SÅ fik vi langt om længe afleveret vores eksamensopgave!! Torsdag kl. 13.30 blev den lagt på studiesekretærens bord - med en anelse triumf i ansigterne, det er nemlig hele 11 dage før den reelle afleveringsdato. Er ærlig talt stolt af mig selv og ikke mindst min projektgruppe - for hold op, hvor har vi bare knoklet en vis legemsdel ud af bukserne den sidste måneds tid. Vi er IKKE de typer, der går på kompromis med kvaliteten, så for at kunne opretholde vores standard og samtidig kunne aflevere før tid, har det virkelig været nødvendigt med HÅRDT arbejde.
Torsdag eftermiddag reagerede min krop på den sidste tids stress; blev svimmel, fik svedeture, havde kvalme, rystede, fik plukveer i seriøse mængder og havde det generelt ikke godt. Jeg skulle have hentet Annika, men fik ringet efter Pelle, så han kunne være med til at hente hende. Da vi kom hjem, plantede jeg mig på sofaen og kunne straks mærke, at jeg fik det bedre. Helt godt blev det nu ikke i løbet af torsdagen og fredag nat var fyldt med en masse forvirrende drømme - primært relaterede til vores opgave(-skrivning).
Fredag morgen havde jeg det bedre, men havde endnu ikke sluppet opgaven mentalt endnu. Mine forældre kom på besøg fredag til eftermiddagskaffe - der havde vi fået ordnet en masse praktisk, der virkelig har lidt pga. opgaveskrivningen - havde ikke mindre end 7 maskinfulde tøj, der ventede på mig og rengøring på 116 kvm...så ja, vi havde nok at se til.
Vi hyggede os en tre timer sammen med dem, og da de skulle hjem, var Annika helt klar på at tage med dem. Desværre var det ikke noget, vi havde forberedt, for vi kunne da helt sikkert godt have brugt en barnefri aften og lørdag. Især fordi grunden til, at mine forældre kom, var, at vi skulle låne deres bil. Vi har nemlig ikke træk på vores egen, og skulle bruge lørdagen på at bytte senge med min svigermor (vi havde en 3/4 seng og hun 2 enkeltsenge - og da hun er alene, havde jeg fået den idé, at vi kunne bytte med hende og købe en dobbelt-topmadras, og på den måde billigt få en billigt dobbeltseng). Så havde vi tænkt os om, havde vi da sendt Annika på weekendtur til sine bedsteforældre, så han slap for at blive slæbt rundt for at ordne det her sengebyt (med til historien hører, at min svigermor bor i Dronninglund nord for Aalborg - en køretur på 2 timer, når der er trailer på bilen).
Sengebyttet gik nu ellers fint - Annika klarede det FANTASTISK. Hun er virkelig blevet det nemmeste barn, man kan forestille sig. Hun hygger sig på bagsædet af bilen; sover, læser bøger, kigger ud af vinduet og kommenterer på det, hun ser (hun er særligt fascineret af rapsmarkerne i tiden). Hun hygger sig og tuller rundt uanset, hvor vi er. Hun charmer sig ind hos både familie, venner og fremmede. Hun er virkelig bare skøn med skøn på. Hun skal nok sige til, når noget bliver for meget; når vi er for stressede, når hun ikke gider mere, når hun er træt, når hun er sulten, når hun behøver sin mor eller sin far, når hun trænger til opmærksomhed, når hun vil leges eller puttes eller tumles med...og dét synes jeg bare er skønt - at hun er så opmærksom på sine meninger og behov!!
Teletubbies er den helt nye store oplevelse. I torsdags, hvor jeg var utilpas sad hun for første gang og så en Teletubbies-dvd - og hun var FULDSTÆNDIG opslugt af det i næsten en hel time. Hun grinede, hun sagde "hej hej", hun dansede, hun sagde "se!!", hun "hjalp" med at finde Dipsys har ved at råbe "der der"...hun var kort sagt dybt fascineret og helt med i den verden. Hun har ellers haft en længerevarende passion for "Thomas Tog" og "Kaj og Andrea" har også haft en kortvarig hitperiode. Men Teletubbies slår bare det hele med flere længder. Så jeg håber, Teletubbies kan være med til at redde en situation eller to, når Mini kommer til verden - og det kan hun jo gøre når det skal være.
Jeg har idag 10 dage til termin...
Det blev noget af en roman...men der var også lidt af hvert at berette ;)
/Ida 38+4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar