Min Bedstefar...

...ham der altid er på farten, ham der aldrig sidder stille i længere tid af gangen, fordi der altid er noget han liiige skal, ham der bruger en PC dagligt trods sine 76 år, ham der styrer både facebook, microsoft office, e-mails og photoshop, ham der ordner haver for "ældre mennesker" for at have lidt ekstra udover pensionen (han er jo ikke selv et ældre menneske ;))...

Familiens klippe, der aldrig bliver syg og altid er klar med en hjælpende hånd.

Min Bedstefar, der lever og ånder for sine børnebørn og oldebørn...hvis skød vi alle har siddet på, leget på, fået fortalt historier på og faldet i søvn på...

Min Bedstefar er blevet indlagt på sygehuset.

Han har ligget der siden i mandags. Han har på kort tid tabt sig 10 kg og kommet til at ligne en gammel mand. Han har fået det, de kalder en drypfod, som gør at han slæber sin ene fod efter sig - den gjorde, at han faldt på snuden og tog fra med ansigtet...ikke kønt :( Han har i den sidste 14 dage været meget mere træt, end han plejer - begyndt at tage en middagslur, hvilket han aldrig har gjort før - fortalte min Bedstemor mig idag.

Han ringede til sin læge mandag, blev sendt på sygehuset, da lægen synes han så gul ud, fik taget blodprøver og ringet op om eftermiddagen, at han skulle indlægges tirsdag morgen. Der er noget galt med galdeblæren. Kikkertundersøgelsen igår viste betændelse i galdegangene, som de fjernede, da det havde stoppet passagen fra leveren. Men undersøgelsen gav ikke et entydigt svar på, hvorfor betændelsen er der.

Imorgen skal han CT-skannes. Jeg er bange. Jeg er frygtelig bange og nervøs for, om der er noget alvorligt galt med min elskede bedstefar. Det kan der ikke være. Det MÅ der ikke være. Basta.

Lina og jeg besøgte ham idag sammen med Bedste. Det var ikke sjovt at se ham se syg ud. For det gjorde han - altså så syg ud. Og det ER han jo også - der er betændelse et sted i hans krop og han har feber, han spiser ingenting; har lede ved maden, og er uendeligt træt.

Bekymringerne overtager den forventningens glæde, der ellers har hvilet over mig det sidste stykke tid...den forventnings glæde over at skulle holde bryllup; at skulle giftes med Pelle - igen :)...det er Bedstefar der fylder mine tanker idag, og ikke synet af mig selv i brudekjolen, som jeg var inde og få tilrettet idag...

Hjælp med at krydse fingre for min Bedstefar!!

/Ida