"Pårørende til en kræftpatient"

Ja, det er jeg nu.

I går - mandag d. 24. august 2009 var dagen, hvor vi fik beskeden om, at min elskede Bedstefar er blevet ramt af kræft. Han har en kræftsvulst i bugspytkirtlen - det er den, der har haft blokeret for galdegangene og skabt ravage.

Jeg har grædt. Men realiteterne er ikke gået op for mig endnu - hvornår kommer den rigtige reaktion? Lige nu er det bare SÅ surrealistisk - mit hoved er fyldt med en hel masse tanker, der ingen struktur har på sig. Det er så ironisk, at grunden til, at vi holder bryllup i år er, at jeg ville have begge mine bedsteforældre med på den store dag. Er nødt til at holde fast i at holde det bryllup, selvom det lige nu virker helt forkert at glæde sig. Men livet går jo ikke i stå, fordi Bedstefar er syg - jeg skal stadig giftes med min skat, Annika bliver stadig 2 år på mandag og skal fejres med flag og balloner og gaver og Lina får mig stadig til at smile...

Jeg skal finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til fakta - til at Bedstefar er syg...grumme, grumme, grumme sygdom...

/Ida