Lina har den sidste uges tid ikke spist ret meget af sin rugbrød til frokost - alligevel har det taget en evighed at give hende mad! Og jeg har bare været frustreret - altså hvor er det surt at bruge en hel time på at give ungen mad, og så spiser hun stortset intet! Det er typisk for den lille tiger, som hun er i øjeblikket - eller tiger og tiger, hun er faktisk supernem om dagen, det er mere nætterne der går op i hat og briller, ja og så især frokostmåltidet...aftensmaden er heller ikke den store succes, medmindre den består af hendes elskede mannagrød, men det kan pigebarnet jo altså ikke leve af!
Idag forsøgte jeg mig med noget nyt; at lade hende spise maden selv. Hun er på det sidste blevet rigtig god til sit pincetgreb, og så er der ikke langt til at kunne spise selv. Og vupti så guffede hun rugbrødet i sig ;) jeg prøvede en enkelt gang eller to at putte hapsen i munden på hende med kajmund og rysten på hovedet til følge; nej tak mor, vil selv, kan selv ;)
Så jeg forsøgte succesen gentaget til aftensmaden - knap så stor succes...måske var hun bare ikke så sulten? Måske var det sværere at koncentrere sig med storesøster ved sin side? Hvorom alting er, så er det da bare vejen frem...godt hun selv kan sige til, når hun er klar til at klare ærterne selv ;) og så starter svineriet også for alvor - nu står den på leverpostejs-"shampoo" og sovse-"ansigtsmaske" *suk*... ;)
/Ida, der nu alligevel er lidt stolt af trunten ;)
Ej hvor blive rhun dog hurtigt stor!! Hun, ham, dem alle sammen! Stop, stop, stop, jeg kan jo ikke følge med!!
SvarSletKan slet ikke forstå at hun kan "spise selv" og bliver næsen ikke forbavset, hvis du i morgen skriver, at nu har taget tasken på ryggen og insisterer på at komme i skole - ha ha ha ;)
Shhh Camilla - shhh :D jeg kan altså heller ikke følge med!!
SvarSlet