Igår blev min store pige TO år. Det er vildt, som tiden er fløjet afsted - og ligeså vildt, at for to år siden var vi virkelig nybagte forældre for første gang, og nu føler vi selv, at vi er rimelig erfarne forældre...til to små børn!!
Annika blev fejret med manér i lørdags. For hende gør det jo ingen forskel om det er på den rigtige dato, der fejres. Så da Annika var kommet i seng fredag aften, blev hele stuen pyntet op med serpentinere, flag og balloner i massevis. Der blev pakket gaver ind og rigtig gjort klar til en hel dag i Annikas tegn.
Farmor kom i torsdags og blev til lørdag - Annika havde nemlig ferie i sidste uge, så det var skønt med lidt hjælp til at underholde ungerne ...og ikke mindst til at få klaret noget af alt vores vasketøj :)
Fredag aften kom Jens og lørdag ved middagstid kom Atle og Benedikte. Så gæster var der i hvert fald nok af - og Annika NØD opmærksomheden til fulde...
Hun fik gave af os og af farmor til morgenmaden. En BILIBO af farmor og Postmand Per legetøj af os. BILIBO vakte ikke umiddelbar succes, men det kommer langsomt - hun finder på nye ting at bruge den til hver dag :) men Postmand Per var godt nok i høj kurs. Der er både Postmand Pers bil, Postmand Per og Kat Emil-figurer, fru Madsen er der også og Teddy og ham der inder-togchaufføren - selvfølgelig er Teddys bil og inderens tog der også...nøøøj der blev leget igennem!! Hun havde slet ikke tid til at spise morgenmad - hun bare legede og legede og legede.
Efter en lille middagslur fik hun gave af Atle og Benedikte - en DUPLO-bus, som også faldt i rigtig god jord...og gav anledning til at lære et nyt ord; bagage. Den blev der også leget længe med - og Postmand Per fik en tur i bussen også ;)
Af Jens fik hun et magnettegnebræt...som også er et kæmpehit.
I det hele taget fik hun rigtig mange gode gaver, som der er meget leg i.
Hun havde bare en rigtig god dag - og faldt i søvn med Postmand Per og Kat Emil i hænderne :)
Da hun var lagt i seng spiste vi voksne (med undtagelse af farmor, der var taget hjem) en sen aftensmad, drak noget rødvin og spillede et spil Trivial Pursuit - super, superhyggeligt!! Og vi sov vist alle godt den nat (altså min nat var selvfølgelig afbrudt af amninger)
Jeg glemte helt bedstefars sygdom - indtil jeg var kommet i seng...sådan er det tit - om dagen fortrænger jeg det, og har for travlt til at tænke på det, men når dagen er gået og jeg er kommet i seng, så kværner det bare. Jeg snakkede med mor søndag - det ser ikke supergodt ud!! Så nu håber og beder jeg til, at han kan klare at være bare lidt med til mit bryllup - hvis han kan klare ½ time, så vil jeg være lykkelig!! Hele familien er virkelig rykket sammen - der er en kæmpestøtte omkring det hele - til mine bedsteforældre og til os allesammen!! Og familien er opsat på at gøre vores bryllup til en god dag, selvom det kommer til at være med bedstefars sygdom i baghovedet - det er jeg bare så glad for...
Det er bare gået alt alt for stærkt - han er gået fra at være meget meget aktiv, til nu kun at bevæge sig rundt inden for hjemmets fire vægge - og det endda med en stok til hjælp. Han sidder på en skammel, når han er i bad og har fået sat et handikap-håndtag op, for at han kan rejse sig op efter badet. Han er meget meget afkræftet.
Bedstemor er til gengæld så stærk omkring det, at jeg tror, hun overrasker hele familien - hun er så kærlig og omsorgsfuld, at det er rørende. Det er altså virkelig ægte kærlighed - 51 års ægteskab....det er lang tid...og kærligheden bor i deres hjem!
Jeg har endnu ikke haft mod eller tid til at besøge dem. Men nu kan jeg mærke, at jeg snart har brug for det...jeg både har brug for det og frygter det. På torsdag tager jeg derud med nogle rundstykker, måske Lina kan give sin Oldefar lidt lys i øjnene for en stund...måske jeg kommer til at græde...
Ja, det er en blandet tid i øjeblikket...med både glæde og sorg, forventning og angst...
/Ida
Ingen kommentarer:
Send en kommentar