mandag den 30. august 2010

Hello Kitty...

Har aldrig været den helt store fan af den lille kat, men det er som om, der er sket en bevægelse; pludselig er der Hello Kitty på alt pigetøj, i fjernsynet, som figurer, på madkasser, drikkedunke og service, på hårspænder, sko og strømper - ja der findes oven i købet et Hello Kitty-blad til de små skolebørn...og alt det betyder, at Hello Kitty ikke kan holdes fra døren længere - så jeg har måttet tage hende ind, og det går jo nok også...i små mængder ;) (i hvert fald sålænge, jeg har noget at skulle have sagt...hvilket jeg har på fornemmelsen ikke bliver så længe, som jeg gerne ville ;))...Så Annika, der jo er en af de yngste børnehavebørn skal score lidt billige point, når hun i morgen har fødselsdag...det har hendes mor i hvert fald bestemt ;) for Hello Kitty er også populær hos børnehavepigerne...derfor har jeg lavet en Hello Kitty-fødselsdagskage, som morgendagens fødselar skal have med :) Det er bare en ganske almindelig chokoladekage ;)

Så her sent til aften blev Hello Kitty færdig - køkkenet ligner Jerusalems ødelæggelse, men kagen er klar, stuen fødselsdagspyntet med balloner og flag og gaven står fremme til morgendagens fødselar, der kom til verden for 3 år siden om 2 timer og 10 min...tiden har det med at gå...hurtigt!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar