juleferie - retrospektivt

ja så gik den juleferie, uden et eneste blogindlæg. Sådan sker det let, når man bruger tiden sammen med alle dem, man holder allermest af! Det har været en fantastisk dejlig juleferie - jeg har personligt nydt hvert et sekund, det samme har pigerne...Pelle har været lidt ærgerlig over at skulle arbejde en del. Så ryger feriedelen jo lidt af det. Retrospektivt havde det nok været en god idé med lidt mere ferie for ham.

Ferien har budt på hygge med familien i læssevis. I december måned, i julen, til nytår og i den første uge i januar. Derudover har Annika haft hele tre skønne legeaftaler med én af sine absolutte yndlingspersoner - den skønne lille dreng ved navn Joakim! Hvilket hun har nydt ekstremt meget!!! Der har også været tid til at besøge børnehaven hele to gange - den ene gang bød den på tre timers leg på legepladsen i høj sol på en klar og sjældent vindstille vinterdag, som Danmark laver dem allerbedst. Pigerne nød at lege med mudder, hoppe i vandpytter og være sammen med en hel masse andre danske børn - som de kender! Jeg har fået set mine dejlige veninder, snakket over en gang mad en hel aften af flere omgange og spist brunch med et par stykker også. Der er nu ikke noget som at komme hjem til dem, man holder af og så blive taget imod med åbne arme og timers snak! Vi har også været i skoven et par gange - og hvilken fryd....dét er virkelig noget, jeg savner meget. Jeg har (som den eneste i familien tror jeg) virkelig NYDT at blive blæst igennem af kølig dansk vinterluft, at kunne gå ture i rask trav gennem danske villakvarterer og komme hjem med røde, kolde kinder, at putte mig i et sofahjørne med en striktrøje, et tæppe og en varm kakao, at køre en tur og se naturen vokse vildt, at spotte en vindmølle her og der imellem de vinterlige marker....oh yes - I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme! Jeg kan leve med Dubai, og holder for sin vis også af stedet her, men Danmark er det sted, hvor jeg hører til :)

juleferie

imorgen sent - eller teknisk set, når det at blive søndag - er der dømt afrejse mod lille Danmark. Jeg tror nok, vi glæder os, men lige nu er vi vist mest præget af rejsefeber blandet med en lille smule stress. Jeg er småsløj og har været det det meste af ugen - værst var det dog igår, hvor jeg var nødt til at bede Pelle blive hjemme fra arbejde :( - han var heller ikke selv på toppen, så det var nok meget godt, at han ikke tog på arbejde.

Jeg har det lidt bedre idag, men er bestemt ikke helt ovenpå...der sidder sådan en hjelm af noget forkølelse-halløj fast på mig, som jeg ikke rigtig kan slippe af med. Alligevel kom vi idag afsted til juletræsfest i Det Danske Generalkonsulat. Det var rigtig hyggeligt med glögg, æbleskiver, brunkager, pebernødder, plastiktræ, juleklip, julemand, gaver og godteposer til børnene. Julegaverne var sponsoreret af LEGO og de havde da virkelig flottet sig - en mellemstor æske duplo med Peter Plys til Lina og en æske af samme størrelse til Annika, blot med alm. LEGO og med den sære lille tegnefilmsfigur Svampebob Firkant. Så det har børnene leget med i eftermiddag, mens vi voksne har haft travlt.

Pelle især har styrtet rundt, hvor jeg desværre har måttet tage en masse pauser pga. det her sygdom! Ih hvor det ikke huer mig! Morgendagens program står på aflevering af surdej til en venlig surdejssitter, aflevering af bilen hos hertz, indkøb til madpakker til rejsen, rengøringsdamen kommer og gør rent for os, det sidste skal pakkes, vi skal have ryddet op i køleskab og fryser og en heeeel masse andre småting - der skal alligevel ske en del, når man sådan rejser hjemmefra i en hel måned!

Som bekendt gik rejsen herned ikke just om smurt - og det hjælper heller ikke særlig meget på rejsefeberen... lige nu tror jeg mest af alt, vi glæder os til at selve rejsen er overstået, og vi sidder lunt og godt i stuen på Hedebakken 17 - måske med en lille æbleskive og et glas glögg :) og så glæder jeg mig meget til at skulle sove i mit gamle pigeværelse. Jeg har haft problemer med nattesøvnen, siden vi forlod Danmark. Det bliver langsomt bedre, men jeg har helt generelt svært ved at falde i søvn om aftenen...og jeg ved bare, at det sted i verden, hvor jeg sover allerbedst og allertungest - det er i mit gamle værelse, hvor jeg boede fra jeg var 3 år til jeg flyttede hjemmefra...dér er alle lyde så velkendte, at jeg sover tungt som en sten...

Vi glæder os umanerligt meget til at se de mennesker, vi ikke har set alt for længe!!

Så mangler vi bare, at rejsen går som smurt - så kryds lige fingre for det :)

Her er så stille...

Bloggen har stået stille - alt for længe - og stilheden har flere årsager. Dels havde vi i starten af november besøg fra Danmark i næsten 14 dage. Det var et dejligt besøg med lige dele strand, afslapning, hygge og ud-og-se ture :) det var dejligt at få lov at dele lidt af vores Dubai med nogle af dem, vi holder af :) som jeg sagde til min mor, så kan jeg mærke, hvordan Dubai langsomt kommer krybende ind under huden på mig. Jeg begynder at holde af stedet - med kuriositeter og anderledeshed - jeg kan godt lide at få et indblik i den arabiske verden.

Stilheden skyldes også, at jeg har (haft) svært ved at finde mine ben. Jeg har haft mange tudedage, dage hvor jeg har tudet bare fordi....uden at vide hvorfor fordi. Jeg tror mest af alt, jeg har svært ved at finde helt til ro i mit nye liv. Jeg tror nu nok, at det skal komme...men på de dårlige dage, kan jeg have svært ved at se lyset...heldigvis er Pelle en uvurderlig hjælp og uudtømmelig med overskud, når jeg har det sådan! Det er dejligt!!!

Børnene er vist efterhånden landet - Annika er især betydeligt mere i harmoni, selvom hun stadig savner sine venner hjemme i Danmark, så lader det til, at hun har fundet mere ro. Men vi begynder alle at trænge til en mere hverdagslignende hverdag. Børnene trænger til at komme ud blandt andre børn på under mere forudsigelige omstændigheder. Jeg tror også, de er ved at være modne til at lære det engelske - deres nysgerrighed vokser og de begynder at forstå lidt småting. Men det er med splittet sind, jeg venter på januar og opstart i nursery - jeg glæder mig til, at pigerne får input fra andre børn, til de begynder at lære engelsk for alvor og til at jeg ikke længere er den, der står med eneansvaret for at underholde dem i løbet af dagen. Men jeg frygter det også - eller rettere jeg er pissehamrende nervøs for, hvordan det kommer til at gå, når de skal til at føre sig i en verden, som hverken de eller jeg kender. På stortset alle måder er et engelsk nursery bare meget anderledes end en dansk børnehave eller vuggestue. Der bliver tale om en indkøring og opstartsfase for både mor og børn.

Lige om hjørnet venter december måned - den dejligste måned for nisser især - og jeg har altid være julemenneske med stort J-U-L :) men det har været en anelse svært at finde julestemningen...dog fik vi pyntet lidt op igår, og jeg har forsøgt mig med noget julemusik....men dét er bare ikke det samme, når man bag nissen i vinduet kan se palmer, sol og blå himmel. Desuden bliver Annika ved med at spørge, hvorfor vi skal høre julemusik - og så bliver det hele bare sådan lidt mærkeligt. Så det skal nok blive dejligt at komme hjem til Danmark og rigtig finde den rette julestemning frem :) og så i øvrigt se en heeeel masse savnede og velkendte ansigter!

Og nå ja - vores have er blevet færdig...og der er kommet vand i poolen. Men sidstnævnte volder os problemer...for poolen er ikke tæt. Vandstanden falder ca. 2-3 cm. om dagen :( og det er simpelthen så træls. Så vidt vi kan forstå, så er den ikke tætnet godt nok - eller den bliver utæt af at stå for længe uden vand i, og det har den jo ligesom gjort! - så den skal tætnes igen. Hvilket sandsynligvis betyder, at alle fliserne skal tages af, der skal tætnes og så skal der lægges fliser igen...jeg håber og beder til, at det kan ske, mens vi er på juleferie!! Men jeg er bange for, at det næsten er for meget at ønske sig....også selvom det er jul! Men det var fedt at have en duelig pool, sålænge den var det - for nu er de gået igang med at måle noget med spild af vand i pumpesystemet, hvilket åbenbart indebærer, at man ikke må tænde for pumperne....hvilket så igen betyder, at vandet ikke bliver renset :( så nu har vi en halvfyldt pool, som ikke er ren, og som derfor ikke kan bruges...æv og bæv siger jeg bare!! Især fordi ungerne er så sk*degode til den pool. Især Lina er totalt sej - hun får badevinger på, og så er der bare dømt hundesvømning i bedste stil. Hun hopper i fra kanten, når man tager hende i hænderne og hun svømmer og svømmer og svømmer...det er SÅ sejt. Annika er noget mere påpasselig og nervøs, men det skal nok komme :) når den pool altså fungerer igen (grrrr)...

Er der mere nyt?!! Jeg ved det faktisk ikke....jeg tror det ikke....eller måske? Sig lige til, hvis der er noget, jeg mangler, ik!? :)

(billeder i næste indlæg ;))

Julehjørner

Jeg - et julemenneske!

Her er lidt af det, som gør jul til JUL:



Min barndoms julestrømpe - den skal op før det kan blive jul!

Årest store juledekoration pryder spisebordet

Klassisk jul, når det er allerbedst!

:)

Kyssenisser - der dog er blevet skilt på midten af en pilfinger for et par år siden.

Men kysse kan de stadigvæk...næsten...

Filtpynt og årets juleknipling fra Bedstes hånd!

Jule-englen :)

Blog-overspringshandler

Er bloggen gået i stå - eller i sig selv? Tjah lidt i stå er den vist gået, men som så ofte før undskylder jeg mig med travlhed - og det i flere henseender.

December har gjort sit indtog med nisser, hjemmebag, stearinlys og sne i lange baner, men også med projektskriverier, overarbejde til husbonden, julegaveindkøb og snarlig eksamenslæsning. Jeg insisterer på at holde julehyggen intakt...på julelys på altanen, juledekorationer og kalendergaver til ungerne - det hele kombineret med alle de sædvanlige praktiske gøremål gør tiden knap. Men helt ærligt? Hvor lang tid tager det så at skrible et blog-indlæg ned? Og er det ikke noget af det, der gør det hele lidt sjovere og skaber værdi for mig?......så her har I mig tilbage foran skærmen for at dele lidt af mig (og jeg retfærdiggør det med, at jeg har skrevet 1½ sides projekt idag, samt lyttet og taget notater til 1 times interview).

Bekymrer mig lidt for min store pige, der i denne weekend sultestrejkede i næsten et døgn - den lille pige er så let påvirkelig, når mor og far har travlt. På sin vis vel et ganske positivt træk, og den der med sultestrejken garanterer da hende en masse opmærksomhed, men det gør mig så ked, at hun kommer dertil. Det burde slet ikke være nødvendigt. Den er svær, for vi gør, hvad vi kan for at få alle ender til at mødes, uden det går ud over pigerne. Men pigerne kræver mere end varmt tøj at tage på, mad at putte i munden og en seng at sove i - de kræver nærvær både af den fysiske og psykiske slags, og dét skal de have! Nogle gange skulle man kunne være halvandet menneske i stedet for ét, det ville gøre alt meget nemmere. Men min kære husbond viste sig at være den ultimative redning - han tilbragte det meste af søndagen med at være baby (til tider iført en isblå udklædningstop i smart satin på hovedet???) - på at blive afleveret i vuggestue, hentet, puttet, sunget, madet og hvad den tre-årige ellers kunne finde på!! Så i aftes puttede vi en glad pige, der endelig fik spist en masse, og jeg afleverede en glad og tilsyneladende velafbalanceret pige i børnehaven i morges.

Den yngste pige er tilsyneladende ikke så påvirket af travlheden. Hun knokler derudaf med sit glade og positive sind og forsøger kontinuerligt med sit veludviklede sprogundersøgelsesgen at involvere os i sine tanker. Jeg forundres gang på gang over de tilsyneladende ret indviklede af slagsen, der kan spire fra en 1½ årig. Ellers øver hun sig i en anden essentiel evne: på- og afklædning - dog primært påklædning. Beklædningsdele og fodtøj er i højsædet hos den lille frøken - hvor skal det dog ende henne?