine...

    SvarSlet