Så har vi endelig været ved stranden og det kan vi nok hurtigt vænne os til!! Jumeirah Beach Park - billedgoogle og du vil blive misundelig ;) ... medmindre du selvfølgelig, som os, er så priviligerede at have den inden for kørselsafstand! :) Vi har været afsted to gange og børnene og disses forældre har nydt hvert et øjeblik. Lur mig om ikke vi kommer til at tilbringe mange mange timer på den strand.
Igår var vi afsted alle fire - og det var noget af en begivenhedsrig tur. Efter et par fredelige timer er der pludselig voldsom tumult et stykke ude i vandet lige ud fra, hvor vi lå. Det viser sig, at en mand er ved at drukne!!!! Et par snarrådige med-badegæster og en kvik livredder får ham hevet op lige for fødderne af pigerne - og jeg skynder mig at tage en pige i hver hånd og gå væk derfra i samme øjeblik, som den nær druknede giver sig til at gylpe vand op. Der går ikke mange minutter, før jeg kan se, at den bil, der var på stranden med det samme, er kørt, og vi går tilbage. Den nær druknede gik selv derfra - han kunne ikke svømme og var kommet for langt ud! Tænk sig, at der findes voksne mennesker, der ikke kan svømme. På den anden side set fik jeg mange lange undrende blikke, da jeg tidligere tog mig en svømmetur og nød, at jeg ikke var alene med pigerne ved stranden. Så måske det ikke er så ualmindeligt alligevel? Oplevelsen med den nær druknede var i hvert fald meget voldsom, og vi måtte bruge lidt tid på at forklare Annika, hvad der var sket og hvorfor.
Lidt senere kommer to sight-seeing-både forbi ret tæt på stranden. Vi lå lige i strandkanten og kigger lige så betaget efter bådene sammen med pigerne - og glemmer det logiske i, at både tæt på stranden betyder høje bølger!! Det varer da heller ikke længe inden de kommer skyllende. Pelle er snarrådig og hugger Lina, der sidder i vandkanten - og så skyller vandet ellers ind over ALLE vores ting. Jeg mener, de sejler ind mod stranden....og ud mod vandet igen. Jeg løber rundt og samler ting sammen og får kastet dem længere ind mod land. Da alle er samlet og de værste bølger væk gøres tabstallene op - og jeg mangler en klipklap :D heldigvis fandt Pelle den lidt længere henne af stranden.
Desværre kostede bølgerne vores kamera - sand og vand er ikke guf for et kamera. Så nu skal vi ud og have fat i et nyt....snart! Jeg kan jo ikke undvære en kamera!
Men indtil vi finder et godt et, der ikke ruinerer os, så må iPhonen agere back-up kamera!
Igår var vi afsted alle fire - og det var noget af en begivenhedsrig tur. Efter et par fredelige timer er der pludselig voldsom tumult et stykke ude i vandet lige ud fra, hvor vi lå. Det viser sig, at en mand er ved at drukne!!!! Et par snarrådige med-badegæster og en kvik livredder får ham hevet op lige for fødderne af pigerne - og jeg skynder mig at tage en pige i hver hånd og gå væk derfra i samme øjeblik, som den nær druknede giver sig til at gylpe vand op. Der går ikke mange minutter, før jeg kan se, at den bil, der var på stranden med det samme, er kørt, og vi går tilbage. Den nær druknede gik selv derfra - han kunne ikke svømme og var kommet for langt ud! Tænk sig, at der findes voksne mennesker, der ikke kan svømme. På den anden side set fik jeg mange lange undrende blikke, da jeg tidligere tog mig en svømmetur og nød, at jeg ikke var alene med pigerne ved stranden. Så måske det ikke er så ualmindeligt alligevel? Oplevelsen med den nær druknede var i hvert fald meget voldsom, og vi måtte bruge lidt tid på at forklare Annika, hvad der var sket og hvorfor.
Lidt senere kommer to sight-seeing-både forbi ret tæt på stranden. Vi lå lige i strandkanten og kigger lige så betaget efter bådene sammen med pigerne - og glemmer det logiske i, at både tæt på stranden betyder høje bølger!! Det varer da heller ikke længe inden de kommer skyllende. Pelle er snarrådig og hugger Lina, der sidder i vandkanten - og så skyller vandet ellers ind over ALLE vores ting. Jeg mener, de sejler ind mod stranden....og ud mod vandet igen. Jeg løber rundt og samler ting sammen og får kastet dem længere ind mod land. Da alle er samlet og de værste bølger væk gøres tabstallene op - og jeg mangler en klipklap :D heldigvis fandt Pelle den lidt længere henne af stranden.
Desværre kostede bølgerne vores kamera - sand og vand er ikke guf for et kamera. Så nu skal vi ud og have fat i et nyt....snart! Jeg kan jo ikke undvære en kamera!
Men indtil vi finder et godt et, der ikke ruinerer os, så må iPhonen agere back-up kamera!
Dejligt at se billeder af pigerne!
SvarSletOg sjovt, at den søde, blå hat til 20 kr. eksisterer endnu!
Kærlig hilsen Vivi, farmor.