lørdag den 12. september 2009

På handlen...

Idag har hele familien Stenild Coltau været på handlen i Århus. Efter en faktisk ganske tilforladelig nat, vågnede vi alle omkring kl. 07.00 - mest fordi Annika vågnede :D når hun først er vågen, så bliver resten af familien det ret hurtigt...den ene af os tager hende op - og så vækker hun gerne resten med et "Godmoooorgen Mor/Far!". Jeg følte mig egentlig ganske frisk...og pigerne var i godt humør begge to, så efter lidt "morgenhår" i fjerneren oppe i sengen, pakkede vi begge ungerne i tvillingevognen og trillede til bageren. Annika små-sludrede hele vejen - vi fik snakket om mejetærskere (som bestemt ikke er glemt til trods for, at de nu har forladt markerne), hunde, fugle, biler der dytter, tog og en helt masse andet...hun efterspurgte en bolle på vejen, så det fik hun da selvfølgelig henne ved bageren. Den blev veltilfreds konsumeret på tilbagevejen :) vi gik en lille ekstra omvej på vej hjem, fordi vejret var så skønt og humøret højt. Lina faldt i søvn og Annika snakkede videre. Ren idyl!!
Vel hjemme blev den nyindkøbte morgenmad spist ved et hyggeligt morgenbord. Lina vågnede. Vi havde besluttet, at vi ville til Århus og have ordnet. Så efter morgenmaden påbegyndte "vi skal afsted"-forberedelserne; pusletasken blev pakket med bleer til to, skiftetøj til to, stofbleer til en, hagesmække til to, vådservietter til to og naturligvis bleposer. Tvillingevognen inkl. madras og dyne til Lina blev pakket i bilen. Lina blev ammet. Begge pigerne fik skiftet ble. Desuden skulle vi have pakket følgende: Pelles habbitjakke (vi skulle finde et par bukser, der kunne passe til den til brylluppet, da en tøjvask havde gjort kål på de oprindelige), en sovedragt jeg havde fået købt et nr. for lille til Annika, vand til tre, fleecetrøje til Annika og legetøj til to. Desuden skulle vi huske pengene, Annika fik i fødselsdagsgave.

Efter tre kvarter var vi klar til at tage afsted :D og vi glemte vist ikke noger ;)

Indkøbes skulle:
- tøj til brylluppet til Pelle
- fine sko til Annika
- bånd til dåbskjolen
- vinterstøvler til Annika

Og så skulle sovedragten byttes til en nr. større.

Vi startede med Pelles tøj, da vi forudså, at det krævede mest tålmodighed fra pigerne. Vi fandt et par bukser, der passede perfekt til jakken og som sidder supergodt - desuden fandt vi en supersuperlækker skjorte. Pelle har valgt at blive velsignet i alm. jakkesæt/habit, skjorte og slips - og han kommer til at se knaldgodt ud ;)

Næste stop: bånd til dåbskjolen. Det blev klaret med en sulten-sur Lina i BECO'en og en Annika med Tigerdyrs energi i klapvognen - en anelse hektisk!! Men det gik :) og vi fik købt et fint lilla bånd til den smukke dåbskjole...

Dernæst var der ingen vej uden om end at trille tilbage til Bruuns galleri og få givet Lina noget at spise. De har indrettet sådan en fin Ammelounge i Bruuns - kun til forældre med små børn. Det er genialt; det er en seperat etage, hvor der er opstillet 7 trepersoners sofaer fyldt med puder samt et TV, hvor der kører Disney Channel...genialt altså!! MEN idag var elevatoren ude af drift .... grrr .... men jeg gik derop af trapperne med Lina i BECO'en - og så trillede Annika og Pelle rundt imens :)

Lina spiste grådigt trods det, at hun havde spist lige inden vi tog hjemmefra - kun 1½ time tidligere... Efter endt amning puttede jeg hende tilbage i BECO'en og gik ned til resten af min familie :)

Selvom vi har en fast sko-pusher, hvor vi plejer at kunne få superkompetent hjælp og nedsatte sko fra sidste sæson til Annika, valgte vi at prøve en i Bruuns - da den sædvanlige ligger i Ll. Skt. Clemensstræde - aka den modsatte ende af Århus C. Ingen succes må jeg sige. Pigen (ja, hun var at betegne som en pige), der "hjalp" os gik mere op i design end i, hvordan støvlerne sad på Annikas fod...og det til trods for, at jeg blev ved med at gentage, at jeg er fuldstændig fløjtende ligeglad med design, bare støvlerne sidder rigtigt!! Vi gik derfra uden vinterstøvler, men med et par yndige små fest-sko...som jeg har fundet ud af er noget for store (grrr) - må lægge en sål i dem.

Stor mystik - billedet vender rigtigt, men uploades på den forkerte led??


Efter sko-eventyret var familien sultne. Lina sov sødt i BECO'en og vi installerede os på Mamma Mia, hvor vi tre delte to sandwiches, 1 lille og 1 stor cola...Annika drak vist mere cola end hun spiste...hmmm...

Da vi havde spist var Annika såååå træt - og vi kunne ikke lige se det ske, det der med at skulle tage helt ned i den anden ende af byen for at prøve flere sko. Så efter en pusletur til dem begge, gik vi i paradIS og spiste dessert og så tog vi hjem. Annika sov inden vi var ude af parkeringskælderen...

Det har bare været en superhyggelig dag...altså sådan nogle ture er altid hektiske og kaotiske - men på den gode måde :) humøret har været højt, vi har været FAMILIE og vi har fået styr på flere ting til brylluppet...skønt!!

En glad Annika :)
En træt Annika ser Peter Plys
Lina hygger på sofaen :) og nyder at have mor og far for sig selv...
GODNAT :)

2 kommentarer:

  1. Du glemte at fortælle hvad der blev af den store cola på Mamma Mia :-D

    SvarSlet
  2. He he jeg spotter et BabyDan dynebetræk på nederste billede??

    Spændene hvordan du fik lokket Pelle med på så stor en indkøbstur... det ville jeg aldrig kunne overtale Ebbe til ;)

    Det lyder godt, at I er ved at være klar på brylluppet (nu er tøjet vel sagens på plads?).. det er jo lige om hjørnet ;)) Spændende ;)

    SvarSlet