det der Dubai

Det var en hemmelighed noget tid, så blev det officielt og skrevet og forklaret til dem, der stod os nærmest. I alle de skriverier i hemmelighed, og nogle også i offentlighed andre steder på det store internet, er det blevet negligeret her i mit personlige lille hjørne. Det er fjollet for det har fyldt meget - rigtig meget - og det fylder mere og mere som tiden går og afrejsedatoen nærmer sig. Vi skal flytte til Dubai. Nogle dage glæder vi os meget. Andre dage virker alt uoverskueligt.

Der er ting, jeg glæder mig mere til end andet - sol, sommer, eksotiske planter, en fremmed og ny kultur, et hus, en have - og så er der ting, som giver mig en knude i maven og en klump i halsen - at skulle melde ungerne ud af institution, at skulle fortælle Annika og Lina, at de ikke skal gå i deres elskede børnehave og vuggestue mere, at skulle flytte langt væk fra familien og vennerne.

Det sværeste er alt det uvisse - alt det, vi ikke ved, hvordan bliver. Der er mange ting omkring forholdene dernede, som vi først kan få styr på, når vi er landet. Det gælder "småting" som permanent bolig, opskrivelse til skole(børnehave) til Annika f.eks.... alligevel har vi lange lister over ting, der skal styr på herhjemmefra. Snak med pensionsselskab, forsikringsselskab, fagforening/A-kasse, skattevæsen, kommune, boligselskab samt arrangering af flytningen, bestilling af flybilletter, undersøge en midlertidig bolig dernede, indtil vores indbo kommer frem med skib og vi har fundet en permanent bolig. Lister der er uendelige lange og fyldt med ting, man som udgangspunkt ikke ved en fløjtende fis om.

Vi bliver langsomt klogere og skiftes til at få mentalt melt-down over det, vi er ved at begive os ud i.

Hvordan vi er havnet i den her situation? Jo se, min kære husbond arbejde tidligere på et projekt med afdeling i både Dubai og Danmark. Han blev i januar sidste år spurgt, om han ville være interesseret i at flytte til Dubai, men forskellige forhold gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre. Forholdene ændres og pludselig ser vi os selv i en situation, hvor han er blevet tilbudt et job i Dubai. Et jobtilbud, som sætter vores tanker på den anden ende, som giver sug i maven på både den gode og den angstprovokerende måde. Et jobtilbud, som skaber mere snak end noget andet emne har gjort før. Opvejelser af for og imod - grunde til at gøre det og grunde til ikke at gøre det. Og tilsidst en konklusion om, at vi ville fortryde, hvis ikke vi sagde ja til den unikke mulighed, der har budt sig.

Men jeg synes tiden render for hurtigt. Hver dag suger jeg til mig af mit elskede lille Danmark (nej ingen snak om politik her - der lader det lidt tilbage at ønske på stoltheds-skalaen lige pt!), med bølgende marker i grønt og skriggult, løvskove med fugtig skovbund fyldt med skovsyre, bregner og småbitte træer, der endnu ikke er rigtige træer, men meget gerne vil være det. Sommer-Danmark når det er bedst, med åer og vandløb der bugter sig, søer og bittesmå bakker, der gerne vil være bjerge, men aldrig rigtig bliver det, med skove der naturligt dukker op, når man kører gennem landskabet, køer, får, geder og heste på markerne - og de fleste af dem i øjeblikket med kalve, lam, gedekid og føl iblandt dem - og ikke mindst solsorte, musvitter, rovfugle, svaler og alle de andre småfugle, der kvidrer lystigt udenfor mit vindue. Dannebrog i flagstangen og tændt op i weberen. Det er Danmark, når det er allerbedst - og det er det Danmark, jeg kommer til at savne at have lige udenfor mit vindue...(eller weberen - den har jeg nu tænkt skal med ;) og bruges flittigt!)

Det bliver erstattet med ørkensand, svimlende høje temperaturer og luftfugtighed, sandstorme, verdensberømte bygningsværker, skyline med skyskrabere, mangesporede motorveje og natur, der kun er naturlig, når den er ørken. Med en multietnisk kultur og nye normer, regler og retningslinjer. Med billeder som disse:

Billeder lånt her: http://www.cityguidedubai.dk/dubai-turist-information

Billede herfra: www.visitdubai.info

Billede herfra: http://www.hoteldubai.info/dubai-tours.htm

Noget så fremmed, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg er mere end spændt på, hvordan det bliver. Jeg er mere end spændt på, hvordan ungerne reagerer, hvor voldsomt hjemve, de kommer til at få og hvordan vi skal gøre det til en fantastisk oplevelse for os alle fire. Men en fantastisk og unik oplevelse skal det helt sikkert nok blive! Jeg forventer en milliard oplevelser, en milliard udfordringer, op- og nedture (forhåbentligt flest af de første), personlig udvikling, familie-udvikling og ikke mindst en masse nyttige erfaringer. Jeg har bestemt mig for at beholde ja-hatten på og glæde mig - selvom det nogle gange er med en ambivalent følelse i maven!