tirsdag den 31. august 2010

Annika 3 år

Idag er det Annikas fødselsdag :) og det har været en DEJLIG en!!

Imorges startede med, at Annika vågnede inde i sengen hos os omkring kl. 07.30, hvor vi - under store protester fra fødselaren - sang fødselsdagssang...den blev lidt kort så hyggede vi lidt inde i sengen, inden vi vækkede Lina, der som altid var i strålende morgenhumør så ventede der en fødselsdagspyntet stue, hvor der ventede gave(r) (kasseapparat til Annika og en lillebitte 25-kroners dukke til Lina), vi spiste morgenmad og afleverede pigerne kl. 9.

Kl. 10.45 var vi tilbage i børnehaven med kage til samlingen - der blev sunget fødselsdagssang og spist kage og så tog vi Annika med os igen. Pelle havde taget dagen fri, så vi rigtig kunne hygge om Annika, mens Lina var i vuggestue. Så vi hoppede i bilen og trillede ind til Viborg, hvor vi købte en ny vinterjakke til Annika og så spiste vi frokost på café. På vejen hjem skvættede Annika i søvn i bilen, så vi trillede forbi for at handle - Pelle blev siddende med Annika i bilen, så hun fik sig en lille lur vel hjemme lå Annika i sofaen og så hele Snehvide - hun nød virkelig at kunne slappe helt af. Imens fik Pelle og jeg sat en masse op på væggene + en lampe (det begynder efterhånden at ligne et hjem ). Jeg hentede Lina og Pelle tog begge pigerne på legepladsen... i mellemtiden legede jeg virvelvind og fik ryddet op og gjort rent i lejligheden de kom hjem og så landede gæsterne; mine forældre, min søster, min bror og hans kæreste. Hun fik; to sæt tøj, et par sko og den store duplo-bondegård...og midt i madlavningen kom posten med en bestilling, vi havde lavet i sidste uge - hvor der bl.a. var to af Annikas gaver fra os - en kageopsats i træ med de fineste små kager ( http://www.aura4laura.dk/Vare1520.aspx) og et balancespil ( http://www.aura4laura.dk/Vare6767.aspx) - og begge dele bragte bare stor lykke!

Til aftensmaden lavede jeg disse burgere ( http://newyorkerbyheart.blogspot.com/2008/05/pajs-fantastiske-cheeseburgers.html) og de var FANTASTISK lækre - PRØV dem!! Til dessert var der naturligvis is :)

Annika har bare haft den BEDSTE dag længe - hun har været i top-humør hele dagen, fik lov at være længe oppe ("mig voksen" proklamerede hun meeen der måtte jeg alligevel sige til hende, at selvom hun var 3 år nu, så var hun ikke voksen ), har fået fantastiske gaver og bare HYGGET sig - hun gik ud som et lys, da hun blev puttet lidt over ni :)
Billeder må vente - jeg er for træt til at hente dem ind på computeren nu...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar