fredag den 22. maj 2009

Lykkefølelse helt dybt inden i :)

Den er kommet flere gange dagligt de sidste dage - følelsen af ren lykke. Det er lang tid siden, jeg sidst har haft overskud og paradoksalt nok, kommer overskuddet væltende ind over mig her efter Linas fødsel. Min mand roser mig til skyerne for, hvordan jeg klarer vores to piger - og hvor det VARMER!! Også min mor har udtrykt, at hun er stolt over, hvordan vi klarer det hele - hvad gør en mere varm inden i end at vide, at ens mand og ens mor er stolte af én?!

Jeg føler selv, at jeg har styr på det - jeg kan læse Linas signaler, hun spiser, sover, prutter, bøvser og er også begyndt at have vågne og meget tilfredse perioder på op til ½ time.

Samtidig føler jeg også overskud til at lege med Annika, putte med hende og NYDER, at jeg er blevet mere mobil igen - jeg har ikke ondt i kroppen længere og kan uden problemer kravle rundt på gulvet med hende og bygge brio-togbaner, der fylder det halve af stuegulvet.

Vi har hver aften fået god, varm mad - og jeg har nydt et enkelt glas rødvin eller en øl til maden...så fantastisk.

Min mand er guld værd - igår havde han Annika på legepladsen i 1½ time. De havde bare RÅhygget - Annika var fuldstændig smadret, da de kom hjem, men hun var meget glad og klar på at give mor her et stort kram og sidde i sofaen og putte lidt :) idag er de taget ind til Århus sammen - bare de to. De skal ind og købe fødselsdagsgave til mig - jeg runder nemlig de 26 år imorgen :).

Hvor var det SKØNT at se dem drage afsted sammen - Annika ivrigt vinkende i klapvognen, for hun skulle ud at køre tog med far!! Store sager ;) jo og jeg fik et stort kys lige på munden, inden de tog afsted - både af Annika og af Pelle ;)

Jeg er bare SÅ stolt af vores lille familie. Som jeg sagde til Pelle i aftes - vi har ikke mange penge, men vi har masser af kærlighed! ;)

Mange tanker om en god dag til jer alle!!

Lykkefølelser fra Ida - mor til to af verdens skønneste piger - og gift med verdens dejligste mand!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar