Idag et par af mine mange yndlingsdetaljer:
I en krog af vores køkken glædes jeg hver dag over denne sammensætning af ting, jeg holder af.
Tavlens ordlyd ændres fra tid til anden - i øjeblikket bærer den præg af Annikas store interesse for bogstaver, så jeg har fundet min bedste "skoleskrift" frem og skrevet alfabetet og tallene til ære for den lille sprogspire.
Denne lygte er blandt vores nyeste køb, den får mig til at tænke på et gammeldags vækkeur og måtte bare hjem og bo i vindueskarmen ved siden af de gamle bøger. Jeg elsker det runde vindue, der indbyder til at blive pyntet med lys, nisser eller måske glaskugler?
Jeg elsker hver aften at tænde lyset i denne smukke zink-lygte, som til ære for et minde har fået viklet det kniplede strømpebund, Bedste lavede til mig til vores bryllup, om sig, så det hver dag kan minde mig om en af de bedste dage i mit liv.
Egentlig burde jeg lige nu sidde i et forelæsningslokale og blive klogere på business intelligence, men idet vores rare forelæser var så venlig at gøre opmærksom på, at dagens 2-timers forelæsning ikke ville omhandle en del af pensum, valgte jeg bloggen, nedpakningen af køkkenet, radio og varme sokker til og forelæsning fra...
Jeg elsker allerede din nye blog - ikke fordi indholdet som sådan er anderledes, men der er alligevel noget ændret i forhold til stemningen og måden du skriver på... Super hyggeligt! :-)
SvarSletog jeg elsker, at du er begyndt at komme med kommentarer :)
SvarSletJeg kan selv mærke, at der er sket en forandring...der er noget nyt, der vil ud! ;)