fredag den 6. august 2010

Annika - min store pige!! (mere om projekt blefri)

For første gang nogensinde i Annikas liv var hendes ble knastør her til morgen!! Dét synes jeg bare er vildt - hun har været blefri siden mandag i sidste uge - og har nu haft sin første tørre natble! Det går alt i alt stadig fint med projekt blefri - dog vil hun gerne have en ble på sidst på dagen/aftenen, når hun bliver rigtig træt. Det virker i det hele taget som om, det er rigtig trættende for hende ikke at have bleen på - hun skal pludselig bruge energi på at "holde øje" med sin krop...og det tager åbenbart mere energi end man tror! Hun har haft ét uheld, hvor hun kom til at lave i bukserne - det var uheldigvis den dag, hvor hun blev passet af min mor og bedstemor...og hun havde været heeeelt ulykkelig, selvfølgelig tog de det stille og roligt, og det virker ikke som om det er noget, hun tænker over længere - hun har overhovedet ikke nævnt det. Uheld med tis i bukserne har der været lidt flere af - men kun et enkelt i hele den her uge - så det er sgi flot synes jeg!!!

Hun har jo fundet ud af, at hun kan holde sig, men vi springer jo stadig afsted, når hun kalder - for man ved jo aldrig...f.eks. idag leger børnene ovenpå, Annika kalder, Pelle springer op af trappen og Annika er stadig ikke nået halvvejs ud på toilettet, Pelle er sådan lidt skyndende på hende, og Annika "Ja ja, jeg skal jo lige gå" som I "slap af du gamle" :D ...Pelle skynder igen på hende, og hun sukker og siger "sikke noget" :D :D :D

Men efter hun har fundet ud af, at hun kan holde sig, har hun det rigtig svært med at komme af med stort på toilettet - hun har på en måde svært ved at give slip og lade det ske, så hun holder sig i stedet...og det er lidt noget møg. Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan vi skal håndtere det. Vi forsøger ikke at presse hende, men alligevel skubbe lidt til hende - og samtidig tage brodden af det; snakke om at alle mennesker laver på toilettet, at man gerne må sidde der lidt tid evt. med en bog, at det siger en sjov lyd (PLOP når det er en stor en, og plup når det er en lille ), så hun får et afslappet forhold til det...men det er virkelig svært for hende. I sidste uge var det intet problem, men der havde hun ikke fundet ud af, at hun kunne kontrollere det...så nu skal vi lige have fundet ud af, hvordan vi griber det bedst an...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar