Tigerspring - appetitspring - søvnmangel - frustreret klumpedumpe - Bedstefar indlagt igen...

Ja, her går det godt...

Eller??

Lina er ved at lade op til endnu et tigerspring - hun er totalt mor-syg og skal helst kunne se mig hele tiden...og hvis hun helt selv skulle bestemme, så vil hun allerhelst være i mine arme hele tiden. Men sådan leger vi ikke lille pige ;) her er det mor der bestemmer, og mor bestemmer, at du nogle gange skal kunne ligge og lege selv!! Basta! Men kan godt overtales til, at du skal ligge, så du kan se mig...så flytter vi bare skråstolen hen, hvor jeg er ;)

Samtidig lurer jeg lidt på, om hun har gang i et appetitspring, for NØJ hvor jeg synes, jeg ammer konstant i de her dage...og det både dag og nat...de sidste par nætter har pigebarnet spist 4 gange....gaaaab siger jeg bare. Altså natten til igår var der alligevel erklæret undtagelsestilstand, da trunten havde feber ovenpå sin tremåneders-vaccine...og her i huset bliver alle regler sat ud af spil, når et af børnene er skidtmads...så hun sov hos mig, for det var den eneste måde, hun kunne falde til ro på det lille pus. Hun var helt forvirret over at være utilpas og græd og var slatten og varm, varm, varm...panodilen slog feberen lidt ned, men ikke helt :( så den nat er ikke til at regne med. Som enhver typisk vaccinationsfeber var den væk igår, da vi stod op...så det er ikke forklaringen på natten til mandag og natten til idag....

Natten til mandag var hun vågen og var sulten ikke mindre end 4 gange fra kl. 01.00 til kl. 06.00....i nat var noget af det samme....og om dagen har jeg også bare ammet meget de sidste dage. Så lur mig om ikke, der er tale om et appetitspring....eller også er tøsen ved at være klar til, at vi så småt kan starte på grød om et par uger (hold op, hvor tiden flyver!!) - hun kigger allerede MEGET langt efter vores mad. Det er lige så hendes gummer løber i vand :D nu må vi se, hvis hun fortsætter i samme dur som nu, kunne jeg godt finde på at starte op med risgrøden, når hun bliver 4 mdr...

Annika er frygtelig klodset i de her dage - så jeg lurer på om ikke, hun er ved at tage et spring i højden. Hendes fødder er vokset markant den sidste måneds tid, og hendes bukser er begyndt at stumpe. Det er lidt noget bøvl, for hun er nu 88 cm og lige ind mellem to størrelser - str. 86 er i nogle tilfælde for småt, mens str. 92 er ALT for stort...og så er str. 92 ofte kæmpemeget for stort i livet...hm...og så skal vi ud at have nye sko og vinterstøvler til hende - forleden måtte jeg spænde hendes sandaler ud... Så altså det her vækstspring gør jo noget ved hendes tyngdepunkt, så jeg tror lige, hun skal finde ud af sin krop. Men hun bliver GAL, når hun bliver ved med at falde. Det er som om, hun bliver irriteret på sin krop...og det forstår jeg egentlig godt. Igår var hun bare generelt sur på verden, tror jeg. Hun kastede med ting, slog i tallerkenen til aftensmaden og sparkede på puslebordet. En masse indestægt raseri og frustrationer, som vi ikke kunne finde en umiddelbar årsag til...

Nå ja, og så er bedstefar blevet indlagt igen idag. Der var kommet brev fra sygehuset igår om, at han skulle indlægges idag - til alles store undren (hvad sker der lige for, at sådan en meddelelse kommer med brev kun én dag før - de kunne da have grebet røret og ringet til ham mandag, så havde han haft en dag mere til at forberede sig til det.) Det mest mærkelige er, at der er ingen der på forhånd har forberedt ham på, at han skulle indlægges og heller ikke hvorfor. Men det viser sig, at han skal have foretaget endnu en leverbiopsi - denne gang med en anden slags nål et andet sted i leveren...noget med, at de skal sammenligne vævet og cellerne fra leveren med dem fra bugspytkirtlen for at være helt sikre på diagnosen. Og det kræver åbenbart indlæggelse i nogle dage. Der er stadig 9 dage til, at svarene på prøverne kommer...den ventetid er mærkelig...

Er noget ærgerlig over den indlæggelse - Lina og jeg skulle jo have besøgt dem imorgen, men det må jo så vente. Så vi ser tiden an. Har ikke set ham i 14 dage nu, og det begynder at føles mærkeligt ikke at have set ham så længe :(

Så ja, her går det godt...eller?

/Ida

PS. var til læge med begge pigerne i mandags:

Annika er nu 88 cm og vejer 10,0 kg - hun er steget en kurve i både højde og vægt - yeah!!! :)

Lina vejer 5,5 kg, hun blev ikke målt, men hun bruger str 62 i tøj, så mon ikke hun er deromkring 60-62 cm lang :) hun følger sin kurve perfekt - hun er lige en pind under gennemsnittet i vægten, og det er ganske fint...