Aftenputningen af begge unger gik fint. Pelle tog Lina med op i seng kl. 22, og jeg gik i bad (nyder at tage et aftenbad, hvor jeg har helt ro og god tid). Lige så snart jeg var steget ud af badet, kunne jeg høre, at Lina var vågen - og sirenen steg bare...det kunne kun betyde, at der blev kaldt på mor/mad. Så jeg måtte skynde mig at blive tør og skyndte mig ovenpå - nåede lige at få smidt et håndklæde om håret og få kontaktlinser ud...men ikke at børste tænder... Lina stoppede så snart, jeg fik hende i armene - lille mor-syge tiger-unge - og så måtte jeg amme hende...gaaab...nå men hun ville ikke falde i søvn, og træt som jeg var, lagde jeg mig ned med hende og vi faldt begge i søvn. Der gik ikke længe før vi blev vækket af Annika - hun er Pelles ansvar om natten, så han gik ind til hende...og kom først tilbage 40 minutter senere!! Han nåede ikke andet end at ramme hovedpuden, så startede hun igen. Lina sov som en sten ved siden af mig. Men vi blev enige om at tage Annika ind til os - det er jo ikke holdbart, at han skal sidde inde ved siden af Annikas seng den halve nat, når han skal op på arbejde dagen efter. Kl. var 00.45 da Annika kom ind til os. Kl. 01.45 sov hun endnu ikke...hun kartede bare rundt i sengen og pillede ved os, lagde fødderne op i vores ansigter og og og....jeg blev mere og mere gal i skralden! Endelig sov Lina bare supergodt, og så holdt Annika mig vågen - jeg lå mellem pigerne på tæt ved ingen plads og kunne overhovedet ikke falde i søvn. Pelle snorksov...
Så var min lunte altså brugt op - jeg fik vækket Pelle, skældt Annika ud, hvilket selvfølgelig vækkede Lina...fedt!! Men altså Annika faldt i søvn efter jeg havde talt noget bestemt til hende...men nu var Lina jo vågen og jeg var lige vidt. Så jeg lagde Lina til det andet bryst, så nu lå begge pigerne ved siden af hinanden. Annika sov tungt ovenpå vores dyne...hvilket betød ingen dyne til mig...så da Lina endelig faldt i søvn, krøb jeg ned og lagde mig halvvejs på tværs nede i fodenden af sengen...her fik jeg lov at få heeele to timers søvn i træk - yeah! (not), og så var det ammetid igen...
Så da Annika vågnede kl. 06.45 var jeg bare FÆRDIG!! Følte overhovedet ikke, det var værd at kalde en nat...havde ondt i hver en muskel i ryggen af at ligge og spænde hele natten for ikke at ligge ovenpå en af pigerne - resten af kroppen føltes helt influenza-agtig af træthed!
Sådan nogle nætter er altså umenneskelige....
Heldigvis var Lina også brugt ovenpå natten, så vi nappede lige to timer oppe i dobbeltsengen, da jeg havde afleveret Annika....men er da bestemt ikke udhvilet og Pelle ligner også noget der er løgn (sorry skat... ;)) efter en travl arbejdsdag. Heldigvis er begge tøserne i strålende humør - det hjælper da noget på det ;) og når Lina smiler, prøver at spise min næse og stjæle min tlf, når jeg sms'er og Annika fjoller, giver et kram og glad hopper gennem stuen som en anden Tigerdyr...så er det, man husker, hvorfor det nu lige var, at man fik børn ;)
/Ida
Lige et par pletskud af en glad Bedste med mine to tøser ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar