tirsdag den 5. januar 2010

Juleaften

Så oprandt d. 24. december 2009. Jeg nød, at vi havde formiddagen og noget af eftermiddagen sammen med min familie. Vi tog den stille og roligt - fik spist morgenmad, hygget, badet os selv og ungerne, spist frokost og kom i det fine tøj :)

Vi trillede nordover gennem det snefyldte landskab, med min fars blandede julecd for fuld drøn i bilen og med to sovende unger på bagsædet - bliver det mere idyllisk?!

Vel ankomne til Dronninglund, pakkede vi vores liv ud og var klar lige i tide til Disneys juleshow. Annika gik til og fra, Vivi var i køkkenet, hvor duften af and og steg bredte sig, mens sad vi andre klinede til skærmen og så tegnefilm - hygge!








Inden vi satte os til bordet forsøgte vi forgæves at få puttet Lina og jeg færdiggjorde ris à l'amanden.




Vi satte os til bordet og spiste af al den gode mad, som Vivi og Atle havde brugt dage på at fremstille - den var lækker! Og der var rester nok til, at vi kunne spise af den til frokosten 2. juledag, hvor Jens gjorde os selskab.



Lina blev puttet, og vi spiste ris à l'amande.

Derefter var det tid til at få gaverne under træet!




Der blev danset rundt og sunget (med sanghæfter pfffft amatører!!) - jeg lærte en ny julesang, som jeg faktisk allerede har glemt...den var rigtig sød...hjælp mig lige med teksten her Vivi? Lina vågnede midt under skønsangen, hun kom op og holdt ud til sidste pakke var åbnet :)

Gaveregnen var ekstrem - vi var kun 7, men der var så mange gaver, at de ikke kunne være under træet!!



Vivi stod for gaveuddelingen, så gaverne blev ligeligt fordelt og vi alle havde en af de bedste gaver som den sidste gave - hun var skarpt flankeret af Annika, der vist også var aftenens topscorer, når det kom til antallet af gaver!






Lina piller ved julepynten :) hun var meget nænsom og lå læææææænge og legede

Annikas sidste gave var fra farmor, et rigtig tøset prinsesseslots-dukkehus - og det var svært at finde ud af, hvem der var mest begejstret :D og hvem der var mest skuffet over, at de fornuftige forældre, der med aftenens gaveregn in mente, måtte trumfe igennem at udskyde samlingen af dukkehuset til vi kom hjem!



Ellers fordelte gaverne sig således:

Annika
- P-hus i tre etager med både benzin-stander, vaskehal og lysregulering
- biler
- lastbil
- dukkehus inkl to dukker og møbler
- sølvkæde med lyserødt hjertevedhæng - der straks skulle prøves
- løbecykel
- Mickeys jul - dvd
- Bernhard og Bianca - dvd
- modellervoks
- morgenkåbe af den blødeste slags
- porcelæns testel - der er gemt væk til hun bliver lidt ældre

Lina
- seks bluser, tre par bukser, et par strømpebukser, tre par strømper, en nederdel og en hagesmæk (fordelt på flere pakker naturligvis) - alt i str 74 DEJLIGT!!
- fløjlsfutter
- Bamses allergoeste molodiboks -cd-boks
- 800 kr som tilskud til praktisk
- en lyserød bamse

Ida
- franskbrøds-/rugbrødsforme
- Vaffeljern
- Parfume: Burberry Weekend
- ansigtsskrubbecreme
- støvler (som skal byttes)
- en tur i byen med min mand - inkl børnepasning :)
 
Pelle
- bukser
- 3 cd'er (kan ikke huske hvilke)
- en skjorte
- en striktrøje
- håndvægte
 
Vi var først færdige med at pakke gaver op, da klokken var over 22. Annika havde på det tidspunkt haft en nedsmeltning, hvor hun lige pludselig stod midt på gulvet og græd - det hele blev vist lidt for overvældende, og hun var rigeligt træt - heldigvis kunne Pelle hurtigt trøste hende! Vi fik alle puttet og faldt vist hurtigt i søvn! Det var bestemt en rigtig god juleaften!
 

Her sidder jeg med en del af dagens høst...
/Ida

1 kommentar:

  1. - her den lille julesang, som vist nok stammer fra Lolland:

    Jul, jul, jul,
    der' jul i hjertet inde!
    Jul, jul, jul,
    der' osse jul i mig!
    Den klare julestjerne,
    den følger vi så gerne,
    mit hjerte springer over
    af julefryd!
    Hej!

    - ja, og så løber man rundt om juletræet hurtigere og hurtigere, mens man synger verset mange gange hurtigere og hurtigere!

    Vivi

    SvarSlet