Noget om søskende

Når man bliver mor til to oplever man, hvordan søskende har en indbyrdes forståelse og hvordan de ligner hinanden og adskiller sig fra hinanden. Jeg undres over, at to i princippet ens produkter kan blive så forskellige. Hver dag fascineres jeg over, at de to små mennesker, jeg har bragt til verden, er to så store personligheder (ja, det synes enhver mor vel om sine børn ;)).

Et par pudsigheder i forbindelse med Linas fødsel - den anden har dog intet med søskendeskab at gøre, men den er værd at huske alligevel:

Den nat Lina blev født var mine forældre barnepiger for Annika. Lina blev født kl. 00.49 - og næsten på klokkeslet var Annika vågnet fra sin ellers dybe nattesøvn - sjette sans??

Min kære svigermor kunne ikke huske datoen for min termin med Lina (d. 20. maj) og havde i sin kalender skrevet "barnebarn" d. 16. maj - den dag, hvor Lina blev født.

Da Lina fyldte sine lunger for første gang og kom med sin første gråd, kigger Pelle og jeg på hinanden, og Pelle siger; "den lyd har vi vist hørt før" - vi kunne med det samme se, at der var ligheder mellem de to søstre, men vi havde ikke forventet - eller tænkt over - hvor ens deres stemmer, gråd og lyde måske ville være. Vi begynder at frygte for, hvordan det bliver, når Lina begynder at få et sprog, for de to tøser har bare den samme stemme...det er faktisk lige før, det er skræmmende. Husker at mine forældre havde svært ved at høre forskel på Jakobs og mine stemmer, da vi var små - mon det gælder sådan for de fleste søskende? At deres stemmer ligner hinanden?... Tanken har strejfet mig, at det måske er et levn fra fortiden; at vi skal kunne kende vores børn fra andres, og dermed har naturen sikret, at børn af samme forældre lyder ens?

Den første nat efter Linas fødsel fik vi som bekendt allernådigst lov til at overnatte på fødestuen. Kl. tidligt om morgenen lå jeg - stadig med adrenalinen og lykkerusen susende i kroppen og kiggede på min nyfødte. Jeg tænkte; Annika er temperamentsfuld og stædig - Lina er blid og eftertænksom. Jeg er spændt på, om jeg får ret - lidt ret har jeg nu haft. Lina er mildere og mere tålmodig end sin storesøster, men hun er bestemt også stædig - omend knap så stædig som Annika ;)

Allerede nu kigger Lina med et særligt blik på Annika - og Annika kigger på Lina med det samme blik - som om de har en indbyrdes forståelse for hinanden, som om de ved, at de to hører sammen på en særlig måde.

Igen undres, fascineres og forundres jeg over mine børn...de to piger, jeg elsker så højt!! :)

/Ida