Imorges kl. 9.00 kom min far og hentede pigerne - og kørte hjem med dem, hvor de skal være til imorgen - kl. 10.30 dukkede Atle op, og så gik vi ellers igang med en to-do-liste så lang som et ondt år - og vi knoklede frem til kl. 15.30 uden andet end en frokostpause - hold fast, vi nåede meget!!! Men pludselig begyndte jeg at blive utilpas; svimmel og kvalme, men jeg ignorerede det - det er kommet så ofte de sidste 14 dage, så tænkte, at det nok ville gå i sig selv...men det blev bare værre, så satte mig i sofaen....men måtte kapitulere og lægge mig op og tage en lille lur, da jeg tænkte det bare var træthed, da jeg igen i nat ikke har sovet ret meget...men efter aftensmad og lidt mere arbejde ramte kl. 19.30 og med det ramte jeg muren - blev simpelthen så skidt, at jeg måtte lægge mig igen, men kunne slet ikke sove, lå bare og stirrede op i loftet og prøve at stoppe alle tankerne, der bare kredsede om alt det, der skal nåes i løbet af den næste uge; færdiggørelse af den lejlighed vi fraflytter, indkøring af børnene i vuggestue/børnehave, flytning og så ALLE de kasser der skal pakkes ud , alt det der skal ordnes og falde på plads - og og og og og...kunne bare slet slet ikke rumme det...
Heldigvis er Pelle SÅ fantastisk til at støtte mig, når jeg når derud (det er ikke første gang - er virkelig dårlig til at lytte til signalerne før de bliver for slemme...sådan var det også, da jeg skrev projekt som højgravid sidste år...der fattede jeg først alvoren, da jeg flere uger før termin havde regelmæssige (pluk)veer over en periode på 5 timer en aften...), så han placerede mig oppe i soveværelset under dynen med et stort glas vand og fjernbetjeningen og et: Nu slapper du bare af skat, så fortsætter vi bare! Og hold op, hvor har de drenge bare KNOKLET! Pelle kører Atle hjem nu, så de har bare arbejdet løs i 11 timer - og det er bare uvurderligt altså!!!
Imorgen pakker jeg bilen og kører hjem til mine forældre og mine skønne piger, som jeg savner helt vildt lige nu! Så skal jeg bare slappe af og være sammen med min mor, min dejlige lillesøster og mine smukke døtre - imens kører min skønne mand og min skønne far en trailer-fuld ting op til svigermor oppe i det mørke...vi får jo mindre plads, så hun skal have en del ting "på ferie" i et par år - vi er så heldige, at hun har pladsen!! :)
Glæder mig til en afslapningsdag og til at begynde indkøringen af børnene, som jeg er noget nervøs for ovenpå den her urolige periode, det har været for dem og for os de sidste par uger - håber ikke det er for meget for dem...... og så GLÆDER jeg mig ufatteligt meget til flytteræset er overstået, vi er kommet på plads og jeg er kommet igang med studierne igen - så de også snart kan blive afsluttet!! Glæder mig egentlig til fremtiden - den skal nok blive god...selvom alting er lidt gråt i gråt lige nu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar