lørdag den 31. juli 2010

Projekt blefri

Annika har nu været uden ble om dagen siden i mandags - og jeg må sige, at det går over alt forventning. Hun har nu tydeligt lært at holde sig, for hun kan sige "jeg tisser", og så gider hun alligevel ikke...så leger hun lige videre i 10 minutter, og SÅ skal hun tisse...men hun formår at holde sig, så hun kan gå stille og roligt ud på toilettet. Her til aften bad hun dog om at få en ble på efter et uheld (det første på to dage), det fik hun lov til - alligevel sagde hun til tre gange, at hun skulle tisse, så hun tissede slet ikke i bleen! Hun bad oven i købet om at komme ud at tisse, efter hun var kommet i seng!

Hvad sejere er, så har hun været på legepladsen uden ble og uden uheld OG med Pelle på lossepladsen også uden ble og uden uheld (hvor hun oven i købet sov 15-20 minutter i bilen)...og jeg er bare sindssygt stolt af pigebarnet!!! Jeg tror nu efterhånden på, at hun kommer til at starte i børnehave som blefri - og det synes jeg sgu er stærkt gået!

Eneste problem er at hun har virkelig svært ved at holde bukserne oppe, nu der ikke er en ble som "stopklods"...så er nødt til at finde ud af noget med nogle nye bukser, da der er flere af dem, hun har, som hun simpelthen ikke kan bruge!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar