onsdag den 17. november 2010

Husvild

Ja i disse dage er vi husvilde. Årsagen er, at vores køkken og badeværelse pt ligger i en container og er ved at blive skiftet ud med noget nyt, lyst og lækkert - køkkenet gennemgår den store renovation med nyt tapet, maling, nye fliser, elementer, hårde hvidevarer und alles!! Badeværelset gennemgår en mindre renovation, men dog noget, der skaber store forandringer. Så uden rindende vand i lejligheden, ingen måder at lave mad på og med indholdet af køkken og badeværelse spredt i hele lejligheden, har vi været så priviligerede, at mine dejlige forældre har budt os inden for i deres hus. Så vi er logerende der frem til fredag i næste uge...

Og selvom vi er mange mennesker under samme tag, så hygger vi os :) det lykkes med masser af hjerterum til hinanden, oprydning, oprydning, oprydning og organisering i en lind strøm. Pigerne nyder især, at vi alle er sammen - selvom Annika er noget forvirret over det hele, og hver morgen spørger, om vi skal hjem idag...og om vi skal flytte...

I mellemtiden har jeg besluttet mig for at lære at hækle - så igår fik jeg hæklet stokken til en fluesvamp, som jeg tænker skal indgå som en del af nogle af mine yndlingshjørner i den lejlighed, der lige nu er ganske ubeboelig ;) så er det spændende, hvor mange svampe jeg kan få hæklet inden vi kan flytte hjem igen :)

3 kommentarer:

  1. Kommer der billeder når du er færdig :)

    SvarSlet
  2. Hov :)

    Hilsen Line :)

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig gør der det - både af svampen og af nyt køkken/bad - har naturligvis også taget førbilleder af lejligheden :)

    SvarSlet