tirsdag den 22. september 2009

Bedstefars dom (om mødet i fredags)

Det ser skidt ud - rigtig skidt. Nu vil jeg forsøge at rode mig ud i en forklaring på noget, som jeg egentlig ikke ved ret meget om - og da det er en viderefortælling af det, min mor har fortalt mig, kan det godt ske, at jeg ikke får skrevet det helt korrekt (ret mig gerne i kommentarerne, mor :))
Bedstefar har kræft i hele kroppen. De har fundet det i både lever og lunger. Ydermere har de fundet ud af, at kræften ikke er opstået i bugspyrkirtlen som først antaget. Det har finder de ud af gennem den leverbiopsi, de har taget. Det forholder sig nemlig sådan, at kræftcellerne i leveren altid matcher kræftcellerne fra det sted, hvor kræften er opstået. I Bedstefars tilfælde matcher kræftcellerne i leveren altså ikke de kræftceller, man har fundet i bugspytkirtlen. Og kræfttypen er det, der angiver, hvordan de kan behandle/medicinere. Den livsforlængende/livsforbedrende medicin, som der havde været tale om i første omgang, kan altså ikke bruges, da kræften ikke stammer fra bugspytkirtlen. Ydermere er det sådan, at de ikke kan finde ud af, hvor kræften er opstået...(hvilket vi finder meget mærkeligt), men at det ser ud til, at det sandsynligvis er startet i hud/slimhinder... Summasummarum er faktisk, at Bedstefar ikke kan medicineres :( så nu er det ren ventetid - han får nok brug for smertebehandling på et tidspunkt... Men hvor er det frustrerende, at der ikke er noget at gøre for ham. En egentlig prognose vil de stadig ikke rigtig snakke om - det eneste de kan sige er, at det er en MEGET agressiv kræft han har :(

Han har et meget stort ønske om at komme med til brylluppet - men naturligt nok bekymrer det ham meget, om han kan klare det. Jeg er lykkelig, hvis blot han er med i bare 10 min!! Hele familien vil gøre alt for at få ham med - for vores, for hans og for os alles skyld...

/Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar