Nogle af tingene på todo-listen gøres med tøven og bævrende underlæbe. En af de ting har jeg gjort idag. Jeg har nemlig opsagt pigernes vuggestue og børnehave pr. 31. august 2011. Det smerter mig, at vi hiver børnene ud af deres elskede wooodoooe (med u-lyd - sådan siger Lina det nemlig) og børnehave. De trygge rammer med velkendte omgivelser og ansigter, legekammerater man kender navnene og tilhørsforholdene på... Annika synes, hun havde været længe væk fra børnehaven i Kr. Himmelfartsferien, og det var kun fire dage. Jeg gruer for den hjemve, hun kommer til at føle - gruer for de følelser hun kommer til at rumme...eller som jeg/vi skal rumme for hende...
Jeg har ikke lyst til, at de skal væk fra deres børnehave og vuggestue, det har jeg altså virkelig ikke!
Jeg befinder mig i frit fald lige nu, uden mulighed for at fortryde, må glæde mig til, at faldskærmen folder sig ud, og jeg lander sikkert på jorden igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar